Dansk El-Forbund

Forbund med medlemsfremgang holder kongres

Del
Dansk El-Forbund holder kongres og tager afstand fra udspil om udenlandsk arbejdskraft

Dansk El-Forbunds kongres den 30.10. - 02.11. finder sted på et tidspunkt med en rivende teknologisk udvikling samt vækst i både antallet af medlemmer og antallet af unge, der søger ind på elektrikeruddannelsen. Et andet af kongressens temaer er diskussionen om udenlandsk arbejdskraft, hvor elektrikere og deres lønninger har været nævnt igen og igen.

”Vores fagforening er i fremgang. Flere kommer til, også på vores erhvervsuddannelse. Det er en spændende tid, hvor teknologien udvikler sig hurtigt. Samtidig er der brug for en stærk fagforening, der kan sikre, at løn- og arbejdsvilkårene følger med tiden. Desværre forsøger regeringen at åbne for udenlandsk arbejdskraft på vilkår, der ligger under gennemsnittet for en elektriker. Det undrer mig, og vi tager stærkt afstand fra det,” siger forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen.

Jørgen Juul Rasmussen vil uddybe synspunkterne i sin beretning til kongressen. Det sker tirsdag den 30.10. kl. 14.20.

Fakta om kongressen

Kongressen finder i Aarhus den 30.10. – 02.11.2018.

Kongressen er åben for pressen, og kan også følges digitalt på http://kongres.def.dk/

I løbet af kongressen anvender vi #defkongres og #defkongres18 på Twitter.

Temaerne på kongressen er blandt andet:

  • Udenlandsk arbejdskraft og social dumping
  • Den teknologiske udviklings betydning
  • En moderne og attraktiv erhvervsuddannelse
  • Energipolitik
  • Dagpengedækningen for arbejdsløse elektrikere
  • Tilbagetrækningsalderen for elektrikere med hårdt fysisk arbejde
  • Arbejdsmiljøet

Dansk El-Forbund:

  • samler elektrikere og andre inden for el-tekniske område.
  • har medlemsfremgang, især blandt unge
  • har i alt 27.700 medlemmer
  • Ca. 2/3 af medlemmerne arbejder inden for installationsbranchen og byggeri, mens ca. 1/3 arbejder indenfor industrien
  • Erhvervsuddannelsen til elektriker oplever for tredje år i træk en stor tilgang
  • er medlem af den nye hovedorganisation LO/FTF, hvor forbundsformanden er medlem af forretningsudvalget
  • forbundsformand Jørgen Juul Rasmussen har deltaget i de tre seneste trepartsforhandlinger mellem regeringen, arbejdsgivere og fagbevægelsen
  • har overenskomster med bl.a. Dansk Industri og installationsbranchen i TEKNIQ

Pressekontakt:

Kommunikationschef Peter Koch Palshøj, tlf. 61 15 02 10

Journalist Benjamin Rothenborg Vibe, tlf. 20 25 63 70

Redaktør Jim Jæger, tlf. 20 24 16 82

Praktisk og tilmelding:

Kongressen finder sted i Aarhus på Scandinavian Congress Center, Radisson Blue, Margrethepladsen 1.

Vi byder gerne på frokost i løbet af kongresdagene.

Tilmelding bedes venligst foretaget til Heidi Nellevang hne@def.dk.

Information om Dansk El-Forbund

Dansk El-Forbund
Dansk El-Forbund
Nyropsgade 14
1602 København V

33297000http://www.def.dk

Følg pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk El-Forbund

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye