Forfatteraften med Katrine Marie Guldager
6.9.2021 10:00:00 CEST | Næstved Bibliotek og Borgerservice | Pressemeddelelse

Katrine Marie Guldager er en af Danmarks mest læste forfattere og har både skrevet digte, noveller og børnebøger. Mest kendt er hun nok for Køge-krøniken, som beskriver en dansk families historie over 50 år, men også senere romaner som Bjørnen, 2018 og En uskyldig familie, 2019, er blevet bestsellere. Gældende for alle hendes bøger er, at de søger vildvejene, som både overrasker og udfordrer læseren. Helt centralt er Katrine Marie Guldager optaget af det enkelte menneskes vilkår og ansvar i en moderne opdelt verden, både nationalt og internationalt.
At blive fremmed i sin egen familie
Efter at have skrevet flere romaner med unge mænds dannelseshistorier (Et rigtigt liv, 2017 og En uskyldig familie, 2019), fik Katrine Marie Guldager lyst til at skrive sin egen – i romanforman. Det samme og noget helt andet, som er titlen på romanen (januar 2021), handler om at blive til. Romanen følger en ung kvinde, der under dramatiske omstændigheder mister først en veninde, og kort efter sin far. Den handler om arvestrid, og om familiens skrøbelige fællesskab. Med udgangspunkt i bogen vil Katrine Marie Guldager fortælle om noget, som mange danskere oplever: At blive fremmed i sin egen familie.
Ungt forfattertalent varmer op
Sidste efterår startede vi på et nyt koncept med vores forfatteraftener, hvor vi havde en ”upcoming” forfatter fra Talentskolen i Næstved til at læse op inden foredraget. Denne gang er det Amalie Buchard, som er andenårselev på Talentskolens forfatterlinje og prosaist. Hun debuterede i Magasinet Cypress no. 2 med teksterne, Knud & Charlie, som hun vil læse op denne aften. Amalie skriver på en roman og studerer Litteraturvidenskab i København. Talentskolens forfatterlinje tilbyder ambitiøse skrivende, i alderen 16-30 år, et toårigt undervisningsforløb i skrivekunst.
Arrangementet slutter klokken 20.30.
Billetter til 50 kr. kan købes på www.naesbib.dk
Fakta: Tilbage i 1994 blev Katrine Marie Guldager både cand.phil. i dansk, afsluttede Forfatterskolen, debuterede med sin første digtsamling og modtog derefter Klaus Rifbjergs Debutantpris for lyrik i 1996. Siden da er det blevet til et meget mangfoldigt forfatterskab. Hun udfordrer ikke kun læserne, men også sig selv med poesi- og prosaformerne, da hun forsøger at provokere sit eget realistiske udgangspunkt. Den ydre sandsynlighed spiller læseren et puds, og man kan sidde tilbage med følelsen af, at man er blevet snydt lige foran næsen af en.
Kontakter
Vibeke SøllingBibliotekar
Tlf:5588 4123visje@naestved.dkBilleder

Information om Næstved Bibliotek og Borgerservice
- består af Næstved Bibliotek, Fensmark Bibliotek, Fuglebjerg Bibliotek, Glumsø Bibliotek og Korskilde Bibliotek. Sammen driver vi et moderne biblioteks- og borgerservicetilbud for alle borgere i Næstved Kommune med det erklærede formål, at borgerne opnår indsigt og udsyn til at navigere i eget liv.
Følg pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Kom med til hyggelig pubquiz i efteråret21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Er du også vild med quizzer? Så har du nu rig mulighed for at teste din paratviden ved at deltage i Næstved Biblioteks hyggelige pubquiz på Underhuset tre aftener i efteråret.
AI-Brevkassen kommer til Næstved Bibliotek - få svar på dine spørgsmål om kunstig intelligens15.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kunstig intelligens - også kendt som AI - medfører masser af overvejelser og dilemmaer. Bliv derfor klogere på teknologien, når museet Enigma inviterer til live-brevkasse med tre eksperter på Næstved Bibliotek tirsdag d. 6. oktober kl. 19:00 - 21:00.
Tid til noveller11.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er blevet tid til en ny sæson med højtlæsning af noveller for voksne. Næstved Bibliotek byder indenfor til tre hyggelige eftermiddage med start fredag den 2. oktober kl. 14.00-14.45.
Næstved Demokratidag bliver i år større end nogensinde10.9.2026 14:57:07 CEST | Pressemeddelelse
19. september vender Næstved Demokratidag tilbage til Grønnegades Kaserne Kulturcenter, og denne gang bliver det større end nogensinde. Denne dag kan interesserede nemlig møde og debattere med et overflødighedshorn af danske personligheder som Uffe Elbæk, Anne Tortzen og Emma Holten, der alle har en holdning til demokrati
Kulturnat på biblioteket – en aften i fremtiden10.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fredag den 2. oktober er der Kulturnat i Næstved. På Næstved Bibliotek kan du fra kl. 16.00-20.00 opleve et inspirerende kulturprogram for hele familien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
