Forskere gransker grønlandske gradienter

Del

Gennem de sidste 25 år har forskere foretaget målinger af klimaet og miljøet i Østgrønland. Det er blevet til en række yderst værdigfulde tidsserier af mange forskellige data - primært i Zackenberg/Daneborg-området og i regi af Greenland Ecosystem Monitoring (GEM) programmet. Nu opsætter forskere ved Arktisk Forskningscenter, Aarhus Universitet, avancerede autonome målestationer, der udvider dækningen og som skal klare sig selv året rundt

Professor Søren Rysgaard arbejder på prøvetestning af målestationerne ved Gibben på Sjællands Odde. Her er der adgang til mark, skov, hav og atmosfære. Foto: Egon Frandsen
Professor Søren Rysgaard arbejder på prøvetestning af målestationerne ved Gibben på Sjællands Odde. Her er der adgang til mark, skov, hav og atmosfære. Foto: Egon Frandsen

Af  Peter Bondo

En række målestationer er netop pakket ned i containere og er lige nu på ved med skib til Nordøstgrønland.

I begyndelsen af september pakker forskerne atter målestationerne ud og placerer dem forskellige steder ved Zackenberg, hvor solen forsvinder gennem ca. tre måneder og hvor minus 40 graders frost og hylende snestorme er en del af vinteren.

Og det er netop solen og vinden der skal sikre strøm til målestationerne, så de kan indsamle data om luft, is, jord, floder og hav i dette ugæstfrie landskab. Det er ganske enkelt umuligt for forskerne at være fysisk tilstede hele året og de autonome målestationer bliver derfor forskernes forlængede arm, der kan arbejde året rundt.

Det ambitiøse projekt har fået navnet ’Greenland Gradient’.

Små satellit-enheder

”Vi placerer og forankrer grundigt mindre målestationer rundt om i terrænet. De opsamler data og sender dem til en "moderstation" enten trådløst eller via kabler. Herfra bliver data dagligt sendt videre med satellit til forskere rundt omkring i hele verden”, forklarer professor Søren Rysgaard, der er leder af Arktisk forskningscenter ved Aarhus Universitet og som står i spidsen af projektet.

Målestationerne registrerer bl.a. temperatur, vind, luftfugtighed, solinstråling, mængder af drivhusgasser samt mikro-meteorologiske forhold. Avancerede time-laps kamerasystemer leverer millioner af foto gennem hele vækstsæsonen for at følge planter og insekters dynamik. I elve og søer bliver der bl.a. målt vandføring og i fjordene følger instrumenterne havisens tykkelse og bevægelser, temperatur-, salt- og strømforhold, samt giver data over planteplankton, krebsdyr og fisk.

”Vi har testet alle enheder i Danmark og er nu spændte på, om enhederne kan levere strøm nok og overleve de mere barske forhold i Nordøstgrønland. Bliver det en succes, er det målet at placere tilsvarende automatiske målestationer fra Kap Farvel i Sydgrønland til de nordligste dele af Grønland, så vi får målt på langs- og tværs af klimagradienterne”, fortæller professor Torben Røjle Christensen fra Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet, der er leder af GEM programmet.

De mange nye data, som de automatiserede målestationer indsamler, bliver et værdigfuldt supplement til de eksisterende lange tidsserier fra GEM programmet og opfylder behovet for at få en bedre forståelse af den rumlige variation af de forskellige forhold.

Mange udfordringer

Corona-situationen har givet mange udfordringer undervejs under udviklingen af målestationerne. Komponenter fra hele verden var svære at skaffe hjem, værksteder og laboratorier har været lukket ned og forskerne kunne ikke mødes fysisk og arbejde sammen.

”Det var en stor hjælp, at vi fik et fortræffeligt samarbejde med forsvaret. Vi fik lov til at placere teststationerne ved Gniben på Sjællands Odde, hvor vi var tæt på mark, skov og hav. Forskere fra Aarhus Universitets forskellige tjenestesteder i Aarhus, Silkeborg, Kalø og Roskilde, har på skift arbejdet i det "øde" område og har dermed kunne overholde diverse skiftende karantæneregler siden september sidste år” siger Søren Rysgaard.

