Første Folkeskov på privatejet jord plantet!

Folkeskove på private lodsejeres jord er et nyt koncept, der giver private, virksomheder og andre organisationer mulighed for at donere træer til almennyttig skovrejsning med en stribe positive sideeffekter til gavn for naturen, samtidigt med at Folkeskoven optager CO2.
”PLUS A/S har ligesom mange andre virksomheder arbejdet med at indfri ambitiøse klimamål. Ved at kombinere andre energi- og CO2-besparende tiltag med plantning af Folkeskov opnår vi en effektiv og varig CO2-reducerende effekt, samtidigt med at vi er med til at forny træressourcer, som gennem mere end 80 år flittigt har indgået i vores produkter.Træ er en helt essentiel del af vores DNA hos PLUS. Derfor er samarbejdet med Growing Trees Network Foundation i vores øjne noget af det mest naturlige og meningsfyldte at investere i,” udtaler direktør Lars Højsgaard.
Folkeskovene får status af fredskov og understøtter derved målet i Danmarks Nationale Skovprogram om, at skovlandskaber dækker 25-27 % af landets areal inden udgangen af det 21. århundrede.
”Hvis vi virkelig skal gøre en forskel for klimaet og få noget til at ske, er vi nødt til at tænke ud af boksen og skabe attraktive koncepter, der giver alle involverede parter et incitament til at rejse mere skov. Skærsø Folkeskov blev den første Folkeskov i Danmark plantet på en privat lodsejers jord. Vi oplever, at flere og flere af vores virksomhedskunder anvender donation af træer til nye Folkeskove til synliggørelse af deres arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling overfor medarbejdere, kunder og leverandører, for på den måde at involvere og inspirere. Med Folkeskove på private lodsejeres jord har vi skabt muligheden for, at virksomheder kan hjælpe til yderligere skovrejsning i Danmark.
Lodsejere, der ønsker at lægge jord til nye Folkeskove får et tilskud, der hjælper til etableringen af den ønskede skov, med en hurtig og effektiv behandling af ansøgning,” udtaler CEO Kim Nielsen.
Hvad er en Folkeskov?
Folkeskov er en skov, hvor der er fokus på plantning af 20-25 hjemmehørende træarter. Ligger jorden over grundvandsmagasiner vil skoven, bæredygtigt drevet dvs. uden brug af sprøjtegifte, være med til at sikre rent drikkevand i fremtiden. Derudover understøtter Folkeskoven biodiversiteten samt skaber nye levesteder til dyr. En traditionel Folkeskov binder CO2 og har et gennemsnitligt CO2-optag på 1.200 tons CO2/ha over 100 år.
I Skærsø Folkeskov donerer Plus A/S 7.500 træer og Tommerup Heilskov 6.500 træer.
Folkeskovene på private lodsejeres jord er fra 1,5 ha (6.000 træer) og opefter, og virksomheder kan vælge at donere træer til en del af en skov eller til en hel skov.
- Folkeskoven får fredsskovstatus og skal drives bæredygtigt i henhold til skovlovens principper.
- Lodsejeren er forpligtet til at hegne for maksimal beskyttelse.
- Der radrenses de første 2 år af skovens levetid for optimale vækstbetingelser.
- Skovene projekteres og etableres af vores samarbejdspartner, Naturplant (www.naturplant.dk), der har mange års erfaring med at hjælpe private lodsejere med at realisere deres skovdrømme.
Nøgleord
Kontakter
Growing Trees Network Global ApS
Kim Nielsen, CEO
Mobil: 3113 0103
Mail: kim@growingtrees.dk
Hjemmeside: www.growingtrees.dk
PLUS A/S
Lars Højsgaard, Administrerende Direktør
Mobil: 51 34 12 93
Mail: lho@plus.dk
Hjemmeside: www.plus.dk
Billeder




Links
Information om Growing Trees Network
Growing Trees Network opererer som en non-profit organisation med at rejse midler fra privatpersoner, virksomheder og fonde til rejsning af Folkeskove og klimaskove i Danmark og udland - pt. Ghana, Kenye, Ecuador og Bolivia. I udlandet arbejde vi primært med danske samarbejdspartnere lokalt for at sikre størst mulig succes.
Sponsorerne findes i alle brancher og i alle størrelse fra ind- og udland. Fælles for dem er at de ønsker at gøre noget grønt og være med til at reducere CO2, beskytte vores rene drikkevand, genplante planeten, skabe mere biodiversitet og nye rekreative områder eller skabe bedre levevilkår lokalt.
Siden etableringen i 2013 har Growing Trees Network plantet 2.800.000 træer i Danmark fordelt på mere end 100 Folkeskove og mere end 60.000 træer i Kenya, Ghana, Bolivia og Ecuador.
Private bidragsydere kan få skattefradrag op til kr. 17.000 i 2021. Virksomheder kan opnå CO2 ejerskab.
Se mere på www.growingtrees.dk
PLUS A/S er en dansk virksomhed, der i mere end 80 år har designet, udviklet og markedsført trendskabende produkter til have og uderum.
PLUS er i dag kendt for høj kvalitet og et stort udvalg inden for hegn, møbler, havehuse, legeredskaber og meget mere til den bevidste forbruger. Tilgangen til materialer og produktion har gennem de sidste 11 år været præget af bæredygtighed, og i dag er alle PLUS-produkter af træ FSC®-certificeret.
”Vi bruger træ – vi planter træer”.
Se mere på www.plus.dk.
Følg pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Growing Trees Network
Elsker du også at plante træer?23.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Så har du muligheden når en ny etape af Aars Skov indvies ved et festligt arrangement mandag den 26. maj fra kl. 16.00 til 17.30. Etapen kommer til at hedde Hvorvarp Folkeskov, og alle er velkomne på dagen til at hjælpe med at håndplante de sidste træer.
Elever fra Det Blå Gymnasium og Varde Gymnasium samler penge ind til skovrejsning i Outrup.1.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Elever fra Det Blå Gymnasium og Varde Gymnasium har med stor succes samlet penge ind til skovrejsning i Outrup med biodiversitets fremme som fokus… på jord hos de private lodsejere Gert og Pia Linnau. Gennem to forskellige grønne initiativer på deres skoler, har de haft fokus på klima, skovrejsning og Biodiversitet. Den 7. maj skal eleverne håndplante træerne i Biodiversitetsskoven i Outrup, og deltage i en fejring af deres flotte indsamlinger.
Private virksomheder kan få Danmark til at gro – danskejet burgerkæde planter 500.000 træer16.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Partnerskaber mellem virksomheder og civilsamfund kan styrke klimaindsatsen, beskytte drikkevand, skabe mere natur og bidrage direkte til Danmarks nationale mål om mere skov.
Privat lodsejer planter 18.000 træer ved Jelling10.4.2025 13:14:37 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheden Holmris B8 har sammen med Growing Trees Network indgået et samarbejde om skovrejsning på 4,5 ha tidligere landbrugsjord. Ved en festlig indvielse d. 24.04. kl. 14.00 vil ansatte hos virksomheden Holmris B8 samt fremmødte fra lokalområdet hjælpe med at plante de sidste træer på Lars Pedersens jord. Alle er velkomne! Som en mulig aktivitet på Danmarks nationale klimahandledag.
Snart slår Skamby Troldeskov rødder9.4.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag d. 8. maj sættes de første træer i jorden, når Nordfyns Kommune og skovrejsnings NGO’en Growing Trees Network inviterer til plantedag og indvielse af den nye Skamby Troldeskov.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum