Aalborg Universitet

Forskning: Supermarkeder kan mindske madspild med 10 procent

Del

Automatiske indkøbssystemer i supermarkeder og købmandskæder, kan reducere madspild med ti procent – eller hvad der svarer til 45 ton mad hver dag året rundt. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der er lavet i et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Norges Teknisk-Naturvitenskapelige Universitet

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Hvert år oplever den danske detailhandel et samlet madspild på 163.000 ton. Men hvis supermarkedskæder brugte automatiske indkøbssystemer til alle deres varer, ville det kunne mindske mængden af madvarer, der skal kasseres med ti procent. Det svarer til 45 ton mad hver dag. Det viser en ny ph.d.-afhandling, der er udarbejdet af Kasper Kiil fra Institut for Materialer og Produktion på Aalborg Universitet.

I dag benytter en del større dagligvarekæder automatisk vareregistrering og indkøb af tørvarer – dvs. varer som fx konserves, tørret pasta og andet, der har en lang holdbarhed. Men for letfordærvelige fødevarer som frugt og grønt, fersk kød og mejerivarer, sker den løbende optælling og varebestilling manuelt. Og det er ikke nogen fordel.

- Optælling, tjek af udløbsdatoer og genbestilling bliver mere effektivt og nøjagtigt, hvis det sker automatisk. Det kan i sidste ende betyde, at butikkerne vil skulle kassere færre madvarer, fordi salgsdatoen er blevet overskredet, fortæller Kasper Kiil.

Mavefornemmelse og mønstergenkendelse

En af årsagerne til, at det vil være en god ide at gøre indkøbsarbejdet elektronisk, er, at computere kan håndtere meget mere data end mennesker, og at de lynhurtigt kan genkende forbrugsmønstre i forskellige varegrupper – både med hensyn til geografi og sæsonudsving.

I dag bliver indkøbene af varer med kort udløbstid besluttet af mennesker, der bruger deres erfaring og mavefornemmelse til at bestille varer hjem fra lageret med. Men hvis man lader kommunikationen mellem centrallageret og de enkelte butikkers indkøbssystemer ske elektronisk, kan man dels sikre sig, at der ikke bliver bestilt mere, end man kan forvente at sælge inden datoen udløber – og dels at det altid er de varer, der har kortest udløbstid, der først kommer derhen, hvor forbruget er størst.

- Hvis man fx har en sending minimælk med kort udløbstid på lageret, vil det give god mening at sende den ud til de butikker, hvor der er størst omsætning af den – ikke til den butik, der sælger mest sødmælk, og hvor minimælken står længere på hylderne, siger Kasper Kiil. For at have overblik til at kunne lave sådan en styring, kræver det et automatisk system, der håndterer al dataen, forklarer han.

Mindre lagerspild

Med en mere nøjagtig viden om, hvad man kan sælge hvor og hvornår, kan butikkerne samtidig reducere deres indkøb og skære ned på lagerpladsen. Derudover vil det betyde mindre transport af varer, der alligevel ender med ikke at blive solgt.

Kasper Kiils undersøgelse tager udgangspunkt i et indkøbssystem med en algoritme, der fungerer på samme måde som den, butikkerne allerede bruger til tørvarer. Det viser, at den gennemsnitlige besparelse ligger på mellem fire og ti procent. Og det er mere end nok til at supermarkederne bør investere i den nødvendige teknologi til at kunne automatisere ferskvareindkøbene, mener han.

- Hvis man ser på, hvor det største madspild sker, er det ikke i forhandlerleddet, men hos forbrugerne. Automatiske indkøbssystemer vil betyde at varerne står kortere på hylderne og kommer hurtigere frem til forbrugerene. Så udover at mindske spildet i butikkerne med ti procent, vil det i sidste ende også betyde, at spildet bliver mindre i de private hjem, fordi varerne er friskere, når de kommer ud i folks køleskabe, siger Kasper Kiil.

Spis hvad der er

En af ulemperne ved et mere automatiseret indkøbssystem er dog, at vores indkøbsvaner ikke er 100 procent forudsigelige. Systemet kan ikke på forhånd regne ud præcis, hvad vi alle sammen gerne vil have til aftensmad, eller hvad vi lige får lyst til, når vi står foran køledisken, men det er ikke noget stort problem, mener Kasper Kiil.

- Undersøgelsen viser, at hvis vi skal mindske madspildet med ti procent, falder sandsynligheden for at en specifik vare er tilgængelig fra 98 til 94 procent. Men det betyder ikke nødvendigvis, at butikken mister et salg. Andre undersøgelser viser nemlig, at vi som regel blot vælger et lignende produkt i stedet. Hvis der ikke er mere hakket oksekød med en fedtprocent på 4-6, vælger de fleste af os at tage en med 8-12 procent i stedet. Det går vores verden ikke under af, siger han.

FAKTA:

Billedtekst: Kasper Kiils undersøgelse viser, at automatiske indkøbssystemer kan reducere madspild med ti procent hos detailkæderne. Foto: Jakob Brodersen.

Kontakter

Kasper Kiil, kasper.kiil@relexsolutions.com, tlf. 5135 9656
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt AAU, shn@adm.aau.dk, tlf. 9940 3517

Billeder

Foto: Colourbox
Foto: Colourbox
Download
Kasper Kiils undersøgelse viser, at automatiske indkøbssystemer kan reducere madspild med ti procent hos detailkæderne. Foto: Jakob Brodersen.
Kasper Kiils undersøgelse viser, at automatiske indkøbssystemer kan reducere madspild med ti procent hos detailkæderne. Foto: Jakob Brodersen.
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Innovativt design af fundamenter til havvindmøller kan næsten halvere prisen11.7.2018 08:00pressemeddelelse

Et sugebøttefundament til en havvindmølle, der kan samles med bolte på havnen, inden det sejles ud til sin placering. Det er resultatet af et projekt mellem Aalborg Universitet, Siemens Gamesa, Universal Foundation A/S og Fred. Olsen Wind Carrier A/S. Et resultat, der kan sænke prisen på fundamentet med op til 40 procent, og som i sidste ende også vil sænke forbrugernes elregning

Demente liver op i interaktion med menneskelignende robotter, men forsker advarer mod ukritisk brug9.7.2018 08:30pressemeddelelse

Et nyt forskningsprojekt viser, at mennesker med svær demens har stor gavn af kontakt til sociale robotter. Det får dem til at live op, og de begynder at tale og blive socialt aktive. Men ifølge forskeren bag projektet, Jens Dinesen Strandbech, er der etiske udfordringer forbundet med teknologien. Der er således risiko for, at robotterne kan blive brugt til at passivisere besværlige demente borgere.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum