Forkert at slække på beskyttelsen af medarbejderne
12.8.2020 10:23:47 CEST | HK Privat | Pressemeddelelse
En række partier melder sig i dag klar til at se på arbejdsmiljøloven og specifikt på den regel, der siger, at hvis man arbejder hjemme mere end en dag om ugen, så er arbejdsgiveren ansvarlig for, at arbejdsinventaret er passende. Og det undrer næstformand i HK Privat, Anja C. Jensen:
- I HK Privat er vi store tilhængere af hjemmearbejde, men med hjemmearbejde følger også, at arbejdet skal kunne udføres forsvarligt. Det her handler jo ikke om, at der skal hæve-sænkeborde ind i alle de små, danske hjem. Men det står der sådan set heller ikke i arbejdsmiljøloven, så det billede kan politikere og arbejdsgivere altså sagtens slette fra deres bevidsthed igen, siger hun og tilføjer:
- Kravet i arbejdsmiljøloven er blot, at arbejdsinventaret er passende. Det virker derfor helt forkert, at netop dette skulle være en stopklods for arbejdsgiverne.
HK’erne har i den grad fået smag for hjemmearbejde under coronapandemien. 42 procent af dem svarer i en Epinion-undersøgelse fra juni, at de godt kunne tænke sig at arbejde hjemme oftere, end de gjorde før coronakrisen. Men samtidig angiver 33 procent, at den største ulempe ved hjemmearbejde er gener efter dårlige arbejdsstillinger.
- Vi har været fleksible i forhold til nogle regler under den store nedlukningsfase midt i coronakrisen, men nu tales der om ændring af lovgivning og en permanent forværring af helt almindelige medarbejderes vilkår og beskyttelse. Og der er det altså vores opgave at råbe vagt i gevær, siger Anja C. Jensen.
Hun er ikke i tvivl om, at hjemmearbejde er blevet en større del af arbejdslivet nu og vil være det i fremtiden. Netop derfor er beskyttelsen vigtig:
- I en tid og fremtid, hvor flere af vil skulle arbejde hjemmefra, er tiden altså ikke til, at man slækker på arbejdsmiljøloven, der skal sørge for, at vi alle sammen kan få et langt og godt arbejdsliv. Lovgivningen er vigtigere end nogensinde før, og jeg håber, at politikerne vil besinde sig. Der er nemlig fint plads til mere hjemmearbejde i de nuværende regler.
Nøgleord
Kontakter
Anja C. JensenNæstformand i HK Privat
Tlf:60183331anja.c.jensen@hk.dkTina Mellergaard JensenPresseansvarlig
Tlf:42722378tina.mellergaard@hk.dkInformation om HK Privat
Følg pressemeddelelser fra HK Privat
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra HK Privat
Ny undersøgelse peger på flere gevinster ved en stresspolitik på arbejdspladsen11.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HK Privat efterlyser stresspolitikker på langt flere arbejdspladser.
Arbejdet er den primære årsag til stresssygemeldinger blandt privatansatte HK'ere29.6.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Knap hver 5. HK Privat-medlem har været sygemeldt med stress inden for de seneste 3 år. HK Privat efterlyser mere forebyggelse på arbejdspladserne.
HK Privat: Højesteretsdom efterlader hul i beskyttelsen af vikarer18.6.2026 13:35:44 CEST | Pressemeddelelse
Principiel dom betyder, at medarbejdere fortsat kan være udsendt som vikarer hos samme virksomhed i flere år uden den beskyttelse, som fastansatte kolleger nyder godt af.
HK fælder Det Faglige Hus for CPR-sjusk: Skal betale 10.000 kr. til medlem21.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Faglige Hus har behandlet personoplysninger ulovligt, da de forsøgte at overflytte medlem fra HK A-kasse til Det Faglige Hus A-kasse. Medlemmet selv anede intet og har aldrig talt med Det Faglige Hus.
HK Privat lancerer lønkampagne: Flere skal rustes til at banke på chefens dør19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
HK Privat er nu klar med en række ekstraordinære tilbud, der skal styrke medlemmerne i deres lønforhandlinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum