Forskere opdager alvorlig gen-defekt hos inuitter
Et alvorligt sygt grønlandsk barn på Rigshospitalet har ført forskere på sporet af en gen-defekt, der bæres af 1 ud af 1500 inuitter. Børnene kan bl.a. ikke tåle MFR-vaccinen og risikerer at dø af influenza eller Covid.

En nyopdaget gen-defekt hos folkeslag af inuitafstamning i Grønland, Canada og Alaska vil sandsynligvis medføre screening af alle nyfødte inuitter, som ellers har risiko for at dø af børnevacciner eller simple virusinfektioner.
Opdagelsen af gen-defekten er sket i et tæt samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet og Newcastle University samt børnelæger og kliniske immunologer i Danmark, Grønland, Alaska og Montreal.
Læger på Rigshospitalet var i flere uger i vildrede over sygdomspræsentationen hos et grønlandsk barn på 22 måneder. Barnet viste tegn på meningitis, og der var også mistanke om tuberkulose, som er forholdsvist almindeligt på Grønland. Behandlingen virkede ikke efter hensigten og barnets tilstand var alvorlig. Lægerne kontaktede derfor i marts 2021 professor Trine Hyrup Mogensen på Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet.
Trine Mogensens gruppe har stor ekspertise i diagnostik gennem helgenomsekventering – en metode, hvor forskerne kortlægger hele den genetiske arvemasse hos en person ud fra en laboratorieanalyse af blod eller væv.
Analysen af barnets genetiske arvemasse var overraskende.
Må ikke skabe vaccine-skræk
”Der blev foretaget helgenomsekventering og påvist en defekt i genet IFNAR2. Vi troede først ikke, det betød noget, for det er en ny mutation, der ikke optræder i databaser som sygdomsfremkaldende,” forklarer Trine Mogensen.
Forskerne lavede analyser af patientens celler, som blandt andet blev inficeret med herpes- og mæslingevirus. Det stod hurtigt klart, at patientens celler slet ikke var i stand til at lave et antiviralt respons. Cellerne kunne ikke danne signalmolekylet interferon, der normalt frigives af celler under virusinfektioner for at mobilisere kroppens forsvarsmekanismer. I patientcellerne var der ukontrolleret virusproduktion, og cellerne døde simpelthen.
Trine Hyrup Mogensens gruppe kom i kontakt med kolleger i Newcastle, der også arbejder med gen-defekter i immunforsvaret.
De britiske forskere havde fokus på børn fra Alaska og Canada.
”Børnene døde eller blev meget syge efter Covid-infektion, influenza eller to-tre uger efter MFR-vaccine. Det er meget usædvanligt, men da vi sammenlignede gen-sekvenser, var der et match,” fortæller Trine Hyrup Mogensen.
”Den nye mutation er ikke opgivet til at være sygdomsfremkaldende, men det er helt tydeligt, at det er en gen-defekt,” forklarer hun.
Næste skridt var at finde ud af, hvor hyppig den alvorlige defekt er, og det var muligt i samarbejde med Københavns Universitet, som i en biobank opbevarer blodprøver fra 4600 grønlændere. Det viser sig, at 1 ud af 1500 har arvet gen-defekten fra begge forældre og dermed er ekstremt sårbar over for virusinfektioner og vacciner med levende virus som for eksempel MFR-vaccinen.
Der følger nu både et forskningsspor og et præventivt spor, som skal sikre inuit-familier fra at blive påvirket af gen-defekten og få alvorlige virusinfektioner.
”Opdagelsen medfører, at der bør sættes ind med screeninger. Samtidig er det ekstremt vigtigt, at der ikke opstår antivaccine-reaktioner i de befolkninger, der er berørt. I Grønland tager 80 pct. imod MFR-vaccinen, men tallet er kun 40 pct. i de afsidesliggende byer,” forklarer Trine Hyrup Mogensen, der er i kontakt med den lægelige overordnede i Grønland.
Kan undgå dødsfald
”Gen-defekten er så hyppig i populationen, at vi kan bringe studiet ud og forhåbentlig skabe en forandring for mange familier. Vi kan undgå dødsfald. Det handler om, at familierne skal lade sig vaccinere og undersøge. Børn med gen-defekten skal undgå levende vacciner. De skal tidligt have forebyggende, antivirale stoffer og ikke-levende, sikre vacciner mod influenza og COVID-19,” siger hun.
Forskerne er lige nu ved at søge om adgang til den hælprøve, som alle grønlandske børn – ligesom de danske – får foretaget, når de er 2-3 døgn gamle.
”I samarbejde med børnelægerne fra Rigshospitalet er vi klar til at lave analyser af hælprøver, når vi får lov. I bedste fald får vi lov inden for seks måneder og nye retningslinjer inden for et år,” siger Trine Hyrup Mogensen.
Inuitter er en fællesbetegnelse for en række arktiske folkeslag i Grønland, Canada og Alaska. Trine Hyrup Mogensen ved ikke, præcist hvorfor denne gen-defekt er almindelig her og ikke i fx Europa eller USA.
”Inuitterne i Grønland kom fra Nordalaska for mere end 1000 år siden, og generne fra dengang må være blevet selekteret i de afsidesliggende samfund - måske fordi det har haft en beskyttende effekt og dermed været en fordel i forhold til andre sygdomme,” siger hun.
”Det er sandsynligt, at nogle af de børn, der indtil nu er døde under uforklarlige omstændigheder i disse regioner, er døde som følge af alvorlige virusinfektioner efter naturlig infektion eller vaccination med levende svækkede vacciner på grund af gen-defekten.”
Bag om forskningsresultatet
- Studietype: Identifikation af enkelte patienter/familier med alvorligt sygdomsforløb efter vaccination med MFR-vaccinen samt evt. infektionsforløb i øvrigt (influenza, Covid-19) og genetiske (helgenom-sekventering) og immunologiske analyser af patientimmunceller og fibroblaster.
- Samarbejdspartnere: Christopher Duncan og Sophie Hambleton fra Newcastle University. Desuden samarbejde med børnelæger og kliniske immunologer i København (Rigshospitalet), Grønland, Canada (Montreal) og Alaska.
- Ekstern finansiering: Det frie Forskningsråd og Novo Nordisk Fonden
- Den videnskabelige artikel i Journal of Experimental Medicine: https://rupress.org/jem/article/219/6/e20212427/213169/Life-threatening-viral-disease-in-a-novel-form-of?fbclid=IwAR0IPqSRAif4cQEtfBxk8sd8DoF2CcI_eeohZ4YfO1OaF3OvmsjAjFRwmIc
Nøgleord
Kontakter
Professor Trine Hyrup Mogensen
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin og Aarhus Universitetshospital, Afdeling for Infektionssygdomme
Mobil: 20 12 52 80
Mail: trine.mogensen@biomed.au.dk
Billeder

Information om Aarhus Universitet: Health
Health er det sundhedsvidenskabelige fakultet på Aarhus Universitet, hvis hovedopgaver er forskning og uddannelse.
Fakultetet udbyder en lang række sundhedsuddannelser, bl.a. læge, tandlæge, idræt og folkesundhedsvidenskab.
Health består af fem institutter, ca. 4.400 studerende, 1.500 ansatte og 600 ph.d.-studerende.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet: Health
Krigen i Ukraine rammer patienter i psykiatrien17.5.2022 14:09:19 CEST | Pressemeddelelse
Patienter med psykisk sygdom har formentlig oplevet forværring af symptomer i forbindelse med invasionen af Ukraine. Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital – Psykiatrien.
Dansk forskning rokker ved etableret lærdom om spædbørns grædemønstre28.4.2022 14:57:26 CEST | Pressemeddelelse
Forskningsprojekt ved Aarhus Universitet giver ny forståelse af, hvad der kan opfattes som henholdsvis normal og overdreven gråd hos spædbørn, mener forsker.
Skelsættende undersøgelser afslører de til dato tydeligste genetiske årsager til skizofreni6.4.2022 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hundredtusindvis af mennesker med og uden skizofreni har fået deres DNA analyseret i to store internationale undersøgelser med deltagelse af danske iPSYCH. Resultaterne belyser yderligere de genetiske rødder til skizofreni, og efterhånden tegner der sig et billede af de grundlæggende årsager til den alvorlige psykiske lidelse.
Sjælden tumor har vidtrækkende konsekvenser – og patienter diagnosticeres sent5.4.2022 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Sygdommen Cushings syndrom trækker spor både før og efter diagnosen. 10 år efter operation har sygdommen konsekvenser for patienternes arbejdsevne, indkomst og risiko for depression. Det viser et nyt forskningsresultat fra Aarhus Universitet.
Læger og patienter bryder normerne for e-konsultationer5.4.2022 09:51:28 CEST | Pressemeddelelse
E-konsultationer med lægen skal bruges til ’et spørgsmål – et svar’ kommunikation. Det sker dog ikke altid i praksis. Det viser en analyse af praktiserende lægers e-konsultationer, som forskere fra Aarhus Universitet står bag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum