Det Kriminalpræventive Råd

Foreningen FISKEN vinder Den Kriminalpræventive Pris 2019

19.11.2019 17:00:00 CET | Det Kriminalpræventive Råd | Pressemeddelelse

Del
Den Kriminalpræventive Pris 2019 går til Foreningen FISKEN på Vesterbro i København for deres store forebyggende indsats for børn og unge. Årets pris blev personligt overrakt af justitsminister Nick Hækkerup.

Den Kriminalpræventive Pris bliver hvert år overrakt til en person, et projekt eller en gruppe, som har gjort en helt særlig kriminalitetsforebyggende indsats i året, der er gået.

I år går prisen til Foreningen FISKEN på Vesterbro.

FISKEN er for mange af kvarterets børn og unge mellem 13 og 24 år et sikkert og trygt værested, som tilbyder vejledning, mentorstøtte og formidling af fritidsjob.

Justitsminister Nick Hækkerup ønsker Foreningen FISKEN stort tillykke med Den Kriminalpræventive Pris:

”Værestedet FISKEN gør en kæmpe indsats for børn og unge, så de kan få et godt og sundt ungdomsliv uden kriminalitet og misbrug. FISKEN på Vesterbro spiller for mange unge en vigtig rolle som sikker havn og et alternativ til gadelivet. Her kan de unge få en hjælpende hånd og møde voksne, der kan guide dem til fritidsjob og gode fællesskaber uden kriminalitet”.

I Det Kriminalpræventive Råd, som arbejder for at oplyse om forebyggelse af kriminalitet, bl.a. blandt børn og unge, er forebyggelseschef Christina Hviid også begejstret for Foreningen FISKENs arbejde:

”FISKEN arbejder for at give børn og unge et frirum i hverdagen, hvor de bliver mødt af hjælpsomme voksne, som lytter til deres udfordringer og hjælper dem med at træffe gode valg. Vi ved, at fællesskaber, et lyttende øre og fritidsjob i mange tilfælde er helt afgørende i bestræbelserne på at afholde unge fra at blive suget ind i kriminalitet. Derfor har Foreningen FISKEN til fulde fortjent Den Kriminalpræventive Pris 2019,” siger forebyggelseschef Christina Hviid fra Det Kriminalpræventive Råd.

Med hæderen som vinder af Den Kriminalpræventive Pris 2019 følger en check på 50.000 kr.

De øvrige nominerede til Den Kriminalpræventive Pris 2019 var projekterne Unge på Kanten fra Gribskov Kommune og Skanderborg Kommunes projekt Digital Tryg Skanderborg.


Vil du vide mere, kontakt venligst:

Mads Nørgaard-Larsen, Pressemedarbejder, Det Kriminalpræventive Råd, Tlf. 41 74 73 80 / mnl@dkr.dk

Christina Hviid, Forebyggelseschef, Det Kriminalpræventive Råd, Tlf. 22 69 77 97 / ch@dkr.dk

Foreningen FISKEN: Ena Juhl, Leder af Foreningen FISKEN, Tlf. 42 75 48 44 / E-mail: ena@fisken.org

Nøgleord

Kontakter

Mads Nørgaard-Larsen


Pressemedarbejder:


Tlf. +45 41 74 73 80
E-mail: mnl@dkr.dk

Information om Det Kriminalpræventive Råd

Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd
Artillerivej 55
2300 København S

45 15 36 50http://www.dkr.dk

Det Kriminalpræventive Råd arbejder for at forebygge kriminalitet og skabe et tryggere samfund. 

Følg pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Det Kriminalpræventive Råd

Mange glemmer feriehjælpen, selvom naboen kan forhindre indbrud30.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Sommerferien nærmer sig, og dermed bevæger vi os ind i højsæsonen for indbrud. Antallet af indbrud om sommeren er steget fra 2024-2025, så der er grund til at tage sine forholdsregler. Ferieaftaler med naboer, der holder øje med huset, kan gøre den helt store forskel – men det er der flere og flere af os, der glemmer, viser en måling. Husk feriehjælpen og de gode råd til at indbrudssikre hjemmet, inden du smutter på ferie – så er der mindre risiko for at få besøg af ubudne gæster, lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

Godt naboskab skaber tryghed, men mange mangler kontakt til naboerne29.5.2026 13:56:15 CEST | Pressemeddelelse

Gode naboer kan hjælpe med at forebygge indbrud og håndtere krisesituationer i lokalområdet. Oveni skaber godt naboskab tryghed og fællesskab. Alligevel tyder en ny måling fra Nabohjælp på, at naboskabet mange steder kan blive meget bedre. Med initiativet Vores Nabodag er målet at styrke både tryghed, naboskab og samarbejde i nabolag rundt om i hele landet. Godt 1.300 nabolag har allerede meldt sig og planlagt en fælles aktivitet. Også små ting tæller – og der er plads til, at mange flere nabolag kan være med.

Ny rapport: Ofre for digital svindel udsættes for massiv manipulation27.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Digital svindel fylder stadig meget, og særligt svindel mod ældre har været i fokus. En ny undersøgelse foretaget af Roskilde Universitet for Det Kriminalpræventive Råd dykker ned i ældres oplevelser med kontaktbedrageri, f.eks. telefonsvindel og SMS-svindel, hvor der er kontakt mellem svindler og offer. Undersøgelsen viser, at ældre ofre udsættes for massiv og langvarig manipulation af svindlerne, der udnytter tillid og tryghed. Det efterlader dybe følelsesmæssige reaktioner, og nogle ofre frygter at blive mødt med bebrejdelse fra omgivelserne. Rådet efterlyser en styrket indsats mod digital svindel, bl.a. øget fokus på støtte til ofre for svindel, så de har bedre muligheder for at komme sig.

Ny rapport: Bekymring for drugging i nattelivet fylder blandt unge4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

De fleste unge fra 15-35 år føler sig trygge i nattelivet, men en del unge, særligt kvinder, er bekymret for at blive udsat for drugging i nattelivet. En ny undersøgelse af Det Kriminalpræventive Råd i samarbejde med Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet giver for første gang et dybdegående indblik i drugging. Fænomenet drugging kan se ud på forskellige måder, men særligt seksuel drugging – drugging med henblik på et seksuelt overgreb – og LOL-drugging – drugging for sjov eller som en prank – fylder blandt ofrene for drugging. Rådet efterlyser en styrket indsats mod drugging for at forebygge utryghed i nattelivet, bl.a. med tidlig viden om drugging i skolerne til unge.

Højsæson for indbrud: Vær opmærksom på naboernes huse, når du alligevel lufter hunden3.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Vi har dem alle sammen i vores nabolag. De går derude hver dag. I regn og slud. I lys og mørke. Altid trofaste, klar til en hilsen og med snuden i sporet. Bringer naboer sammen og får skabt liv mellem husene ved at invitere deres ejere på gåtur hver eneste dag. En ny kampagne hylder landets mange hundeluftere, der netop gør en ekstra forskel ved at være synlige og opmærksomme i nabolaget – noget, der er særligt vigtigt her i den mørke tid. Sådan lyder det fra Nabohjælp, som Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden står bag.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye