For første gang i årtier: Den rigeste procent tjener mere end ni procent af danskernes samlede indkomster
7.3.2023 05:05:00 CET | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

ULIGHED
For første gang i årtier har den rigeste procent af danskerne tjent mere en 9 procent af de samlede indkomster i et kalenderår. Til sammenligning tjente den rigeste procent af danskerne 7,0 procent af de samlede indkomster i 2011.
Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der på baggrund af nye indkomstdata fra Danmarks Statistik har kunnet undersøge indkomstfremgangen blandt de allerrigeste tilbage fra 1995 og frem til 2021.
”Forskellene på indkomsterne er vokset rigtig meget de seneste årtier, og udviklingen ser ud til at fortsætte. Der bliver en større og større koncentration af rigdom i Danmark. Det er virkelig noget, der driver den stigende tendens til ulighed,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I 1995 tjente den rigeste procent af danskerne 5,8 procent af de samlede bruttoindkomster. Meget tyder på, at vi i hvert fald skal tilbage til 1970 for at se den rigeste procent af danskerne sidde på en indkomstandel på 9 procent.
”Det er usikkert at sammenligne med forskellige perioder over så lang tid, men tidligere analyser peger på, at vi sandsynligvis skal tilbage til 1950-1960-1970'erne for at finde noget, der ligner,” siger Sune Caspersen.
Analysen fra AE er en opgørelse af bruttoindkomster, det vil sige indkomster før skat. Den viser samtidig, at den rigeste procent sidder på 8,4 procent af de samlede indkomster efter skat.
”Der er ingen tvivl om, at den stigende tendens til ulighed er hjulpet på vej af den skattepolitik, der er blevet ført i en lang årrække. Omvendt viser tallene viser også, at progressiv skattepolitik batter noget,” siger Sune Caspersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Analysens hovedkonklusioner
- Den gyldne procent af danskerne med de største bruttoindkomster har en indkomst på mindst cirka 1,9 millioner kroner før skat svarende til cirka 160.000 kroner om måneden. I gennemsnit er deres indkomst på 4,1 millioner kroner før skat.
- For første gang i årtier sidder den rigeste procent på mere end 9 pct. af de samlede indkomster. Det er altså ni gange mere end gruppens størrelse berettiger til.
- Mens den rigeste procent af danskerne tjente 9,1 pct. af de samlede indkomster i 2021, var tallet 7,0 pct. i 2011, 6,5 pct. i 2001 og 5,8 pct. i 1995.
- At indkomsterne vokser hurtigere i toppen af samfundet end for resten af befolkningen er en af de væsentlige drivkræfter bag den stigende ulighed i indkomster i Danmark.
Den rigeste procents andel af de samlede indkomster er steget med næsten 3,3 procentpoint siden 1995
Tabellen viser år for år, hvor stor en andel af de samlede bruttoindkomster, som tilgår den rigeste procent af de skattepligtige.
|
År |
Den rigeste procents andel af de samlede bruttoindkomster |
|
1995 |
5,8 pct. |
|
1996 |
5,8 pct. |
|
1997 |
6,2 pct. |
|
1998 |
6,2 pct. |
|
1999 |
6,3 pct. |
|
2000 |
6,8 pct. |
|
2001 |
6,5 pct. |
|
2002 |
6,4 pct. |
|
2003 |
6,3 pct. |
|
2004 |
6,6 pct. |
|
2005 |
7,2 pct. |
|
2006 |
7,9 pct. |
|
2007 |
8,3 pct. |
|
2008 |
7,3 pct. |
|
2009 |
6,5 pct. |
|
2010 |
6,9 pct. |
|
2011 |
7,0 pct. |
|
2012 |
7,1 pct. |
|
2013 |
7,4 pct. |
|
2014 |
7,4 pct. |
|
2015 |
8,2 pct. |
|
2016 |
8,0 pct. |
|
2017 |
8,1 pct. |
|
2018 |
8,0 pct. |
|
2019 |
8,7 pct. |
|
2020 |
8,7 pct. |
|
2021 |
9,1 pct. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler.
Så høj en bruttoindkomst kræver det at være en del af top-1-procent sammenlignet med andre indkomstgrupper
Tabellen viser indkomstgrænserne for at indgå i de forskellige bruttoindkomstgrupper.
|
Indkomstgruppe |
Indkomstgrænse |
|
2. decil |
95.800 kr. |
|
3. decil |
188.800 kr. |
|
4. decil |
245.200 kr. |
|
5. decil |
290.900 kr. |
|
6. decil |
362.600 kr. |
|
7. decil |
445.700 kr. |
|
8. decil |
529.200 kr. |
|
9. decil |
632.200 kr. |
|
10 pct. rigeste |
812.300 kr. |
|
9 pct. rigeste |
842.100 kr. |
|
8 pct. rigeste |
877.100 kr. |
|
7 pct. rigeste |
918.500 kr. |
|
6 pct. rigeste |
968.700 kr. |
|
5 pct. rigeste |
1.032.700 kr. |
|
4 pct. rigeste |
1.116.400 kr. |
|
3 pct. rigeste |
1.236.200 kr. |
|
2 pct. rigeste |
1.434.900 kr. |
|
Den rigeste pct. |
1.901.500 kr. |
Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre
Anm.: Indkomsten er defineret som den samlede personindkomst før skat, herunder erhvervsindkomst inkl. pension, formueindkomster fra aktier, obligationer og imputeret afkast af egen bolig, pensionsudbetalinger samt offentlige overførsler. Indkomsten er opgjort pba. 2021-data fremskrevet til 2023-niveau.
Kontakter
Sune CaspersenSenioranalytiker
Tlf:26 20 02 28sc@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
Danmark er bedst i EU til at få ledige i job – for 15. år i træk17.7.2026 09:06:12 CEST | Pressemeddelelse
Det danske arbejdsmarked er i europæisk topklasse, når det gælder at få ledige hurtigt i job, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Også når det kommer til at få langtidsledige i job, er Danmark bedst.
Over 900.000 danskere lever med meget generende smerter og ubehag3.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten hver femte dansker har smerter eller ubehag i lemmer og led, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I 2010 gjaldt det hver syvende dansker. Forskning viser, at fravær fra arbejdsmarkedet på grund af smerter koster samfundet 58 milliarder kroner om året.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

