Forskere vil hjælpe mødre med fødselsdepression
Hvert år bliver 8000-9000 mødre i Danmark ramt af en fødselsdepression. For disse kvinder bliver de lykkelige omstændigheder pludselig – og ofte uden varsel – i stedet ulykkelige, når barnet fødes. Det svarer til 10-15 procent af alle de kvinder, der føder et barn.
I de allermest alvorlige tilfælde kan moderen gøre skade på sig selv eller barnet, men selv om disse tilfælde er sjældne, er der altid stor risiko for, at en fødselsdepression påvirker barnet, moderen selv og resten af familien negativt. Det er veldokumenteret i forskningslitteraturen.
Det, som forskerne imidlertid mangler viden om, er, hvad der udløser en fødselsdepression, og hvem der er i fare for at blive ramt.
”Vi ved, at mødre, der tidligere har haft en depression, har en højere risiko for også at få en fødselsdepression, men det rammer også kvinder, der aldrig har haft en depression. Umiddelbart ser det ud til, at det rammer tilfældigt, og at alle mødre uanset social status eller alder kan rammes,” siger seniorforsker Trine Munk-Olsen, Center for Registerforskning på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.
Formålet med forskningsprojektet HOPE er derfor at identificere kvinder i risiko for at udvikle fødselsdepression og udvikle et værktøj til sundhedsplejersker, så de tidligt kan identificere, hvilke kvinder der har størst risiko for at blive syge. Sundhedsplejerskerne kan derved hurtigere sætte ind med behandling eller henvisninger til egen læge og måske på længere sigt være med til at forebygge nogle tilfælde af fødselsdepression.
I forskningsprojektet beder forskerne så mange mødre i Danmark som overhovedet muligt – uanset hvornår de har født, og om de har haft en fødselsdepression eller ej – om at downloade en app HOPE fødselsdepression og svare på en række spørgsmål.
”Når moderen har svaret på spørgsmålene i app’en, får hun en samlet vurdering af svarene og en umiddelbar vurdering af om hun har eller har haft en fødselsdepression. Afhængig af hendes svar, vil hun derefter få oplysninger om, hvor hun kan finde yderligere information og eventuelt støtte. For nye mødre vil der desuden være en række generelle råd,” fortæller Trine Munk-Olsen.
”Fødselsdepression er en alvorlig sygdom, og det er svært for både moderen og hendes omgivelser at forstå, at hun er trist, ulykkelig og mangler glæde oven på det, der skulle være en lykkelig og glædelig begivenhed. Det påvirker naturligvis både mor, barn og omgivelser. Derfor er det så vigtigt, at vi bliver klogere på denne sygdom,” siger Trine Munk-Olsen.
Fakta om fødselsdepression
Hvem udvikler fødselsdepression?
- Fødselsdepressioner observeres over hele verden blandt alle grupper af kvinder, uanset alder, race eller uddannelsesniveau.
- Omkring 11-14 pct. af nye mødre vil få en fødselsdepression inden for de første uger og måneder efter fødslen.
- Symptomerne varierer fra milde til svære, men inkluderer bl.a. tristhed, overdrevet bekymring og følelsen af at være en dårlig mor.
- Alle kvinder kan få en fødselsdepression, men forekomsten er højere blandt f.eks. førstegangsfødende.
Risikofaktorer for fødselsdepression:
- Tidligere depressioner eller andre psykiatriske lidelser forudgående for fødslen
- Psykisk sygdom blandt familiemedlemmer
- Første fødsel
- Manglende social og følelsesmæssig støtte fra partner og/eller familie
- Negative livsbegivenheder eller traumer uafhængigt af graviditet og fødsel
- Uønsket graviditet
- Graviditetskomplikationer eller en tidligere kompliceret fødsel
- Samsygelighed før og under graviditeten (f.eks diabetes, forhøjet blodtryk og svangerskabsforgiftning)
Kilder: Postpartum Psychiatric disorders. Nature 2018.
Nøgleord
Kontakter
For yderligere oplysninger:
Seniorforsker Trine Munk-Olsen
Center for Registerforskning, Aarhus BSS.
E: tmo@econ.au.dk
T: 87 16 57 49
M: 93 50 93 51
Projektets hjemmeside: www.hope.au.dk
Projektets mailadresse: hope@econ.au.dk
Facebook: @Hopefoedselsdepression
Twitter: @HOPE_PPD
Information om Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Om Aarhus BSS
Aarhus BSS er en bred business school ved Aarhus Universitet. Med ca. 15.700 dagsstuderende og flere tusinde deltidsstuderende, 275 ph.d.-studerende og godt 500 videnskabelige medarbejdere er Aarhus BSS en af Europas største business schools og Danmarks største universitære enhed inden for business og samfundsvidenskab med en stor faglig bredde.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Aarhus BSS
Magtudredningen 2.0: Vores demokrati er sårbart12.6.2025 00:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Det danske demokrati er udfordret. Det viser det indledende forskningsarbejde fra Magtudredningen 2.0, som er bestilt af Folketinget. Udfordringerne handler både om borgernes politiske deltagelse, kvaliteten af den offentlige samtale og presset på det politiske beslutningssystem.
Fjern dine smerter med en psykolog eller en app16.5.2025 14:58:42 CEST | Pressemeddelelse
Psykologisk behandling kan lindre smerte. Ny forskning fra Aarhus BSS viser nu, hvad der fysisk sker i hjernen, og hvilke konkrete behandlingsformer, psykologer, læger og patienter kan ty til.
Aarhus Universitet etablerer nyt center for dansk erhvervsliv3.4.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Institut for Økonomi på Aarhus BSS bliver hjemsted for en ny forskningsenhed, Center for Erhvervsøkonomisk Forskning og Analyse, Aarhus Universitet (CEFAU). Centret skal levere uafhængige og forskningsbaserede analyser, som kan gavne det danske erhvervsliv.
Presseinvitation: Folketinget og Magtudredningen 2.0 inviterer til konference på Christiansborg25.10.2024 08:25:50 CEST | Presseinvitation
Forskere præsenterer centrale indsigter fra det indledende arbejde i Magtudredningen 2.0 og diskuterer ny viden med politiske aktører.
Nyt internationalt pionercenter for medicinsk dataforskning20.8.2024 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Universitet, Københavns Universitet og University of Oxford går nu sammen om at skabe et nyt pionercenter, der bliver en markant international partner for datadreven medicinsk forskning. Pionercentret forankres på Aarhus Universitet med hub sites på hver af de tre universiteter og med en samlet bevilling på 250 mio. kr.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum