Foredrag på Roskilde Museum: få den nyeste viden om domkirken på Verdensarvsdagen
24.9.2021 10:38:00 CEST | ROMU | Pressemeddelelse

Til UNESCO’s verdensarvsdag d. 1. oktober vil arkæolog og arkitekturhistoriker Thomas Bertelsen fortælle om de nyeste undersøgelser af Roskilde Domkirkes historie. Hidtil har man især læste franske forbilleder ind i arkitekturen, men de nyere undersøgelser viser, at inspirationen til den sjællandske stiftskirke i høj grad er at finde i Rhinlandet, hvor fransk gotik og tyske håndværkstraditioner smeltede sammen til helt nye former.
Direktør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU glæder sig til dagen med fokus på verdensarv:
”Thomas Bertelsen har et helt særligt talent og en genial dobbelt faglighed, når det handler om at forstå domkirkens historie. Jeg ved, at Thomas skriver på et dybt fascinerende værk, der kortlægger katedralens historie som bygning midt i Roskilde. Og nu ser jeg frem til at høre de overraskende fakta og de mange detaljer fra århundreders kamp med alt fra mursten og mørtel til mægtige visioner for at gøre kirken til det, den er i dag”, siger museumsdirektøren.
Domkirken er fra 1200-tallet og et af de største kirkebygninger, der blev lavet i dansk middelalder. Arkitekturen kan klassificeres som unggotisk og har fascineret historikere og arkitekter siden 1800-tallet.
Med foredraget med Thomas Bertelsen tager Roskilde Museum samtidig hul på et nyt kapitel i museets egen historie. Det bliver nemlig første arrangement i museets spritnye foredragssal, der ud over at kunne huse museets egne aktiviteter vil kunne bookes til selskaber og arrangementer af Roskildes borgere og virksomheder.
Læs mere om, hvad der ellers foregår på Verdensarvsdagen her.
Tid, sted, pris
1. oktober kl. 16-17.30
85 kr.
Billetter købes via billetto.dk
Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Morten Thomsen HøjsgaardMuseumsdirektørROMU
Tlf:+45 40 17 84 16mortenth@romu.dkBilleder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Rockmuseet opsøger mørket i hele oktober: "Rock har aldrig været bange for mørket"29.9.2026 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ozzy, heavy, hekse og halloween fylder i oktober måneds arrangementer, når Rockmuseet 'goes dark', åbner kælderdøren til rockens skyggesider og dykker ned i de kunstnere, myter og musikalske bevægelser, der gjorde oprør, udfordrede normerne og lod mørket blive en del af deres udtryk.
Så gerne! Roskilde-købmand udgiver bog om høkere, købmænd og brugser23.9.2026 08:25:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny bog tegner et levende og farverigt portræt af den danske købmandsstand gennem 150 år. Forfatteren til bogen, museumsinspektør Jakob Caspersen, driver og udvikler Roskilde-museet Lützhøfts Købmandsgaard, som naturligvis også er med i bogen – både som handelssted og som museum.
Bøffens barnebarn udfordrer bananens efterkommere til at gentage ikonisk duel22.9.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
For 95 år siden lod en vegetar og en kødspiser pedalerne tale i en dyst om fart, kost og livsfilosofi. Nu efterlyser barnebarnet til den ene af cykelløbets kombattanter efterkommerne til den anden med en udfordring.
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
