AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

For første gang i årtier: Den rigeste procent tjener mere end ni procent af danskernes samlede indkomster

Del
Den rigeste procent af danskerne sidder på en større og større andel af de samlede indkomster, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

ULIGHED

For første gang i årtier har den rigeste procent af danskerne tjent mere en 9 procent af de samlede indkomster i et kalenderår. Til sammenligning tjente den rigeste procent af danskerne 7,0 procent af de samlede indkomster i 2011.

Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik har kunnet undersøge indkomstfremgangen blandt de allerrigeste tilbage fra 1995 og frem til 2021.

”Forskellene på indkomsterne er vokset rigtig meget de seneste årtier, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der bliver en større og større koncentration af rigdom i Danmark. Det er virkelig noget, der driver den stigende tendens til ulighed,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

I 1995 tjente den rigeste procent af danskerne 5,8 procent af de samlede bruttoindkomster. Meget tyder på, at vi i hvert fald skal tilbage til 1970 for at se den rigeste procent af danskerne sidde på en indkomstandel på 9 procent.

”Det er usikkert at sammenligne med forskellige perioder over så lang tid, men tidligere analyser peger på, at vi sandsynligvis skal tilbage til 1950-1960-1970'erne for at finde noget, der ligner,” siger Sune Caspersen.

Analysen fra AE er en opgørelse af bruttoindkomster, det vil sige indkomster før skat. Den viser samtidig, at den rigeste procent sidder på 8,4 procent af de samlede indkomster efter skat.

”Der er ingen tvivl om, at den stigende tendens til ulighed er hjulpet på vej af den skattepolitik, der er blevet ført i en lang årrække. Omvendt viser tallene viser også, at progressiv skattepolitik batter noget,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Læs analysen her

Analysens hovedkonklusioner

  • Den gyldne procent af danskerne med de største bruttoindkomster har en indkomst på mindst cirka 1,9 millioner kroner før skat svarende til cirka 160.000 kroner om måneden. I gennemsnit er deres indkomst på 4,1 millioner kroner før skat.
  • For første gang i årtier sidder den rigeste procent på mere end 9 pct. af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.
  • Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 pct. af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 pct. i 2011, 6,5 pct. i 2001 og 5,8 pct. i 1995.
  • At indkomsterne vokser hurtigere i toppen af samfundet end for resten af befolkningen er en af de væsentlige drivkræfter bag den stigende ulighed i indkomster i Danmark.

Den rigeste procents andel af de samlede indkomster er steget med næsten 3,3 procentpoint siden 1995

Tabellen viser år for år, hvor stor en andel af de samlede bruttoindkomster, som tilgår den rigeste procent af de skattepligtige.

År

Den rigeste procents andel af de samlede bruttoindkomster

1995

5,8 pct.

1996

5,8 pct.

1997

6,2 pct.

1998

6,2 pct.

1999

6,3 pct.

2000

6,8 pct.

2001

6,5 pct.

2002

6,4 pct.

2003

6,3 pct.

2004

6,6 pct.

2005

7,2 pct.

2006

7,9 pct.

2007

8,3 pct.

2008

7,3 pct.

2009

6,5 pct.

2010

6,9 pct.

2011

7,0 pct.

2012

7,1 pct.

2013

7,4 pct.

2014

7,4 pct.

2015

8,2 pct.

2016

8,0 pct.

2017

8,1 pct.

2018

8,0 pct.

2019

8,7 pct.

2020

8,7 pct.

2021

9,1 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler.

Så høj en bruttoindkomst kræver det at være en del af top-1-procent sammenlignet med andre indkomstgrupper

Tabellen viser indkomstgrænserne for at indgå i de forskellige bruttoindkomstgrupper.

Indkomstgruppe

Indkomstgrænse

2. decil

95.800 kr.

3. decil

188.800 kr.

4. decil

245.200 kr.

5. decil

290.900 kr.

6. decil

362.600 kr.

7. decil

445.700 kr.

8. decil

529.200 kr.

9. decil

632.200 kr.

10 pct. rigeste

812.300 kr.

9 pct. rigeste

842.100 kr.

8 pct. rigeste

877.100 kr.

7 pct. rigeste

918.500 kr.

6 pct. rigeste

968.700 kr.

5 pct. rigeste

1.032.700 kr.

4 pct. rigeste

1.116.400 kr.

3 pct. rigeste

1.236.200 kr.

2 pct. rigeste

1.434.900 kr.

Den rigeste pct.

1.901.500 kr.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre

Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler. Indkomsten er opgjort pba. 2021-data fremskrevet til 2023-niveau.

Læs analysen her

Kontakter

Billeder

Download
Grafik til fri afbenyttelse
Grafik til fri afbenyttelse
Download

Links

Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Reventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V

3355 7710https://www.ae.dk/

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.

Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Analyse: Liberal Alliances spareplaner vil koste titusindvis af medarbejdere i det offentlige på fire år13.4.2024 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Hvis man gennemfører Liberal Alliances spareforslag i den offentlige sektor, svarer det til, at der i perioden 2026-2030 skal spares 30.000 offentligt ansatte væk, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I samme periode øges medarbejderbehovet som følge af aldrende befolkning. Dermed efterlader Liberal Alliances politik et samlet gab på 39.000 medarbejdere.

Akademikere udgør 11,5 procent af Københavns Kommune ansatte. I Esbjerg udgør de 3,7 procent5.4.2024 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse

Se tallet for din kommune: Der er store forskelle på, hvor mange af den enkelte kommunes ansatte, der har akademisk baggrund, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). På landsplan er der kommet 10.000 flere kommunale fuldtidsakademikere siden 2007, selvom den samlede kommunale beskæftigelse er faldet med 5.900 fuldtidspersoner. I regionerne er der ansat 6.000 flere akademiske fuldtidspersoner.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye