Lederne

Forslag om EU-mindsteløn undergraver dansk model

Del
EU-Kommissionen foreslår, at alle medlemslandene skal indføre en mindsteløn. Det vil være et opgør med godt 120 år med den danske model, mener Lederne

Onsdag lyder der dårlige nyheder fra EU for Danmark og andre lande med et velorganiseret arbejdsmarked. EU-kommissionen foreslår, at landene skal indføre en lovbestemt mindsteløn. Det har vi aldrig haft herhjemme. Og det er der heller ikke behov for, lyder det fra Torkil Justesen, direktør hos Lederne.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at alle skal have en fair løn og arbejde under ordentlige vilkår, men Kommissionens forslag om en europæisk mindsteløn er ikke fremlagt med Danmark i tankerne. Det er derimod meget relevant i visse andre medlemslande. Til gengæld har det potentiale til effektfuldt og sikkert at undergrave godt 120 års dansk tradition for, at lønmodtagere og arbejdsgivere forhandler sig frem til vilkår på arbejdsmarkedet, siger Torkil Justesen

Han påpeger, at den danske model gennem mere end 120 år har vist sit værd og sikret gode vilkår for ansatte, og den har skabt et smidigt og fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er nemt at hyre og fyre og nemt at finde sig et nyt job. 

- Det må vi ikke sætte over styr. Derfor er det dybt kritisabelt, at Kommissionen nu fremsætter forslag til lovgivning, som på ingen måde sikrer, at vi kan bevare vores velfungerende danske model. Vi risikerer, at det fremover bliver EU-domstolen og ikke arbejdsmarkedets parter, som sætter rammerne for det danske arbejdsmarked, tilføjer direktøren hos Lederne.

Kontakter

Direktør Torkil Justesen, Lederne. Mobil 24282450

Information om Lederne

Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S

3283 3283https://www.lederne.dk/

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I nogle kommuner er faglærte unge næsten forsvundet13.11.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse

Der er markante forskelle på, hvor mange unge der vælger en erhvervsuddannelse, alt efter hvor i landet de er vokset op. I Gentofte Kommune nord for København tager 35 unge en gymnasial uddannelse for hver én, der vælger en erhvervsuddannelse. I Morsø Kommune på Mors er billedet markant anderledes – her er der lige mange unge, der tager en erhvervsrettet uddannelse, som unge der vælger gymnasiet. Tallene viser en tydelig geografisk skævhed i, hvor de kommende faglærte skal findes, og hvor manglen risikerer at blive størst i fremtiden. ”Vi ser to scenarier udspille sig på samme tid. I nogle dele af landet vælger langt de fleste unge gymnasiet, mens erhvervsuddannelserne har svært ved at tiltrække elever. I andre egne er det mere jævnt fordelt. Det betyder, at vi i fremtiden kan stå med meget forskellige udfordringer – både for arbejdsmarkedet og for de lokale erhverv,” siger uddannelsespolitisk chefkonsulent Nina Christine Schwarz fra Lederne. Størst skævhed nord for København Især komm

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye