Første spadestik: Nu er arbejdet i gang med kæmpe kølecentral på Nyt OUH
1.6.2023 14:50:00 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Der var plads til både smil og sol, da Verdo Energy Systems og Odense Universitetshospital onsdag satte spaden i jorden til en ny kølecentral. De fynske patienter og medarbejderne kan se frem til et indeklima i særklasse på Nyt OUH.

Lige nu er der en bar mark, men om godt et år, står der en køreklar kølecentral, som skal sikre nedkølingen på operationsstuer, patientstuer og laboratorier og datacentral på Danmarks største nybyggede sygehus.
Det er Verdo Energy Systems, der skal bygge kølecentralen og her glæder man sig til opgaven, fortæller divisionsdirektør Morten Birch:
”Vi er glade for at få lov til at være en del af det fantastiske byggeri, der er sat i gang her i Odense. Vi mener også, at vi har noget særligt at byde ind med i kraft af vores forankring i energisektoren, hvor forsyningssikkerhed og krav til robuste løsninger er en selvfølge. Så vi glæder os til sammen med vores samarbejdspartnere at levere en kølecentral, der ligger i top på alle parametre,” siger Morten Birch.
Hos Nyt OUH betegner projektdirektør Kenneth Holm igangsætningen af kølecentralen som endnu en milepæl i arbejdet med at få det nye hospital klar.
”Vi ser meget frem til samarbejdet med Verdo´s projekthold og ikke mindst til at se projektet blive en realitet,” siger Kenneth Holm.
Når forsyningssikkerheden på den nye kølecentral er afgørende, skyldes det, at hospitalets aktiviteter vil gå helt i stå, hvis kølingen ikke fungerer efter hensigten. Det må naturligvis ikke ske, og derfor indgår der også en nødgenerator i løsningen, som kan holde driften kørende i tilfælde af nedbrud.
Derudover er der tale om en klimavenlig kølecentral, hvor energiforbruget er kraftigt reduceret sammenlignet med tilsvarende anlæg. Det kan lade sig gøre, fordi Verdo Energy Systems integrerer løsningen med lagring og frikøling, som betyder, at udeluften kan anvendes til køling.
Udover at reducere energiforbruget giver det også store energibesparelser i driften af det nye hospital.
Verdo Energy Systems leverer kølecentralen i samarbejde med Multi Køl og Energi og arkitekt- og ingeniørfirmaet Arkikon. Kølecentralen forventes at stå klar i sommeren 2024.
Billeder

Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
84 andelshavere er med til at sætte retningen for Verdo-koncernen: Skal du være én af dem?23.2.2026 13:56:46 CET | Pressemeddelelse
De færreste tænker over det til hverdag, men Verdo-koncernen, der samlet leverer vand og varme til mere end 100.000 kunder i Randers og Herning, er et andelsselskab og dermed ejet af forbrugerne. Nu er selskabet gået på jagt efter de 84 udvalgte, der skal repræsentere resten af kunderne de næste fire år i selskabets repræsentantskab.
84 andelshavere er med til at sætte retningen for Verdo-koncernen: Skal du være én af dem?23.2.2026 13:44:56 CET | Pressemeddelelse
Er du en af de omkring 35.000 kunder i Herning, der får varme fra Verdo, får du nu muligheden for at præge selskabets retning i de kommende år og gøre en forskel lokalt. Der er valg til både den lokale bestyrelse og Amba-selskabets repræsentantskab.
Analyse fra Verdo: Vind giver den billigste og mest stabile energiforsyning4.2.2026 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bynære vindmøller på land er afgørende, hvis borgerne i Randers og Herning skal have den billigste og mest stabile fjernvarmeforsyning. Det er én af konklusionerne i en strategisk analyse fra Verdo Energi og Forsyning, der har regnet på mere end 100 kombinationer af forskellige teknologier 20-30 år frem i tiden.
Verdo sælger gadelyset i Herning til Herning Kommune29.1.2026 09:58:25 CET | Pressemeddelelse
Verdo-datterselskabet Verdo Teknik A/S og Herning Kommune er blevet enige om, at Herning Kommune overtager gadelysanlægget i Herning samt den tilhørende drifts- og vedligeholdelsesopgave. Aftalen betyder, at Herning Kommune fremover får det fulde ejerskab af gadelyset i kommunen. Overtagelsen forventes endeligt gennemført i løbet af første halvår 2026.
Verdo Vand etablerer ny nødforbindelse – denne gang til Sdr. Borup Vandværk15.12.2025 10:20:37 CET | Pressemeddelelse
Sdr. Borup Vandværk er det tredje vandværk i Randers, der får etableret en nødforbindelse i år. Med aftalen er der lagt op til, at Sdr. Borup Vandværk på sigt kan blive en del af Verdo Vand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum