For første gang siden sommer stiger det samlede udbud af huse
4.4.2022 06:00:00 CEST | Boligsiden | Pressemeddelelse

For første gang i mere end et halvt år har boligkøberne fået et stigende antal huse at vælge imellem.
Boligsidens nye udbudstal viser, at det samlede antal huse i til salg er steget ved indgangen til april, så der nu er knap 23.400 huse til salg. Det er første gang siden udgangen af august 2021, at udviklingen i udbuddet går op og dermed øger antallet af huse til salg hos de danske ejendomsmæglere.
Konkret er der tale om, at det samlede antal villaer og rækkehuse til salg er øget med 3,7 procent svarende til cirka 850 ekstra huse i udbud i den seneste måned. Og stigningen i udbuddet er en udvikling, der er gældende i alle landets fem regioner.
”Udbuddet har været let faldende igennem efteråret og vinteren, men nu har foråret for alvor meldt sin ankomst på boligmarkedet. Igennem marts måned har vi set en stigende lyst blandt sælgerne til at sætte huset til salg, og det er en god nyhed for den generelle balance på boligmarkedet,” siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden og tilføjer:
”Vi skal huske på, at boligsalget ikke har ligget i dvale igennem vinteren. Vi har tværtimod set et stabilt, højt niveau for solgte boliger, og nu går vi ind i en periode, hvor aktiviteten på boligmarkedet traditionelt set stiger. Med stigningen i udbuddet får køberne flere huse at vælge imellem og dermed øges chancen også for, at den enkelte køber finder hjem i sin drømmebolig.”
Udbuddet af lejligheder og sommerhuse øges også
Det er ikke kun huskøberne, der har fået mere at vælge imellem i den seneste måned. Det stigende udbud gælder også for ejerlejligheder og sommerhuse.
Ser vi først på lejlighederne, er det samlede udbud her steget med 4,8 procent i løbet af den seneste måned. Det er første gang siden oktober, at udviklingen går i den retning, og dermed er der nu samlet cirka 5.700 lejligheder til salg i Danmark.
Der er samtidig gode nyheder til de potentielle købere, der skal se på sommerhuse i påsken.
På denne del af boligmarkedet er udbuddet nemlig også steget i den seneste måned. Det er første gang siden august, det sker, og konkret er der tale om en stigning på 6,8 procent fra marts til april, som bringer det samlede antal sommerhuse til salg op på 4.070.
”Det er normalt, at udbuddet stiger på netop denne tid af året. Men i de sidste to år har boligsalget samtidig været højere end normalt, og for husenes vedkommende er den traditionelle forårsstigning hurtigt vendt til et fald i udbuddet i de efterfølgende måneder. Så nu bliver det ekstra interessant at se i år, om den stigende tendens vil vare ved igennem foråret og sommeren, så vi med tiden igen kan nærme os niveauet fra før corona. For der er stadig et godt stykke for at nå dertil,” siger Birgit Daetz.
Samlet er der netop nu cirka 37.500 boliger til salg på Boligsiden. Sammenligner vi med samme tid på året i 2020, hvor corona kun netop havde gjort sit indtog, var der dengang cirka 56.000 boliger til salg – altså en forskel på cirka 18.500 boliger til salg.
Udbuddet på boligmarkedet primo april 2022:
|
Boligtype |
Antal boliger til salg |
Ændring seneste måned |
Ændring seneste år |
|
Villaer/rækkehuse |
23.397 |
3,7% |
-4,6% |
|
Ejerlejligheder |
5.719 |
4,8% |
9,9% |
|
Sommerhuse |
4.070 |
6,8% |
-9,7% |
(Kilde: Boligsiden)
Nøgleord
Kontakter
Har du brug for yderligere kommentarer eller tal for de(n) kommune(r), du dækker. Kontakt kommunikationsdirektør Birgit Daetz, bcd@boligsiden.dk. Telefon: 21210284
Birgit DaetzKommunikationsdirektørBoligsiden A/S
Tlf:21210284bcd@boligsiden.dkBilleder

Links
Information om Boligsiden
Hvem er Boligsiden.dk?
På Boligsiden.dk gør vi det nemt for boligkøbere at finde den bolig, de er på jagt efter. Selskabets aktionærer er ejendomsmæglere, ejendomsmæglerkæder og Dansk Ejendomsmæglerforening. Boligsidens Markedsindeks viser aktuelle nøgletal om boligmarkedet, og statistikkerne er baseret på indberetninger fra samtlige af ejendomsmæglernes boligsalg. Boligsiden.dk udgiver løbende artikler om boligmarkedet på www.boligsiden.dk/nyheder og udsender hver måned en række faste pressemeddelelser med udgangspunkt i udviklingen i handelsaktiviteten, salgspriser, salgstid, nedslag og boligudbud.
Følg pressemeddelelser fra Boligsiden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Boligsiden
Lejlighedssalget tager endnu en andenplads i februar19.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for februar viser, at der blev solgt 1.761 ejerlejligheder i februar. Det er et februar-resultat, der kun er overgået én gang tidligere i Boligsidens statistik.
Nedgang i huspriserne i fire ud af fem regioner i februar12.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nye tal fra Boligsidens Markedsindeks viser, at salgspriserne for huse er gået ned i fire ud af fem af landets regioner den seneste måned. Kun i Region Hovedstaden er der sket en stigning i huspriserne.
Færre huse til salg – udbuddet falder over hele landet3.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Udbuddet af huse til salg falder over hele landet. Bornholm er den eneste landsdel, hvor huskøberne har fået mere at vælge imellem. Det viser Boligsidens nye udbudstal for primo marts.
Varm start på sommerhusåret: Salget i januar stiger med ni procent19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligsidens nye handelstal for januar viser en stigning i salget af sommerhuse på ni procent sammenlignet med januar 2025. Det gør sommerhusene til boligtypen med den største stigning i januarsalget.
Lejlighedspriserne i København krydser 70.000 kr. pr. kvm.12.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
For første gang betaler lejlighedskøberne i Københavns Kommune i gennemsnit over 70.000 kr. pr. kvm., når de køber ejerlejlighed. Det viser de nye januar-tal fra Boligsidens Markedsindeks.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
