Forskere vil efterligne organismers stofskifte for at skabe 100% bæredygtige kemikalier

Med en bevilling på 3,7 mio. euro eller knap 28 mio. kr. fra EU’s forsknings- og innovationsprogram, Horizon 2020, er en dansk forsker fra Aarhus Universitet (AU) gået sammen med i alt 21 andre europæiske organisationer og universiteter i et stort projekt, der kan få afgørende betydning for fremtidens kemiske industri.
Projektet, der koordineres af ekspert i biokatalyse og bioproces-udvikling, lektor Selin Kara ved Institut for Ingeniørvidenskab, AU, har nemlig til formål at kopiere naturlige bioprocesser til brug i den kemiske industri, som i dag er en af verdens mest forurenende.
”Helt grundlæggende halter vi langt efter naturen, i forhold til hvad der er muligt at producere kemisk. Med projektet tager vi derfor de første skridt i forståelsen og implementeringen af komplekse multi-enzymkatalyserede reaktioner. Faktisk finder vi disse enormt komplekse og smukt fungerende flertrinsreaktioner i alle levende organismer, ”siger Selin Kara.
Stofskifte eller metabolisme er grundlæggende en række enzymkatalyserede reaktioner, som bl.a. gør det muligt for levende organismer at vokse og reproducere. Metaboliske reaktioner nedbryder eller opbygger således forskellige stoffer, som er nødvendige for, at organismen overlever.
Disse reaktioner er organiseret i såkaldte stofskifteveje, hvor et kemikalie omdannes til et andet kemikalie gennem en lang række trin, og hvor hvert enkelt trin fremmes af et specifikt enzym.
Og det er præcist disse stofskifteveje, som forskerne er interesserede i at kopiere til industrien.
”I naturen foregår reaktionerne trinvist og med forskellige katalysatorer ved hvert trin. Sådan er det ikke i den kemiske industri i dag. Her har man som regel en stor beholder med ét kemikalie i, som man enzymatisk omdanner til et andet og derefter behandler til et slutprodukt ved hjælp af en lang række forurenende processer, som i øvrigt fordyrer processen; centrifugering, kromatografi, dialyse, destillation, isolation, ekstraktion osv. Årsagen til det er simpelthen, at det er enormt svært at kopiere naturens tilgang, fordi den er vanvittigt kompleks. Men det er den udfordring, vi nu tager op med det nye projekt,” siger Selin Kara.
Lykkes det forskerne, vil projektresultaterne være banebrydende for design og udvikling af en kompleks reaktionssekvens til kemisk fremstilling, og det vil være muligt at producere kemiske stoffer som f.eks. antioxidanter og biopolymerer uden de forurenende processer nedstrøms i produktionskæden:
”Vi håber på at kunne skabe et slutprodukt udelukkende via et kontinuerligt flow, hvor startkemikaliet pumpes gennem forskellige reaktorer med hver sin enzymkatalyserede reaktion. På den måde vil processen være fuldstændig bæredygtig. Men der er stadig lang vej, ind til vi når dertil,” siger hun og fortsætter:
”Hvis vi med succes skal anvende videnskab, skal den ikke kun være tværfaglig, men befinde sig i grænsefladen mellem banebrydende forskning og industriel implementering. Det er derfor rigtig vigtigt, at vi har et stærkt højteknologisk engagement fra industrien med i dette projekt
Projektet, som har fået navnet INTERfaces - Heterogeneous Biocatalytic Reaction Cascades, tilbyder desuden et unikt uddannelsesprogram, hvor 14 udvalgte ph.d.-kandidater uddannes som næste generations europæiske bioteknologi-forskere. INTERfaces hører under Marie-Skłodowska-Curie Actions (MSCA) – Innovative Training Networks (ITN) – European Industrial Doctorates (EID) Programme. Programmet betyder, at ph.d.-studerende tilbringer halvdelen af deres studietid i industrien og halvdelen i den akademiske verden; et uddannelseskoncept, der er veletableret i Danmark.
Projektet skal desuden opskaleres i samarbejde med den industrielle sektor.
I alt deltager 9 universiteter og 13 organisationer, der spænder fra højteknologiske SMV'er til store producerende virksomheder, i projektet. Projektet, der løber over 48 måneder, ledes af lektor Selin Kara.
Følgende universiteter og organisationer er gået sammen om projektet:
Konsortium:
- Aarhus University (Selin Kara, koordinator)
- Graz University of Technology
- ACIB GmbH
- University of Oviedo
- University of Trieste
- University of Zaragoza
- University of Bielefeld
- KTH Royal Institute of Technology
- Elettra-Sincrotrone Trieste S.C.p.A.
- Henkel AG & Co. KGaA
- EnginZyme AB
- SpinChem AB
- ViaZym BV
- CASCAT GmbH
- NanoMyP SL
- BioPox SRL
- Micronit Microtechnologies BV
- ÆNEAM Advanced Membrane Technologies SL
- Sustainable Momentum SL
- Bumbuku Creatives BV
- Purolite Ltd
- GlaxoSmithKline Ltd
Nøgleord
Kontakter
Lektor Selin Kara
Mail: selin.kara@eng.au.dk
Tlf.: +45 22378964
Billeder
Information om Aarhus Universitet Technical Sciences
Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Institut for Ingeniørvidenskab blev etableret i 2011 og samler i dag Aarhus Universitets forskningsaktiviteter inden for det teknisk videnskabelige område: Biological and chemical engineering, Civil and architectural engineering, Electrical and computer engineering og Mechanical engineering, hvor der bliver undervist af forskere med basis i allernyeste viden for at bygge Danmarks nye elite ingeniørvidenskabelige miljø.
Som en del af en større strategisk satsning på det teknisk videnskabelige område åbnede Aarhus Universitet i 2019 tre nye 5-årige civilingeniøruddannelser. Endnu en uddannelse åbner i 2020. Målet er at uddanne ingeniører, som kan udvikle den højteknologi, der er nødvendig for at løse vores største globale udfordringer.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Technical Sciences
Et farvel til afhængigheden af pesticider?22.12.2025 09:36:40 CET | Pressemeddelelse
Et internationalt forskerhold har spurgt 517 eksperter: Hvad sker der, hvis vi skærer drastisk ned på forbruget af pesticider? Svaret peger på store gevinster for miljø og sundhed, men også på svære valg for landmænd og politikere.
Aarhus Universitet dykker ned i Bovaer-effekter i malkekvægsbesætninger19.12.2025 09:46:21 CET | Pressemeddelelse
Som følge af de reaktioner på brugen af Bovaer i de danske malkekvægsbesætninger, der er beskrevet i løbet af efteråret 2025, igangsætter Aarhus Universitet nu et projekt, der skal undersøge effekter af Bovaer i en lang række danske malkekvægsbesætninger. Projektet er bestilt af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Hunga-udbrud giver ny viden om, hvordan vulkaner kan påvirke klodens klima og ozonlag19.12.2025 07:31:45 CET | Pressemeddelelse
Aarhus-forsker har sammen med et internationalt hold dokumenteret, hvordan et gigantisk undersøisk vulkanudbrud i 2022 sendte enorme mængder vand op i stratosfæren og kastede den ud i ubalance.
Fødevaregiganter skjuler de største miljøsynder18.12.2025 10:35:08 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet afslører, at verdens største fødevarevirksomheder fokuserer på klima i deres bæredygtighedsrapporter, mens de mest alvorlige miljøpåvirkninger, som kvælstofforurening og biodiversitetstab, næsten ignoreres. Det kan få store konsekvenser for den grønne omstilling.
Forskning: ESG-krav ændrer landbrugets spilleregler17.12.2025 14:20:13 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse fra Aarhus Universitet viser, hvordan EU’s rapporteringskrav og andre bæredygtighedsinitiativer skaber et massivt datapres i fødevaresektoren. For landmænd betyder det mere end papirarbejde: det kan ændre strukturen i dansk landbrug.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


