Forslag: Én milliard til at styrke sikkerhed og færdsel i landdistrikter
16.10.2019 12:39:52 CEST | Landdistrikternes Fællesråd | Pressemeddelelse

Et trygt og velfungerende vejnet er afgørende for nutidens familie- og arbejdsliv. Børn skal kunne tage cyklen i skole eller til fodbold, ligesom forældrene skal have mulighed for at komme effektivt og hurtigt på arbejde. Samtidig er en god infrastruktur vital for danske virksomhederes konkurrenceevne.
Sådan lyder udgangspunktet for det forslag om en såkaldt 'Småvejspulje', som Landdistrikternes Fællesråd lancerer i dag.
- Vi foreslår konkret, at staten øremærker 500 mio. kr. over fem år til en pulje, som kommunerne kan søge og medfinansiere således, at de små veje uden for byerne opgraderes og udvides for én milliard kroner i alt, forklarer formanden for Landdistrikternes Fællesråd, Steffen Damsgaard.
Et bredt politisk flertal lægger op til investeringer i den danske infrastruktur. Og den politiske velvilje skal kunne mærkes i hele landet, mener Landdistrikternes Fællesråd. Derfor foreslår fællesrådet, at der etableres en ’Småvejspulje’, som skal opgradere infrastrukturen på landet.
- Mange danske landdistrikter døjer med et usammenhængende og utrygt vejnet. Småvejene er nogle steder så smalle, at to biler dårligt kan passere hinanden. Det er ikke alene en sikkerhedsmæssig udfordring, det hæmmer også mobiliteten, siger formand Steffen Damsgaard og tilføjer:
- Skal landdistrikterne med på fremtidens mobilitetsløsninger som f.eks. førerløse køretøjer, er der ekstra grunde til, at vejnettet på landet opgraderes markant.
Økonomisk pressede kommuner
Der er i den grad brug for at kanalisere midler ud på de små veje i landdistrikterne. Mens statslige veje udgør 3.800 km, breder kommunevejene sig over 70.000 km. Af dem strækker ca. 40.000 sig gennem landzoner. Desværre bliver småvejene i landzonerne ofte overset, når der skal prioriteres vejvedligeholdelse. Selvom kommunerne har øget midlerne til vejvedligeholdelse de senere år, er der nemlig et efterslæb på vedligeholdelse af kommuneveje på knap 4 mia. kr., viser en analyse fra SamKom.
- Kommunerne har simpelthen ikke økonomisk råderum til at sikre den nødvendige opgradering af vejnettet. Det er enormt problematisk, fordi en veludbygget infrastruktur forbinder land med by og dermed er med til at skabe sammenhængskraft i Danmark nu og i fremtiden. Med en Småvejspulje kan vi sikre, at et mangelfuldt og utrygt vejnet ikke spænder ben for hverken bosætning eller erhvervsudvikling i de danske land- og yderområder, siger Steffen Damsgaard.
Landdistriktsformanden håber, at regeringen ved fremtidige infrastrukturprojekter vil lægge vægt på at understøtte en høj mobilitet, et sammenhængende Danmark og give større vægt til forbedring af kapaciteten og vedligeholdelsen af vejnettet i alle dele af Danmark. Han mødes inden længe med ministre og ordførere for at drøfte forslaget.
Læs hele Landdistrikternes Fællesråds notat om Småvejspuljen her
Nøgleord
Kontakter
Eva Østergaard, pressemedarbejder i Landdistrikternes Fællesråd, tlf. 53 85 01 36, mail: eoe@landdistrikterne.dk
Billeder

Information om Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikternes Fællesråd er en partipolitisk neutral interesseorganisation, der arbejder for at skabe bedre rammevilkår for landdistrikter og yderområder i Danmark.
Vi tæller 55 kommuner og fire regioner, der tilsammen repræsenterer over 4 millioner danskere. Medlemmerne er tillige en række landsdækkende organisationer, de lokale aktionsgrupper samt et større antal landsbyer og landdistriktsråd.
Følg pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landdistrikternes Fællesråd
Landdistrikter: Ny pulje er en vigtig håndsrækning til lukningstruede skoler24.9.2026 14:06:14 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil afsætte 500 mio. kr. frem mod 2030 til at modvirke skolelukninger. Landdistrikternes Fællesråd roser initiativet, der kan være med til at bevare lokale skoletilbud og et attraktivt liv i mange land-, ø- og yderkommuner. Det er dog vigtigt, at friskolerne bliver omfattet af puljen, da de mange steder er den sidste skole i landdistrikterne.
Gødskningslov skærper land-by-konflikten: »Landet må ikke knække over«4.9.2026 13:11:50 CEST | Pressemeddelelse
Vejen til et bedre vandmiljø må ikke ende med en ekstra-regning, som kun betales i land- og yderområderne. Det mener Landdistrikternes Fællesråd, der frygter, at måden, som gødskningsloven skal gennemføres på, vil koste tusindvis af jobs i områder, der allerede kæmper med fraflytning, centralisering og færre arbejdspladser.
Årets landsby 2026 er… Stouby i Hedensted Kommune!27.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Stouby i Hedensted Kommune vinder titlen som Årets Landsby 2026. Årets Landsby-prisen uddeles for 30. gang, og bag prisen står Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen Landsbyerne i Danmark og Forenet Kredit.
Nu tager endnu flere sundhedslandsbyer kampen op mod ulighed i sundhed19.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sundhedstilstanden er udfordret i mange landdistrikter, hvor afstanden til læge, sundhedstilbud og forebyggende indsatser ofte er længere end i byerne. Nu bliver fire nye landsbyer en del af projekt Sundhedslandsbyer, hvor lokale fællesskaber skal løfte trivsel og sundhed samt inspirere andre landsbyer og kommuner til nye løsninger.
Landdistrikter: Kun hver femte søger mod en videregående uddannelse uden for de største byer5.7.2026 21:10:40 CEST | Pressemeddelelse
De politiske tiltag for at skabe flere og mere attraktive uddannelser og uddannelsesmiljøer uden for de største byer er ikke tilstrækkelige. Kun 21 pct. har søgt ind på en videregående uddannelse uden for København, Aarhus, Aalborg og Odense. Skal Danmark være i bedre balance, skal flere unge se en fremtid uden for de største byer, konkluderer Landdistrikternes Fællesråd.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum