Forbud mod fire ftalater er en sejr for dansk miljøpolitik – nu skal resten af verden med

EU-Kommissionen forbyder nu brugen af de fire ftalater DEHP, BBP, DBP og DIBP i indendørs produkter og produkter beregnet til menneskelig kontakt. Forbuddet træder i kraft i 2020. Danmark har i lang tid presset på for at forbyde de fire ftalater, og det er glædeligt at det nu lykkedes, siger miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) til Politiken: “Jeg er meget begejstret over forbuddet. Vi skal ikke udsættes for farlig kemi i vores hverdag. Kemi omgiver os, men det skal være god kemi. Ikke farlig.”

Sikre alternativer fjerner behov for farlige ftalater

For PVC Informationsrådet er forbuddet også glædeligt. Rådets direktør Ole Grøndahl Hansen siger til Politiken: ”Da det nu er lykkedes at udvikle sikre, teknisk gode og økonomisk acceptable alternativer, er der ikke længere behov for de fire ftalater, der nu forbydes." Ifølge Ole Grøndahl Hansen er den positive udvikling henimod sikrere blødgørere især Danmarks fortjeneste, og kalder det i avisen for ”en sejr for Danmark.”

Til Ritzau uddyber han, at substitution af uønskede stoffer er et vigtigt element i den europæiske PVC-industris miljøprogram VinylPlus, som samler hele PVC-værdikæden og har kostet milliarder i miljøinvesteringer gennem de seneste tyve år.

Nethandel er udfordringen

Selvom de fire ftalater nu forbydes i EU, er der fortsat en stor udfordring i den nethandel, som danskerne i stigende grad tager til sig. Hver dag ankommer omkring 40.000 pakker til Københavns Lufthavn med legetøj, elektronik og andre varer købt i Fjernøsten. Disse produkter indeholder ofte farlige ftalater og andre uønskede stoffer såsom tungmetaller. Det er derfor her man først og fremmest bør sætte ind, hvis man vil sikre forbrugerne mod hormonforstyrrende stoffer. Her har VinylPlus også en vigtig rolle at spille, påpeger Ole Grøndahl Hansen til Ritzau: ”Det er en del af VinylPlus-programmet at sprede europæiske standarder til resten af verden.”