Forskere finder nye genetiske årsager til cannabismisbrug

En stor genetisk undersøgelse med data fra over 380.000 mennesker har identificeret to steder i arvemassen, hvor genetisk variation øger risikoen for cannabis-misbrug markant.

Resultaterne er offentliggjort i Lancet Psychiatry.

Forskerne analyserede DNA fra 21.000 mennesker diagnosticeret som cannabismisbrugere og yderligere 360.000 uden. De fandt en forbindelse til misbrug i et område af DNA’et nær det såkaldte FOXP2-gen, som er på kromosom 7 – et gen, der også er knyttet til sprogudvikling og risikovillig adfærd. Ud over det blev forskerne også bekræftet i, at genetisk variation i CHRNA2-genet, der sidder på kromosom 8 kan forbindes med cannabismisbrug, et gen som også kan linkes til nikotinafhængighed.

”Vi ved at cirka 50-70 procent af risikoen for at udvikle cannabismisbrug skyldes genetik, men vi kender meget lidt til, hvor i arvemassen de genetiske varianter, der øger risikoen er lokaliseret,” siger Ditte Demontis, som er lektor på Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og en af de ledende forskere på studiet.

Misbrugsgener

Ifølge hende er der, ud over de to ’misbrugsgener’, forskerne fandt sandsynligvis lang flere.

”Den genetiske risiko for cannabismisbrug udgøres af mange genetiske varianter, der hver især kun øger risikoen en lille smule. Vi kan derfor ikke sige noget en persons risiko for at blive afhængig af cannabis ved blot at se på disse to varianter,” fortæller hun.

Når forskerne finder flere risikovarianter, bliver det måske muligt, ud fra den genetiske profil, at fraråde personer med mange risikovarianter at bruge cannabis.

”Vi håber også, at genetiske studier vil gøre det muligt at kortlægge, hvilke biologiske mekanismer der påvirkes, og dermed udvikle en behandling mod cannabismisbrug”, siger Ditte Demontis.

Med data fra Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD) studiet, et studie der har undersøgt hjerneudviklingen hos mere end 4.500 børn, fandt forskerne også frem til, at børn som var mere genetisk disponeret for cannabismisbrug i gennemsnit havde en lidt lavere mængde af nervefibre i hjernen end børn, der havde lav genetisk risiko for at udvikle cannabismisbrug – og det var tilfældet før, de begyndte at tage stoffet.

”Det antyder, at nogle mennesker kan være sårbare over for et muligt misbrug længe før, de ryger deres første joint,” fortæller Ditte Demontis.

Kortere uddannelse

Hun understreger, at undersøgelsen også viser, at visse adfærdsmæssige faktorer som risikovillig adfærd, skizofreni og lavere uddannelsesniveau deler genetik med cannabismisbrug.

”Selvom det naturligvis er umuligt at udvikle et problematisk forhold til cannabis, hvis man ikke tager det, så tyder vores data på, at de genetiske faktorer, der kan påvirke nogle mennesker til at bruge cannabis, adskiller sig fra den genetik, som ligger til grund for et diagnosticeret cannabismisbrug,” fortæller hun.

Forholdet mellem uddannelse, brug af cannabis og cannabismisbrug er især interessant, fordi den genetiske disposition for at bruge cannabis overlapper med den genetik, der er forbundet med et højere uddannelsesniveau, mens den genetik der ligger til grund for et misbrug er knyttet til lavere uddannelsesniveau.

”Den positive genetiske sammenhæng mellem brug af cannabis og flere år i uddannelsessystemet, kan måske skyldes andre faktorer, som vi endnu ikke kender præcist. En mulighed er, at de genetiske varianter der deles, også påvirker sociale færdigheder. Hvis man er meget social og out-going, er der måske større sandsynlighed for, at man bruger cannabis en gang imellem, uden at man bliver afhængig. Hvis man fungerer godt socialt, vil det også påvirke ens muligheder for at tage en uddannelse positivt,” siger Ditte Demontis.

Bag om resultatet

• Studietype: iPSYCH har indsamlet genetisk information om 21.000 personer med diagnosticeret cannabismisbrug og 360.000 kontrol personer.
• Samarbejdspartnere:Psychiatric Genomics Consortium. Professor Arpana Agrawal, Washington University School of Medicine, Saint Louis, USA, deCODE Genetics fra Island.
• Undersøgelsen er blandt andet finansieret af Lundbeckfonden og NIH.
• Den videnskabelige artikel kan læses i Lancet Psychiatry.

Kontakt 

Lektor Ditte Demontis 
Aarhus Universitet, Institut for Biomedicin
Mail: ditte@biomed.au.dk 
Mobil: 28 53 97 46