Forårskoncerter for enhver smag på den nye scene Centralen i Grindsted

Unge- og Kulturhuset (UKH) i Grindsted har skabt en ny scene, Centralen, i Billund Kommune for originalmusik.
UKH blev taget i brug sidste år, og nu kan Centralen præsentere sit allerførste koncertprogram. Det spænder vidt, lige fra en meditativ yogakoncert med Tigeroak til rock med radiohittende PATINA.
"Der er noget for enhver smag så alle musikinteresserede kan få en oplevelse. Vi er stolte af at kunne præsentere et aktuelt og højkvalitets program," fortæller leder af UKH, Mathilde Tougaard Hansen.
Unge skal med ind i maskinrummet
Visionen i Centralen er, at den unge bevægelse skal være med til skabe scenen og dens indhold. De unge skal være med til at booke deres favoritband i booking-crewet, lære at lave lys, lyd, være fotograf, stå i baren eller entréen og være med til at udtænke nye koncepter og idéer. Vores frivillige kommer til at sætte Grindsted på det kulturelle landkort og er med til at skabe det fedeste spillested i byen.
“Udover at vi bygger et fedt fællesskab op, kommer man til at få en masse erfaring med at arbejde med kultur – det kan bruges hele livet," understreger leder af UKH, Mathilde Tougaard Hansen.
“Vores nye seje booking-crew har faktisk allerede sat deres aftryk på dette forårsprogram og planlagt deres første koncert med Drengestreger d. 4. maj, hvor de selv har stået for alt den praktiske og økonomiske kontakt med bandet. Vi regner med mange flere koncerter planlagt og gennemført af de unge. Vi er her til at hjælpe og støtte dem," siger eventkoordinator, Søren Raaschou.
Fremover vil flere unge få mulighed for at være med i booking-crewet, hvor alle får et ansvar for lige præcis den koncert de gerne vil være en del af. Det skal være med til at give dem ægte erfaring med at arbejde med musik og kultur. Både fordi det er fedt her og nu, men også fordi det er en erfaring om samarbejde og kreativitet, der kan bruges resten af livet.
Den 18. januar kl. 16 - 18 afholdes det første uforpligtende intromøde for nye frivillige i UKH. Her kan man høre mere om arbejdsopgaverne og de goder, der knytter sig til at være frivillig i huset.
Centralens forårsprogram:
20/1 - Berg (Support: Flammen)
21/1 - Tigeroak (Yogakoncert)
03/3 - Mirja Klippel
16/3 - PATINA
28/4 - ELBA
04/5 - Drengestreger
16/6 - Cindy Chiche (Support: Gunilla)
Fakta om UKH
- UKHs scene Centralen har fokus på musikken, men man kan afholde alle former for kulturaktiviteter. Der er fokus på musik, der tiltaler de unge, men alle aldersgrupper er velkomne.
- I UKH finder man Ungdomsskolen, SSP samt UKH’s egen administration, som har kontorer og aktiviteter i huset. Desuden bruger Kulturskolen, Lynghedeskolen og andre aktører UKH til bl.a. undervisning og arrangementer.
- Leder af Unge- og Kulturhuset, Mathilde Tougaard Hansen, kan kontaktes på mto@billund.dk eller 72131657.
- Intro for nye frivillige d. 18. januar kl. 16-18 i Centralen - Tinghusgade 9B, 7200 Grindsted
- UKH’s koncerter og andre aktiviteter annonceres på Facebook
- https://www.facebook.com/UKHGrindsted/
- www.UKH-Grindsted.dk
Kontakter
Andreas BjerrePresse- og brandingchef
Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79
Billeder

Information om Billund Kommune
Hjemsted for Børnenes Hovedstad og en af Danmarks bedste erhvervskommuner.
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Billund Kommune får ny kommunikationschef30.6.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Pr. 1. august 2025 er det Anya Palm, der sætter sig i stolen som ny kommunikationschef i Billund Kommune. Hun har erfaring som både prisvindende korrespondent i DR, men også som pressechef og kommunikationschef i både det private og offentlige.
Byggegrunde i Billund sælger med rekordfart25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Billund Kommune har netop solgt 22 byggegrunde i én udbudsrunde i Billund. Det er ny rekord.
Ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune17.6.2025 14:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Henrik Møller Nielsen er pr. den 1. august 2025 ansat som ny stabschef for Strategi, HR og Kommunikation i Billund Kommune. Han trækker på en solid erfaring fra Esbjerg Kommune.
Fra hjemstedet for Børnenes Hovedstad til hovedstaden: Over 200 elever skal til Skole OL-finalen17.6.2025 06:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Selvom Billund Kommune ikke længere er værtskommune for Skole OL-finalen, bliver det stadig med deltagelse af børn og frivillige fra kommunen, når årets finaler afvikles i København i denne uge. Billund Kommune sender over 200 elever, når der skal dystes med værdierne fællesskab, færdighed og fairplay i fokus.
Økonomiudvalget i Billund Kommune ønsker en ny direktør til Børn, Unge og Arbejdsmarkedsområdet16.6.2025 12:12:23 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med kommunalbestyrelsesmødet tirsdag d. 17. juni vil der blive behandlet en ekstraordinær dagsorden, hvor det indstilles, at samarbejdet med direktør for Børn, Unge og Arbejdsmarked, Anders Lundsgaard, skal ophøre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum