Forebyg indbrud med en god relation over hækken: Hold tyvene væk her i påskedagene
7.4.2022 16:43:03 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
For mange er påsken forbundet med rejser, udflugter og sociale sammenkomster. Påsken i år kan blive helt særlig efter et par år med begrænsninger i muligheden for at være samlet, men netop derfor er der grund til at genopfriske de basale råd til at sikre sit hjem.
Derfor er det nu, vi skal aktivere det nære naboskab og hjælpe hinanden med at forebygge indbrud, lyder den fælles anbefaling fra Bo trygt, Furesø Kommune og Nordsjællands Politi.
- I Furesø er vi blevet rigtig gode til at forebygge indbrud i et tæt samarbejde mellem boligforeninger, grundejere, politi og kommunen. I 2018 satte vi som landets første 'Bo trygt'-kommune et fælles mål med Nordsjællands Politi og Bo trygt om at knække indbrudskurven. Målet var en halvering af det årlige antal indbrud i kommunen, og målet er tæt på at være indfriet. Men ethvert indbrud er et indbrud for meget. Skal vi holde indbrudstallet lavt, kræver det, at vi er vedholdende og hver især er opmærksomme i vores lokalmiljø. Vi skal dyrke snakken hen over hækken og vejen i endnu højere grad, for vi ved, at årvågne naboer er det bedste værn mod tyve, lyder opfordringen fra Furesøs borgmester, Ole Bondo Christensen (A).
- Påsken er et af de tidspunkter på året, hvor vi får flest anmeldelser om indbrud. Særligt fra Skærtorsdag og hen over påskedagene ved vi historisk set, at indbrudsraten stiger 50 procent. Et tomt hjem, der ligger helt øde og stille hen, er guf for indbrudstyve. Det, som indbrudstyve imidlertid frygter allermest, er at blive set, og derfor er det så vigtigt, at vi alle hjælper med at kigge efter hinandens huse og haver i forbindelse med ferier og højtider, siger Brian Grayston, vicepolitiinspektør i Nordsjællands Politi.
Derudover er der brug for, at vi lægger bånd på os selv, hvis vi rejser ud. For det er ikke en skrøne, at tyvene også er på sociale medier og holder øje med feriebillederne, fortæller Britt Wendelboe, programchef i Bo trygt, der er en indsats skabt af TrygFonden og Foreningen Realdania i samarbejde med Videncentret Bolius og Det Kriminalpræventive Råd.
- Tager du i sommerhus eller ud at rejse, så vær varsom med at dele dine feriebilleder på sociale medier, mens du er væk. Indbrudstyve færdes også på Facebook og Instagram og har ubeboede huse i kikkerten. Så selvom det kan være fristende at vise venner og bekendte, hvordan man nyder livet langt væk hjemmefra, så gem opslag, der indikerer, at din bolig står tom, til senere, siger hun.
Der er dog én app, der netop er beregnet til at fortælle andre, at du er bortrejst. I Nabohjælps app kan du trygt og fortroligt fortælle folk i dit nabolag, at du er bortrejst, og du kan dele med dine naboer, hvis du oplever noget mistænkeligt i dit nabolag.
FAKTA
Aktuelle indbrudstal:
Furesø Kommune oplevede i marts 2022 27 indbrud.
Tallet i marts 2021 var 2 indbrud, 2020 bød på 13 indbrud og i 2020 var der 23 indbrud.
Vigtige indbrudråd
- Vær en god nabohjælper. Aftal med din nabo eller genbo, at I holder øje med hinandens huse.
- Sørg for, at tyven ikke kan få adgang til fx din stige, haveredskaber eller andet, som kan bruges til at bryde ind.
- Ring 114 med det samme, hvis du ser noget mistænkeligt i dit nabolag.
Furesø som Bo trygt Kommune
- Furesø Kommune blev Danmarks første Bo trygt-kommune i november 2018. Udviklingen i indbrud gået fra 322 i 2018 til 157 i 2021.
- Der er i dag 11 Bo trygt-kommuner i Danmark – fem af dem ligger i Nordsjællands Politikreds: Furesø, Allerød, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte. De øvrige Bo trygt-kommuner er Solrød, Greve, Hjørring, Aarhus, Esbjerg og Sønderborg
- Grundejerforeninger, boligforeninger, vejlaug og andre i Furesø Kommune har mulighed for at få besøg af en indbrudsekspert, der kan give gode råd om sikring af boligen, indretning af haven, så der ikke er skjulesteder, tyven kan gemme sig bag, og indbrudsforebyggelse i kvarteret. Besøget er gratis og kan bestilles på www.botrygt.dk
- Læs mere om Furesø Kommunes indsats mod indbrud her: Et tryggere Furesø
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkReinholdt SchultzBo trygt
Tlf:26728072Billeder

Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
