Aalborg Universitet

Forskning: Små rødspætter skal fra skraldespand til middagsbord

Del

Hver dag bliver små rødspætter smidt i skraldespanden, fordi de ifølge EU-regler er for små til at blive solgt til menneskets konsum og heller ikke må genudsættes i havet, så de kan vokse sig større. Forskning fra Aalborg Universitet (AAU) viser nu, at det ikke behøver at være sådan

For få år siden blev der vendt op og ned på reglerne for, hvordan fiskeriet skal håndtere de småfisk, der havner i nettet. Før 2015 skulle bestemte fiskearter under en vis størrelse (mindstemål) genudsættes i havet, mens de efter ændringen af EU-reglen nu skal tages med på land. Den praksis giver ikke altid mening for garnfiskerne, der ofte tager sprællevende fisk med på land for derefter at kassere dem.

Ændringen i lovgivningen skyldes et politisk ønske i EU om at undgå ressourcespild ved at genudsætte fisk, hvor de fleste arter vil være døde. Derfor skal de nu bringes til land, hvor de små fisk ofte bliver smidt i skraldespanden, fordi de ikke må sælges til menneskets konsum, og fordi efterspørgslen på fisk til fx fiskemel og dyrefoder er meget begrænset i mange mindre havne, hvor garnfiskerne ofte holder til.

Forskere fra AAU, KU og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri står bag et forskningsprojekt, som nu viser, at den tre år gamle regel ikke nødvendigvis er optimal, når det gælder rødspætter, der fanges ved garnfiskeri.

- Vores udgangspunkt for projektet har været rødspætten, fordi den er en af de allervigtigste arter for det kystnære fiskeri (garnfiskeri red.) i Danmark. Derforuden havde vi en formodning om, at mange af de rødspætter, der bliver smidt i skraldespanden, kunne være endt på middagsbordet på et senere tidspunkt eller være til gavn for fiskebestanden og økosystemet, hvis de var blevet sat tilbage i havet, fortæller Niels Madsen, der er professor i biologi ved Aalborg Universitet.

100 procents overlevelse

Med en overlevelsesrate blandt de indfangede rødspætter på 100 procent har resultaterne af forskningsprojektet været overbevisende.

- Allerede inden projektets begyndelse havde vi positive forventninger til de små rødspætters overlevelseschancer. Fiskeren ser dem jo ofte være sprællevende, når de kommer op, men at overlevelsesraten var så høj, er overraskende, fortæller Niels Madsen.

Gennem forsøget har forskerne været med to garnfartøjer på Østersøen for at indsamle de små rødspætter. Herefter har de overvåget tilstanden af fiskene i en periode på op til 10 dage efter fangsten. I perioden har forskerne både gennemført en række tests, og de har sikret forhold for rødspætterne, der har skullet simulere, at de var blevet genudsat lige efter fangsten.

- Vi har bl.a. gennemført en refleksmonitering, som bl.a. foregår ved, at vi trækker fisken lidt i halen. Reagerer den prompte, er det et tegn på, at den har det godt. Derudover har vi også styret iltforhold og sørget for, at der har været noget sand, som den har kunnet grave sig ned i, siger Niels Madsen.

Det kystnære garnfiskeri er ret selektivt og energivenligt, og fiskerne bryder sig ikke om at tage de levende fisk med til land for at kassere dem. Udover ressourcespildet, pointerer Niels Madsen desuden, at de mere eller mindre værdiløse småfisk også gør et indhug i den enkelte fiskers fiskekvote, og at det ofte vil være forbundet med økonomiske omkostninger at tage de små fisk med til land.

Resultater kan give differentierede regler for fiskeri med garn

I regelsættet fra 2015 er der en mulighed for at få særlige arter undtaget fra forbuddet mod genudsættelse, hvis man kan dokumentere en høj overlevelse for arten, når den bliver genudsat. Derfor er der blandt forskerne og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri nu et håb om, at der kan komme nye regler for garnfiskernes muligheder for at genudsætte rødspætter og på den måde udnytte ressourcerne på en mere hensigtsmæssig måde. Resultaterne af forskningsprojektet er leveret til Ministeriet for Fiskeri, Ligestilling og Nordisk Samarbejde og forventes at blive præsenteret på de kommende møder i EU-regi.

Fakta

  • Forskningsprojektet er et samarbejde mellem AAU, KU og Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri. Projektet er støttet af den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) samt Miljø og Fødevareministeriet.
  • Resultaterne fra projektet bliver løbende indrapporteret til de danske myndigheder, som bringer dem videre til EU-regi.
  • Forsøgene er forgået fra december 2017 til marts 2018.

Nøgleord

Kontakter

Niels Madsen, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab, AAU, 2069 1797, nm@bio.aau.dk 
Sanne Holm Nielsen, pressekontakt, AAU, 9940 3517, shn@adm.aau.dk

Billeder

Download
Billede fra Thorup Strand. Foto Colourbox
Billede fra Thorup Strand. Foto Colourbox
Download

Information om Aalborg Universitet

Aalborg Universitet
Aalborg Universitet
Fredrik Bajers Vej 5, Postboks 159
9100 Aalborg

9940 9940http://www.aau.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Aalborg Universitet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum