Fornuftig tidlig julegave til danske forbrugere og virksomheder
2.12.2020 13:52:20 CET | TEKNIQ | Pressemeddelelse

Der var gode nyheder til både den enkelte dansker og dansk erhvervsliv, da regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet i dag kunne præsentere en stimulipakke. Pakken skal holde hånden under både dansk økonomi og danske virksomheder og omfatter blandt andet udbetalingen af de sidste to ugers indefrosne feriepenge til marts.
”Jeg synes, det er positivt, at danskerne nu får adgang til det, der jo reelt set er deres egne penge. Vores håb er så, at mange vil bruge feriepengene, sammen med de allerede eksisterende tilskudspuljer, på grønne initiativer – som eksempelvis energirenovering af deres boliger. På den måde kan det også blive en tiltrængt håndsrækning til den grønne omstilling,” siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, der repræsenterer cirka 4.100 virksomheder indenfor el, vvs og metal.
Aftalen inkluderer også en eksportpakke på 1,7 mia. kroner fordelt over 2021-2023, som blandt andet bruges på at styrke forskellige eksportinitiativer, der kan udbrede grønne, danske løsninger til resten af verden.
”Det er rigtigt set at bakke op om ikke mindst de mange industrivirksomheder, som baserer en stor del af deres omsætning på eksport. Virksomheder, der måske slet ikke har mærket den fulde effekt af coronakrisen endnu,” siger Troels Blicher Danielsen.
Af samme årsag glæder han sig også over, at regeringen og de øvrige aftalepartier ligeledes er blevet enige om at forlænge de eksisterende hjælpepakker med yderligere en måned frem til februar 2021.
”Vi kan jo se, at coronapandemien i høj grad stadig sætter sit præg på Danmark, og det er vigtigt at de virksomheder, som er allerhårdest presset, ikke hele tiden skal gå og frygte, at tæppet bliver trukket væk under dem, mens vi alle går og venter på en vaccine,” siger Troels Blicher Danielsen.
Nøgleord
Kontakter
Yderligere oplysninger:
Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i TEKNIQ Arbejdsgiverne – mobil: 72 14 20 17
Billeder

Information om TEKNIQ
TEKNIQ Arbejdsgiverne – Industri & Installation repræsenterer cirka 4.100 virksomheder inden for el, vvs og metal med i alt 55.000 medarbejdere og en samlet omsætning på omkring 60 mia. kr.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
Elvarebiler overhaler for første gang fossile biler9.10.2026 09:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For første gang nogensinde er der registreret flere nye elvarebiler end varebiler, der kører på benzin eller diesel. Det viser, at den grønne omstilling for alvor ruller derudad, mener erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Regeringen viser klar retning for erhvervslivet9.10.2026 08:12:16 CEST | Pressemeddelelse
Finanslovforslaget byder på skattelettelser, færre administrative byrder og en pensionsændring, som samlet set vil styrke erhvervslivet, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Efter to års kamp: Nu vil EU sætte standarder fri8.10.2026 13:35:58 CEST | Pressemeddelelse
Virksomheder skal ikke betale for at få adgang til de tekniske spilleregler, de er forpligtet til at følge, lyder det i et nyt forslag fra EU-Kommissionen. For erhvervsorganisationen TEKNIQ er udspillet en vigtig sejr for retssikkerheden og et princip, organisationen har kæmpet for siden EU-Domstolens afgørelse i 2024.
TEKNIQ: Robusthed kræver stærkt beredskab, grøn strøm og mindre bøvl6.10.2026 13:54:35 CEST | Pressemeddelelse
Folketingets nye arbejdsår skal bruges på at styrke energiforsyningen, totalberedskabet og virksomhedernes mulighed for at skabe job og udvikling, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Udlandet er vilde med danske maskiner6.10.2026 08:16:12 CEST | Pressemeddelelse
Eksporten i maskinindustrien buldrer frem. Det er et stærkt tegn på, at danske løsninger er efterspurgte i hele verden, og det skaber både vækst og tryghed for danske arbejdspladser, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum