Forskere udvikler ny teknologi til potentiel tidlig diagnosticering af en række sygdomme

Blodets molekylære sammensætning er en signatur for vores fysiologi, sundhedstilstand, livsstil osv., og er på mange måder en lang række af biologisk information, der er svær at forstå. Forskere fra iNANO har udviklet en ny teknologi, APTASHAPE, til at oversætte dette "svært at læse" sprog til digital information.
APTASHAPE involverer brugen af milliarder af små biosensormolekyler, baseret på RNA, for at give et læsbart aftryk af proteiner og metabolitter, der findes i blot en mikroliter plasma.
Sammen med forskere fra Institut for Molekylærbiologi og Genetik og Institut for Klinisk Medicin har forskerholdet offentliggjort deres resultater i det internationale tidsskrift NAR Cancer ved at undersøge prøver fra patienter med blærekræft.
I disse undersøgelser er APTASHAPE-metoden brugt til at vise, at blærekræft efterlader en specifik signatur af proteiner i patienternes blod, og at det endda er muligt at forudsige, hvor fremskreden kræften er.
APTASHAPE bliver i øjeblikket undersøgt yderligere inden for Open Discovery Innovation Network (ODIN), som en hurtig og unbiased metode til at identificere biomarkører for andre sygdomme, herunder lever-, nyre- og Parkinsons sygdomme.
Forskerne håber, at den nye APTSHAPE-teknologi vil bane vejen for en ikke-invasiv og meget tidlig diagnose af en lang række sygdomme hos mennesker, så man kan sætte tidligere ind, og dermed have større mulighed for bedre behandlingsresultater.
Nøgleord
Kontakter
Professor Jørgen Kjems
Department of Molecular Biology and Genetics &
Interdisciplinary Nanoscience Center (iNANO)
Aarhus University, Denmark
Email: jk@mbg.au.dk. Phone: 2899 2086
Billeder

Links
Information om Aarhus Universitet Natural Sciences
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences
Lille flagermus jager som løver – bare bedre3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lille flagermus bruger en “hæng-og-vent”-strategi til at spare energi og fange store byttedyr med overraskende stor succes
Mysterium opklaret: Sådan fanger og spiser store fla-germus spurve i luften10.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten 25 års forskning er det endelig afsløret: Europas største flagermus ikke bare spiser småfugle – de jager og fanger dem i over en kilometers højde. Og spiser dem uden at lande.
Ny dansk teknologi kan gøre vinduer intelligente – helt uden strøm29.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt lysfølsomt hybridmateriale, som indlejret i vinduesglas automatisk tilpasser sig solens styrke og regulerer varmeindstråling i bygninger. Teknologien virker uden strøm og elektronik og har potentiale til at mindske energiforbrug og CO₂-udledning fra køling, især i moderne glasbyggeri.
Flagermus jager hurtigere, når de både bruger øjne og ører10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det var noget af en øjenåbner for en gruppe forskere, da de opdagede, at flagermus også bruger øjnene, når de jager insekter − i hvert fald, når det er lyst nok til det. Målinger viser, at når insektædende flagermus kombinerer ekkolokalisering og syn, sætter det turbo på fangsten.
Klimaforandringer skubber bøg og rødgran mod nord: Danske skove vil være helt forandrede i år 210019.8.2025 14:35:45 CEST | Pressemeddelelse
Om få årtier vil klimaet i mange af verdens skove være så anderledes, at mange af deres træer får svært ved at overleve. I Danmark risikerer vi, at arter som bøg og rødgran bliver presset ud, viser ny forskning fra Aarhus Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum