Forskere og kunstnere går sammen om at skabe et nyt samfund

”Der er for megen tom snak i politik og for få radikale løsninger på presserende problemer som klimaudfordringerne. Nu lader vi kunsten tage os derhen, hvor vi ikke kan komme politisk” Henrik Grimbäck, instruktør
”Det her handler ikke om at fortælle publikum en interessant historie, det handler om at invitere publikum til at genoverveje vores samfund. Det er en anderledes rolle for mig som skuespiller” Morten Hee Andersen, skuespiller
Samarbejde med tre forskere
Kunstnerkollektivet The Other Eye of The Tiger (TOETT) har indgået samarbejde med tre forskere. Samarbejdet munder ud i teaterforestillingen NUL, der bliver et konkret scenarie for et nyt samfund efter en klimakatastrofe. På scenen møder man skuespiller Morten Hee Andersen. Han inviterer publikum ind i sin plan om at opbygge et helt nyt samfund uden at tage hensyn til partipolitiske restriktioner, EU-forordninger og langsommelige, demokratiske beslutningsprocesser.
NUL produceres i samarbejde mellem TOETT, Sort/Hvid og Teater Momentum. Forestillingen kan opleves på Sort/Hvid den 11. september – 3. oktober 2020 og efterfølgende på Teater Momentum i Odense fra den 15. januar – 10. februar 2021.
Nogle vil huske The Other Eye of The Tiger fra Martyrmuseum, som de skabte på Sort/Hvid i 2016 – et af dansk teaters mest omdiskuterede værker i nyere tid. Daværende Kulturminister Bertel Haarder var ude at fordømme udstillingen, der blev debatteret i både danske og udenlandske medier, lige fra CNN til Russisk radio til medier i Libanon, Israel, Frankrig m.fl.
Skuespiller i meget anderledes rolle
Mange kender skuespiller Morten Hee Andersen som blandt andet ondskaben selv i DR-tv-serien Fred til lands. De færreste ved, at Morten er en del af kollektivet The Other Eye of The Tiger. Her har han en helt anden rolle, end han har som skuespiller på andre produktioner. I TOETT er han både konceptudvikler og medforfatter til manuskriptet samt ham, der står på scenen for at få publikum til at gribe til handling.
Ikke flere zombiescenarier – nu ser vi fremad
”Forskerne har fået fuldkomment frie rammer for, hvor utopisk deres bidrag må være. Men det skulle være konkret. Det har været et krav, at de skulle forholde sig til, hvordan det kan realiseres. Vi er gået efter mindre snak, mere handling. Vi har ikke brug for at snakke mere om dommedag. Vi har brug for radikalt at gentænkte måden vores samfund er bygget op på. Vi har brug for at få gang i forestillingsevnen,” fortæller instruktør Henrik Grimbäck.
Via samarbejdet med forskere bygger forestillingen på aktuelle diskussioner, der foregår i fremtidsforskningen lige nu. På baggrund af disse bliver forestillingen et ud af mange mulige scenarier for en ny fremtid – et nyt samfund bygget op fra bunden. Forestillingen går helt ind til kernen og rejser spørgsmålstegn ved basale strukturer. Er landegrænser den eneste mulighed? Er privat ejendomsret bæredygtig? Er naturlig reproduktion den bedste måde at sikre fremtiden på?
NUL er den første forestilling på Sort/Hvid i sæson 2020/2021, hvor Sort/Hvid både findes på adressen i Kødbyen i København og på Teater Momentum i Odense. Sæsonen kalder vi ÅR NUL, og den er dedikeret til at genstarte den politiske fantasi.
FAKTA
NUL er en samproduktion mellem TOETT, Sort/Hvid og Teater Momentum
Spilledatoer:
Sort/Hvid 11. september – 3. oktober 2020
Teater Momentum 15. januar – 10. februar 2021
Billetter: teaterbilletter.dk / 70 70 74 94 / billet@sort-hvid.dk
Læs mere på https://www.sort-hvid.dk/projekt/nul/
HOLDET BAG
Koncept af The Other Eye of the Tiger (TOETT)
TOETT består af:
Skuespiller Morten Hee Andersen (på Teater Momentum: Mathias Skov Rahbæk)
Instruktør Henrik Grimbäck
Scenograf Ida Grarup
Lysdesigner Súni Joensen
Lyddesigner Viktor Dahl
Lyddesignkonsulent Asger Kudahl
Forestillingsleder Mia-Luise Heide
Desuden dramaturg Miriam Frandsen
OM TOETT
Bag forestillingen NUL står kunstnerkollektivet The Other Eye of the Tiger (TOETT), der tidligere har skabt Martyrmuseum på Sort/Hvid – et af dansk teaters mest omdiskuterede værker i nyere tid. TOETT samarbejder på tværs af kunstneriske fagligheder og skaber værker, som på én og samme tid er scenekunst, billedkunst og installationer. Deres værker kan beskrives som visuelle helhedsuniverser, hvor hele rummet inddrages, inklusiv publikum.
Nøgleord
Kontakter
Maja Vadum LarsenSalgs- og kommunikationsansvarlig
Tlf:61 70 89 79maja@sort-hvid.dkBilleder
Information om Sort/Hvid
Følg pressemeddelelser fra Sort/Hvid
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sort/Hvid
'En verdensomsejling under havet' omdannet til desperat traumeteater14.4.2025 11:07:29 CEST | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE, NEMO på SORT/HVID Med NEMO dykker Sort/Hvid ned i grænselandet mellem det politiske og det poetiske. Holdet bag succesforestillingen Skyggernes Museum fortsætter undersøgelsen af traumeteatret – denne gang med udgangspunkt i Jules Vernes ikoniske roman og i en nutid i opløsning.
Hemmelighedsfuldt kunstnerkollektiv har 10-års jubilæum10.9.2024 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De har fået erotikken til at drive ned ad væggene, de har fortolket fascistiske manifester i en fightclub med publikum i Serapions-Ordenen, og de dyrker et stærkt fysisk billedsprog inspireret af det surrealistiske, groteske og monstrøse. Det grænseudvidende kunstnerkollektiv LOGEN har 10-års jubilæum med totalteaterforestillingen GILGAMESH på Sort/Hvid den 27. september. Som medlem af LOGEN åbner Nathalie Mellbye sin første selvstændige sæson som kunstnerisk direktør på Sort/Hvid.
Har vi glemt de psykiske klimaudfordringer?14.8.2024 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
De geologiske klimaændringer er øverst på dagsordenen, men hvad med de psykiske klimaudfordringer? Klimaet har markant indvirkning på vores mentale helbred, men dette er ikke i fokus. Diagnosen klimaangst bliver mere og mere udbredt. Den udendørs Sci-fi musical SOLASTALGIA undersøger sangens forløsende kraft på klimaangst. Værket kan opleves fra 27. august på Sydhavnstippen.
I ny forestilling danser publikum sig selv i trance7.2.2024 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
På Sort/Hvid inviterer vi publikum til at slippe alle hæmninger og danse med i forestillingen Dansedybet, som lader middelalderens ustyrlige dansepest bryde ud igen. Vi har brug for fysisk at reagere på kriserne, der vælter ned over os, mener forestillingens instruktør Anne Zacho Søgaard. Dansedybet har premiere den 29. februar 2024.
Hvem er bange for Pamela Anderson?12.12.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Og hvad gør Pamela Anderson bange? Baywatch-skuespilleren er den celebre hovedperson i en ny horrormusical af AKT1 på Sort/Hvid. Forestillingen spærrer det blonde ikon inde i et badedragtrødt rædselskabinet på scenen for at reflektere over vores tids angst for at være vulgær og overfladisk, uautentisk og fake. Med Pamela som historiens heltinde vil instruktør Niels Erling gøre op med årtiers underkendelse af popkulturens betydning for vor tids moralske forestillingsverden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum