Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år
30.4.2026 17:00:19 CEST | Verdo Energi og Forsyning | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.

Valget har været præget af et stort engagement blandt andelshaverne, hvor i alt 123 kandidater stillede op til 84 pladser, hvilket sikrede kampvalg.
I Randers konkurrerede 79 kandidater om 56 lokale pladser.
”Vi er meget glade for det store engagement, vi har oplevet i forbindelse med valget. Det er både positivt og vigtigt, at så mange – herunder også mange nye kandidater – har valgt at stille op og bidrage til udviklingen af Verdo,” siger bestyrelsesformand Torben Høeg Bonde.
Han retter samtidig en tak til alle opstillede og lykønsker de valgte:
”Stort tillykke til alle de valgte kandidater. Jeg ser frem til et godt og konstruktivt samarbejde i repræsentantskabet de næste fire år, hvor vi sammen skal være med til at sætte retningen for Verdo.”
Ikke alle målsætninger nået
Selv om interessen for at stille op har været høj, og formanden generelt ser valget som en stor succes, er ikke alle målsætninger blevet indfriet.
”Vi er lykkedes med at skabe kampvalg, hvilket var en vigtig målsætning. Til gengæld må vi konstatere, at vi ikke nåede i mål med især ønsket om en højere andel af kvinder. Det er noget, vi skal arbejde videre med frem mod næste valg,” siger Torben Høeg Bonde.
Ud af de i alt 84 valgte kandidater er 20 kvinder, svarende til 23,5 %, hvilket er på niveau med antallet i det nuværende repræsentantskab. Det er dog under målsætningen om en andel af kvinder på minimum 30 % frem mod 2030, hvor der næste gang afholdes repræsentantskabsvalg i Verdo.
Også valgdeltagelsen lå under det ønskede niveau med en stemmeprocent på 8 % i Randers, hvor målsætningen lød på 12 %. Det må ifølge Torben Høeg Bonde kunne gøres bedre næste gang.
”Vi vil gerne have et repræsentantskab, der i endnu højere grad afspejler vores kunders sammensætning. Det gælder også i forhold til kønsbalance, og det vil vi have fokus på fremadrettet.”
Listen over alle de valgte kandidater i Randers kan ses på www.verdo.com/dk/koncern/repraesentantskabet/kandidater/
Fakta – udsendte valgkort i Randers:
E-Boks: 57.207 stk.
Mail: 2.205 stk.
SMS: 142 stk.
Fysisk: 8.730 stk.
Kontakter
Tine Martlev PallesenChef for koncernkommunikation og ESGVerdo Holding A/S
Tlf:41748917tipa@verdo.comBilleder

Om Verdo
Energikoncernen Verdo har hovedsæde i Randers og forsyner mere end 100.000 kunder med el, vand og/eller varme. I koncernen indgår desuden en række kommercielle forretninger. Verdo er et formålsdrevet andelsselskab. Missionen er at drive og udvikle bæredygtig kritisk infrastruktur til gavn for kunder og fremtidens samfund.
Følg pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Verdo Energi og Forsyning
Ny bestyrelse valgt til Verdo Varme Herning30.4.2026 17:05:32 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af bestyrelsesvalget til Verdo Varme Herning er nu offentliggjort, og tre nye forbrugerrepræsentanter er valgt ind i bestyrelsen.
Nye repræsentanter valgt til Verdo’s repræsentantskab for de næste fire år30.4.2026 16:56:46 CEST | Pressemeddelelse
Resultatet af Verdo’s repræsentantskabsvalg er nu offentliggjort, og i alt 84 repræsentanter er valgt til at være med til at sætte retningen for selskabet de kommende fire år.
Verdo skærper fokus og styrker kerneforretningen28.4.2026 10:59:12 CEST | Pressemeddelelse
Energivirksomheden Verdo skærper fokus og vil fremover koncentrere sig om kerneforretningen: Forsyning af fjernvarme og vand samt elproduktion. Det indebærer et salg af virksomhedens kommercielle forretningsområder Verdo Go Green og Verdo Teknik, imens Verdo Energy Systems fortsætter som et selvstændigt selskab i Verdo-koncernen. Organisationsændringen ligger i tråd med sidste års strategiskifte, men skyldes også skuffende økonomiske resultater i de kommercielle forretningsområder, geopolitisk uro og et energimarked i heftig forandring. Det kræver, at Verdo har fuldt fokus på fortsat at kunne levere fremtidssikret kritisk infrastruktur inden for fjernvarme og vand med fortsat høj forsyningssikkerhed.
Overvældende interesse udløser kampvalg hos Verdo31.3.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdo-koncernen, der samlet leverer vand, varme og el til mere end 100.000 kunder i Randers, Herning og Kongerslev, er et andelsselskab ejet af forbrugerne. Derfor har selskabet den seneste måned opfordret kunderne til at stille op til repræsentantskabet og de lokale bestyrelser i Herning og Kongerslev, og nu står det klart, at der bliver tale om kampvalg.
Overvældende interesse udløser kampvalg hos Verdo31.3.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdo-koncernen, der samlet leverer vand, varme og el til mere end 100.000 kunder i Randers, Herning og Kongerslev, er et andelsselskab ejet af forbrugerne. Derfor har selskabet den seneste måned opfordret kunderne til at stille op til repræsentantskabet og de lokale bestyrelser i Herning og Kongerslev, og nu står det klart, at der bliver tale om kampvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum