Foreninger frygtede en sommer uden aktiviteter. Stor jubel over udsigten til sommerlejre
9.6.2020 15:47:43 CEST | DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd | Pressemeddelelse
Sommeren plejer at være foreningernes højsæson. En sæson, hvor foreningslivet får fornyet energi, hvor de frivillige motiveres til det arbejde, de laver resten af året, hvor den årlige indkomst sikres, og hvor tusindvis af børn får årets oplevelse. Men længe har det været uvist, om sommeren 2020 blev sat helt på standby.
I lørdags så DUF imidlertid udkastet til de kommende retningslinjer for sommeraktiviteter. Og det vækker stor glæde i DUF.
”Det er dejligt endelig at få en afklaring på, hvad vi må i løbet af den kommende sommer. De årlige lejre og aktiviteter, som hver sommer løber af stablen, betyder så utrolig meget for tusindvis af børn og unge. Derudover er aktiviteterne også med til at sikre foreningerne økonomisk, og det, at vi nu får mulighed for at afvikle dem, muliggør mange foreningers eksistens efter sommerferien. Så vi er alt i alt utrolig glade for det positive udkast,” lyder det fra Chris Preuss, formand i DUF.
”Foråret 2020 har for alle været præget af utallige timer alene, foran skærmen. Derfor er der også i år et særligt behov for, at foreningerne må gøre det, de plejer: give børn og unge en oplevelse for livet – og særligt i år længes børnene efter at komme ud og være sammen,” uddyber han.
Også blandt DUFs medlemsforeningerne spreder nyheden om at kunne afholde sommerlejre stor glæde:
”I DFUNK er sommercamps en fast tradition, og i år er det vigtigere end nogensinde før, at vi kan afholde dem. Vi har gennemgået en svær tid med krise og isolation. For mange af de unge i DFUNK er der de seneste måneder sket en retraumatisering, fordi sidst de var i krise og isolation, var da de flygtede. De har behov for at mødes og for at være sammen i et trygt rum. Det er helt afgørende for, at de kan komme videre på en god måde. Vi er derfor superlettede over, at vi kan holde sommercamps uden at det ser ud til, at vi behøver at skære for meget i antal. Vi er naturligvis også spændt på, hvordan vi kan ruste de mange frivillige, som har sagt ja til at være med på lejrene, så de ikke føler, at deres opgave bliver at være coronapoliti, men nærmere oversætte de her retningslinjer til noget sjovt og fællesskabsorienteret,” lyder det fra Natasha Al-Hariri, direktør i Dansk Flygtningehjælps Ungdom (DFUNK)
Også Thomas Kirkeskov, generalsekretær i KFUM-Spejderne, glæder sig over de foreløbige retningslinjer:
”De kommende retningslinjer giver os en masse muligheder for at komme afsted, ikke som normalt, men for børnene vil det føles næsten normalt, når vi som voksne bare passer på og opsætter nogle forholdsregler. Det er rigtig godt, og også bedre end vi havde turde håbe på,” siger han og tilføjer:
”Sommerlejren er en kerneaktivitet for os. På vores sommerlejre er børnene sammen en hel uge. Væk fra deres far og mor. Det giver dem mulighed for, i et trygt fællesskab, at prøve kræfter med sig selv og hinanden, og vi kan bare se, hvor meget de vokser på sådan en lejr. Lejrene giver børnene en række succesoplevelser, som de ellers ikke ville få.”
Frivillige landet over har brugt et utal af timer på at planlægge sommerens aktiviteter – uden at vide, om de reelt set blev til noget. Mange har været nødsaget til at aflyse deres arrangementer på grund af den usikre fremtid, men der er heldigvis også mange, som nu igen kan finde planerne frem fra skuffen og med glæde meddele de mange børn og unge, de skal have med på lejr, at det bliver til noget.
Nøgleord
Kontakter
Chris PreussFormand
Tlf:22889996preuss@duf.dkSidsel Stybe VestergaardChefkonsulent
Tlf:60201414sve@duf.dkInformation om DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF er en paraply- og interesseorganisation for 78 samfundsengagerende børne- og ungdomsorganisationer. Spejdere, studenterorganisationer, kirkelige foreninger, miljøorganisationer og de politiske ungdomsorganisationer er blandt medlemmerne.
Følg pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
DUF udpeger to nye EU-ungdomsrepræsentanter26.6.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
DUF har udpeger to nye repræsentanter til EU's ungdomsdialog. Valget er faldet på Emma Skyggebjerg Kjær fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning og Alexandra Dagmar Lund Rasmussen fra Konservativ Ungdom.
Rasmus Emborg løfter pokalen og er vinder af DM i Debat 202613.6.2026 17:39:16 CEST | Pressemeddelelse
Fire debattører gik på scenen på Folkemødet for at vinde titlen som årets vinder af DM i Debat. Efter dagens finale kunne Rasmus Jungersen Emborg fra GAIA løfte pokalen og rende afsted med titlen og æren.
DUF, DIF og DGI: Historisk anerkendelse af foreningslivet i regeringsgrundlaget2.6.2026 16:18:13 CEST | Pressemeddelelse
Et stærkt fokus på foreningerne i regeringsgrundlaget kan blive en gave til hele Danmark. Med målet om at flere skal have adgang til foreningslivet, at det skal blive federe at være frivillig og ønsket om at skabe bedre faciliteter for fritidslivet lokalt, anerkender regeringen foreningslivets betydning.
Demokratianalysen 2026: Unges demokratiske selvtillid stiger, men mange er bekymrede for fremtiden12.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye Demokratianalysen 2026 viser, at unges syn på fremtiden er præget af krig, klimakrise og global uro. Samtidig peger analysen på en positiv udvikling: Flere unge end tidligere har demokratisk selvtillid og oplever, at de har noget at bidrage med i demokratiet.
Markant fremgang: Ungdommen får 22 mandater i Folketinget27.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er markant flere unge kandidater valgt ind på Christiansborg end ved sidste valg. ”Det er vigtigt med flere unge om bordet, når der træffes beslutninger, der former vores liv og fremtid”, udtaler DUFs forperson.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
