Beskæftigelsesministeriet

Forslag om ret til udvidet sorgorlov fremsat

Del

I dag er lovforslaget om ret til udvidet sorgorlov fremsat i Folketingssalen. Forslaget skal træde i kraft ved årsskiftet.

Som noget af det første i den nye folketingssamling blev lovforslaget om ret til sorgorlov i seks måneder (26 uger) onsdag fremsat. Lovforslaget skal behandles i løbet af efteråret og træde i kraft fra 1. januar 2021.

Regeringen og alle Folketingets partier blev i juni måned enige om at udvide retten til sorgorlov til 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år.  

Forslaget gælder for begge forældre - uanset om de er biologiske forældre eller adoptivforældre. Der er ret til barselsdagpenge under fraværet, hvis forældrene opfylder betingelserne i barselsloven.

Hidtil har forældre kun haft ret til sorgorlov og barselsdagpenge i 14 uger efter barnets død, hvis barnet er dødt ved fødslen, eller hvis barnet dør inden for den 32. uge efter fødslen.

Berørte forældre, der ønsker at benytte sig af muligheden for sorgorlov, skal efter lovforslaget orientere deres arbejdsgiver om det, herunder om fraværets længde. For at gøre det så fleksibelt som muligt for forældrene kan de senere ændre det varslede fravær fra arbejdspladsen. Der vil også være mulighed for at komme tilbage på arbejde på deltid, hvis man aftaler det med arbejdsgiveren.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard:

- Jeg glæder mig over, at lovforslaget skrider frem efter planen, så aftalen allerede fra årsskiftet kan komme de forældre, der står i den værst tænkelige situation, til gavn. Med lovforslaget bliver der langt bedre mulighed for at give forældrene ro til at bearbejde sorgen, og jeg er glad for den brede politiske opbakning, der har været, til at få udvidet ret til sorgorlov ført ud i livet.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet

Pressevagt: 51232830

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til ledighedstallet for september 202030.10.2020 09:54:21 CETPressemeddelelse

De officielle ledighedstal fra Danmarks Statistik viser et lille fald i ledigheden på 1.400 fuldtidspersoner i september 2020. Dermed er ledigheden på 136.300 fuldtidspersoner svarende til 4,8 procent af arbejdsstyrken. I august lå ledigheden på 4,9 procent. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Det er positivt, at ledigheden fortsætter med at falde. I september stod 1.400 færre uden job. Kombineret med en stigende beskæftigelse og mange nyopslåede stillinger viser arbejdsmarkedet sunde tegn på trods af den alvorlige situation, hvor tusindvis af danskere har mistet deres arbejde. Midt i september trådte den nye aftale om arbejdsfordeling i kraft, hvor virksomheder kan dele arbejdet ud på flere medarbejdere og på den måde mindske antallet af fyringer. - Ministeriets egne daglige tal for tilmeldte ledige peger dog samtidig på, at faldet i ledigheden er ved at tabe fart i oktober. Dertil kommer, at de nye restriktioner formentligt vil betyde, at vi står over for en periode med

Regeringen: Dele af EU-udspil vækker bekymring28.10.2020 14:17:16 CETPressemeddelelse

Europa-Kommissionen har i dag offentliggjort et forslag til et nyt direktiv om mindsteløn. Regeringen frygter, at direktivet kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor løn forhandles af arbejdsmarkedets parter uden politisk indblanding. Derfor vil den nu have afklaret, om EU-Kommissionen overhovedet har hjemmel til at fremsætte forslaget, da det fremgår af den bestemmelse i traktaten, Kommissionen anvender, at den ikke kan bruges til at vedtage bestemmelser om lønforhold. Regeringen vil også have undersøgt, om direktivet på sigt kan risikere at give de lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, rettigheder og derved af bagvejen indføre lovbestemt mindsteløn. Også bestemmelsen om, hvilke skridt medlemslandene skal tage, hvis overenskomstdækningen på deres arbejdsmarkedet er under 70 procent, skal afklares nærmere. Det er afgørende for regeringen, at direktivet hverken nu eller på sigt vil medføre regulering, der kan underminere den danske arbejdsmarkedsmodel. EU-Ko

Udenlandsk arbejdskraft skal vise negativ corona-test ved grænsen24.10.2020 13:11:02 CESTPressemeddelelse

Regeringen sætter nu ind med en række nye initiativer for at forhindre, at vandrende arbejdstagere tager corona-smitte med til Danmark. Det vil blandt andet kræve en negativ test at komme ind i landet for personer fra højrisikolande. Tiltagene kommer på baggrund af den øgede smittespredning og lokale smitteudbrud. Statens Serum Institut oplyser, at der har været en stigende andel af personer med polsk herkomst blandt de påviste tilfælde de seneste uger. Der er den seneste uge set 172 tilfælde med tilhørsland Polen, og det svarer til 5,2% af alle påviste tilfælde i Danmark. Det falder sammen med, at Styrelsen for Patientsikkerhed har oplyst om flere udbrud relateret til bl.a. byggepladser og slagterier, hvor der i stor udstrækning anvendes vandrende arbejdskraft. Udenlandsk arbejdskraft fra højrisikolande skal derfor kunne fremvise en negativ corona-test for at komme over grænsen. Testen skal være lavet højest 72 timer, inden man vil rejse ind i Danmark. Der vil dog være undtagelser fra

Ny rapport gør os klogere på forskellen mellem mænd og kvinders løn22.10.2020 11:02:48 CESTPressemeddelelse

En ny undersøgelse fra VIVE viser, at det kønsopdelte arbejdsmarked spiller en større rolle end hidtil antaget. Dette hænger sammen med, at rapporten også finder, at jo flere kvinder, der er ansat i en given arbejdsfunktion, jo lavere er lønnen. Det gør sig gældende i både den private og offentlige sektor. I den offentlige sektor kan det ifølge rapporten bl.a. skyldes, at man i nogle kvindefag i perioder har valgt at forhandle sig til flere goder i stedet for højere løn i overenskomstforhandlinger. I den private sektor er der bedre muligheder for decentrale lønforhandlinger, men ifølge rapporten kan kvinderne være mindre tilbøjelige til at forhandle løn. En anden forklaring kan være, at kvinder i den private sektor måske i stedet vælger et fag med stabil, men lavere indkomst. Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger fra 2016 og benytter sig af en række nye forklarende faktorer til at undersøge lønforskellen, der i gennemsnit er på 14,4 procent for hele arbejdsmarkedet. Hidtil har

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for august 202021.10.2020 10:02:15 CESTPressemeddelelse

I august 2020 var der 2.764.000 personer i job, hvilket er en stigning i forhold til juli på 15.000 svarende til 0,6 pct. Der var 8.000 flere private ansatte og 7.000 flere offentligt ansatte. Det er 38.000 færre lønmodtagere sammenlignet med februar, som var sidste måned, før Danmark, på linje med mange lande verden over, blev delvist lukket ned som følge af COVID-19. Tallene skal ifølge Danmarks Statistik på grund af de særlige omstændigheder, der har præget arbejdsmarkedet under COVID-19, tages med forbehold. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger: - Jeg glæder mig over, at den positive udvikling fortsætter i august, hvor der var 15.000 flere i job. Det er tredje måned i træk med stigninger i beskæftigelsen. Der er fortsat slået flere stillinger op på Jobnet end før coronakrisen, så vi kan se, at der er gang i økonomien, og virksomhederne efterspørger arbejdskraft. - Over to mio. borgere har samtidig valgt at benytte muligheden for at få indefrosne feriepenge udbetalt, og de

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum