Forening: Vi har længe advaret om risikoen for virusmutation i landbrugsdyr

Den danske mutation af virus i minkproduktionen er ikke overraskende, men en forventelig konsekvens af Danmarks intensive dyreproduktion, mener Dansk Vegetarisk Forening (DVF).
"Danmark er det land i verden, som har den højeste animalske produktion per indbygger. Når man samler tusindvis af landbrugsdyr på meget lidt plads, bliver det alletiders yngleplads for virusser. Dels fordi virusser her kan springe nemt fra dyr til dyr, dels fordi dyrenes immunsystemer svækkes, når de lever under stress", påpeger Rune-Christoffer Dragsdahl, generalsekretær i Dansk Vegetarisk Forening.
"Vi har længe forsøgt at gøre opmærksom på den generelle risiko ved mutation af virusser i intensiv produktion af dyr. Det har hele tiden været åbenlyst, at det kunne ske i Danmark".
Vegetarisk Forenings generalsekretær har siden statsministerens nedlukning i marts blandt andet skrevet kronikker og kommentarer i Berlingske, Jyllands-Posten og Avisen Danmark. Desuden har DR faktatjekket påstandene med to førende danske forskere og efterfølgende bragt et indslag i Deadline med andre forskere. Endvidere har foreningen delt opslag og videoer på de sociale medier, som er blevet set af mange hundrede tusinde danskere.
Det grundlæggende problem er den intensive produktion af dyr, men DVF's fokus har været på kødproduktionen, fordi denne ifølge FN's miljøprogram er den primære faktor bag risikoen for epidemier.
"Vores fokus har været kødproduktionen, fordi det især er den intensive produktion af grise og kyllinger, som forskerne er bekymrede for. Og det er stadig den risiko, som bekymrer forskerne mest fremadrettet. Eftersom grise kan bære virusgener fra både fugle og mennesker, frygtes det, at en fugleinfluenza med høj dødelighed en dag muterer via svineproduktionen til at kunne smitte mellem mennesker."
Foreningens formidling af sammenhængen mellem intensiv produktion af dyr og mutation af virusser er baseret på FN-rapporter og anerkendte forskere, og på foreningens hjemmeside er der links med kilder. Alligevel har generalsekretæren oplevet stærke reaktioner fra politikere, som blev fortørnede over DVF's formidling, foruden mange vrede kommentarer på foreningens Facebookside.
"Vores formidling har været saglig og kildebaseret. Vi håber, at den aktuelle situation giver anledning til selvransagelse, og at vi nu kan få en alvorlig debat om fremtiden for den intensive produktion af dyr i Danmark", siger DVF's generalsekretær.
Dansk Vegetarisk Forening startede tidligere på året en underskriftsindsamling for, at politikerne skal gøre mere for at forebygge fremtidige epidemier i Danmark via landets landbrugs- og fødevarepolitik, miljø- og klimapolitik og sundhedspolitik.
"Vi løber store risici ved at have et samfund med så stor og intensiv en produktion af dyr. Desuden er det hverken godt for klimaet, miljøet eller dyrene", slutter generalsekretæren.
Nøgleord
Kontakter
Rune-Christoffer Dragsdahl
Generalsekretær, Dansk Vegetarisk Forening
rc (at) vegetarisk.dk / Tlf 50 56 18 17
Billeder
Links
Information om Dansk Vegetarisk Forening
Dansk Vegetarisk Forening (DVF) arbejder for at udbrede vegetarisk levevis samt oplyse om fordelene ved at skære ned på animalske produkter – såvel for dyr og mennesker som af hensyn til global bæredygtighed. Vi er en forening for vegetarer, veganere og alle andre, der støtter plantebaseret levevis. Vi tror på, at hvert eneste plantebaserede måltid gør en forskel. Vi samarbejder med erhvervsliv, forskere, politikere, myndigheder og andre organisationer om at gøre verden grønnere.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Vegetarisk Forening
Over 100 organisationer i erklæring til FN’s medlemslande: Følg Danmarks eksempel13.11.2025 14:06:09 CET | Pressemeddelelse
Organisationer fra hele verden opfordrer nu COP30’s lande-delegationer til at udarbejde strategier for at fremme plantebaserede fødevarer, lige som Danmark har gjort.
Her er Danmarks bedste plantebaserede takeaway4.11.2025 05:42:00 CET | Pressemeddelelse
Pico Pizza vandt Årets plantebaserede takeaway-måltid ved weekendens Plant Food Festival, hvor Dansk Vegetarisk Forening og Plantebranchen hyldede årets bedste plantebaserede madoplevelser på farten.
Nemlig.com er Årets Plantebaserede Supermarked 20251.11.2025 20:22:00 CET | Pressemeddelelse
Også Lidl, Super Brugsen og Netto var blandt vinderne, da Dansk Vegetarisk Forening den 1. november 2025 uddelte priser for årets plantebaserede supermarkeder ved Plant Food Festival i København.
Historisk interesse for Danmarks største festival for grøn mad31.10.2025 05:56:00 CET | Pressemeddelelse
Plant Food Festival står til at sætte ny deltagerrekord med over 7.000 tilmeldte gæster, når festivalen vender tilbage til København den 1.-2. november.
Plant Food Festival: Kom med og se, hvorfor alle taler om plantebaseret mad23.10.2025 05:58:00 CEST | Pressemeddelelse
Øksnehallen i København bliver fyldt med smagsoplevelser, inspiration og grønne løsninger, når Plant Food Festival åbner dørene for tusindvis af besøgende – og der er gratis adgang.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