’Greenland Gradient’ er støttet af Aage V. Jensens Fonde og projektet har lagt grunden til et større initiativ – ’Greenland Integrated Observing System (GIOS). Her deltager en bred vifte af institutioner inden for Kongeriget Danmark for at styrke samarbejdet mellem forskere og institutioner, der foretager målinger og observationer i og omkring Grønland.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Søren Rysgaard, Professor og centerleder ved Arktisk Forskningscenter, Institut for Biologi, Aarhus Universitet. Mail: rysgaard@bio.au.dk; telefon: +45 2464 3206

Torben Røjle Christensen, Professor ved Arktisk Forskningscenter og Institut for Bioscience, Aarhus Universitet. Mail: torben.christensen@bios.au.dk; telefon: 9350 9049

Billeder

Professor Søren Rysgaard arbejder på prøvetestning af målestationerne ved Gibben på Sjællands Odde. Her er der adgang til mark, skov, hav og atmosfære. Foto: Egon Frandsen
Professor Søren Rysgaard arbejder på prøvetestning af målestationerne ved Gibben på Sjællands Odde. Her er der adgang til mark, skov, hav og atmosfære. Foto: Egon Frandsen
Download
Moderstationerne er opbygget i containere, der er pakket ind solceller og også forsynet med en vindmølle. Tilsammen skal de sikrer strøm til målestationerne i et helt år. Foto: Søren Rysgaard
Moderstationerne er opbygget i containere, der er pakket ind solceller og også forsynet med en vindmølle. Tilsammen skal de sikrer strøm til målestationerne i et helt år. Foto: Søren Rysgaard
Download
Mindre målestationer placeret rundt omkring i terrænet opsamler data og sender dem til moderstationerne. Foto: Bjarne Jensen.
Mindre målestationer placeret rundt omkring i terrænet opsamler data og sender dem til moderstationerne. Foto: Bjarne Jensen.
Download
Forskerne Wieter Boone og Geoffrey Johnen er ved at montere indmaden af de containere, der udgør moderstationerne i netværket at automatiserede og autonome målestationer.  Foto: Søren Rysgaard
Forskerne Wieter Boone og Geoffrey Johnen er ved at montere indmaden af de containere, der udgør moderstationerne i netværket at automatiserede og autonome målestationer. Foto: Søren Rysgaard
Download

Information om Aarhus Universitet Natural Sciences

Aarhus Universitet Natural Sciences
Ny Munkegade 120
8000 Aarhus C

8715 0000https://nat.au.dk/

Følg pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Aarhus Universitet Natural Sciences

Bananfluer kan bane vejen for bedre forståelse af menneskers immunforsvar19.8.2021 12:01:01 CEST | Pressemeddelelse

Menneskekroppens forsøg på at udrydde indtrængne virusser kan i sidste ende gå hen at blive fatalt. Ser man f.eks. på den nuværende Covid-19 pandemi, er det i mange tilfælde hyperinflammation og en ukontrollerbar immunrespons – kaldet cytokinstorm – grundet virusinfektionen, der slår patienterne ihjel. Måske kan en dybere forståelse af bananfluers immunforsvar bruges som løftestang til at udvikle strategier, hvor man bremser den inflammatoriske komponent af det menneskelige immunforsvar uden at bremse den antivirale effekt.

Samarbejde mellem Arktisk Kommando og forskere giver ny viden om havet rundt om Grønland3.8.2021 20:58:10 CEST | Pressemeddelelse

Vandmassernes bevægelse rundt om Grønland har stor betydning for klimaet i Arktis, og for alt liv i havet. Indtil nu er havstrømmene beskrevet vha. computermodeller, men der mangler data for at forstå havets vekselvirkning med Indlandsisen. Nu vil et hold forskere skaffe data om vandmasser direkte fra Nuuk ned langs Kap Farvel og op langs Grønlands østkyst. Det sker i tæt samarbejde med Arktisk Kommando.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum