FONDENE BAG BESØGSCENTER VED ROSKILDE DOMKIRKE ØGER SAMARBEJDET MED ROMU

Det bliver museumsorganisationen ROMU, som fra 1. marts 2021 skal drive sekretariatet bag de to fonde, som står for den kulturhistoriske formidling og udvikling af projektet for det kommende besøgscenter ved Roskilde Domkirke.
ROMU har i forvejen det museumsfaglige ansvar for domkirkemuseet og står for magasinforhold og undervisning til skoler ved domkirken, der af UNESCO er udpeget som verdensarv.
Men nu udbygges samarbejdet til også at omfatte drift af sekretariatet, ledelse og arbejde med udvikling af koncept for et kommende besøgscenter. Dette sker, efter at fondenes direktør gennem otte år, David Høyer, i slutningen af januar opsagde sin stilling for at tiltræde som direktør for museerne i Helsingør.
Bestyrelsesformand for fondsorganisationen, fhv. direktør for Kunststyrelsen, Poul Bache udtaler:
“Vi ser frem til det nye samarbejde med ROMU, som gør det muligt uden afbrydelse at videreføre David Høyers arbejde for at realisere besøgscenterprojektet."
Museumsdirektør Morten Thomsen Højsgaard fra ROMU ser meget frem til det udvidede samarbejde med fondene:
”Enhver, der besøger Roskilde, vil blive betaget af det majestætiske og ikoniske bygningsværk, der tårner sig op midt i den historiske bykerne. For en kulturhistorisk museumsorganisation med høje ambitioner om at bevare og åbne kulturarv er det et helt naturligt skridt, at vi nu påtager os et udvidet ansvar for i samarbejde med alle de dygtige mennesker omkring fondene og domkirken og de tilknyttede institutioner at bringe projektet med formidling af verdensarven i Roskilde trygt videre”, siger han og tilføjer:
”I ROMU er vi samtidig realister. COVID-19 førte til, at besøgstallet til domkirken som kulturhistorisk besøgssted i 2020 blev det laveste siden 2. verdenskrig. Og projektet med at udvikle et besøgscenter har været ramt af flere behov for at ændre planer og tænke nyt gennem årene. Opgaven, der venter forude, er derfor ikke kun væsentlig og spændende, den er også vanskelig og udfordrende, og den vil kræve både tålmodighed og velvilje fra mange sider for at kunne lykkes”.
Den udvidede samarbejdsaftale mellem ROMU og fondene bag kulturarven ved Roskilde Domkirke løber i første omgang til sommeren 2022, så parterne kan evaluere aftalen, inden de næste skridt tages.
Som følge af restriktioner i forbindelse med COVID-19 er domkirken fortsat lukket som kulturhistorisk besøgssted, men vil åbne, når myndighederne tillader det. Arbejdet med at udvikle et besøgscenter tæt ved, men ikke som en del af domkirken fortsætter med høje ambitioner.
For yderligere oplysninger, kontakt:
Poul Bache, bestyrelsesformand, tlf. 31 52 10 80.
Morten Thomsen Højsgaard, direktør, tlf. 40 17 84 16.
FAKTA
Fonden til formidling af kulturarven Roskilde Domkirke er stiftet af menighedsrådet ved Roskilde Domkirke og danner ramme om formidlingsaktiviteter inden for domkirken. Senere er Anlægsfonden Formidlingscenter Kulturarven Roskilde Domkirke kommet til som ramme om arbejdet med at etablere et egentligt besøgscenter for verdensarv i tilknytning til domkirken. De to fonde har fælles sekretariat og arbejder tæt sammen.
ROMU er en statsanerkendt, kulturhistorisk museumsorganisation, som driver ti besøgssteder i Roskilde, Frederikssund og Lejre kommuner og tillige udfører en række opgaver med kulturarv, fortidsminder, forvaltning, tilsyn mv. for en række andre organisationer, herunder de to nævnte fonde ved domkirken.
Relaterede links
Nøgleord
Kontakter
Stine Blegvad
Pressekontakt
stinebleg@romu.dk
+45 4631 6535
Billeder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
Oplev Lejres smukke natur og historie på gratis guidede vandreture7.5.2025 08:01:14 CEST | Pressemeddelelse
Er du nysgerrig på Lejres fortidsminder og spændende historie - eller vil du gerne blive klogere på sagnhelten Beowulfs eventyr, Harald Hildetands høj eller gudinden Nerthus i Herthadalen? Så tag med på en historisk sommervandring.
Gl. Kongsgaard markerer 100 år som museum med festlig sæsonåbning2.5.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Søndag den 1. juni inviterer ROMU, Lejre Museumsforening og det frivillige havehold traditionen tro til sæsonåbning på Gl. Kongsgaard – og i år bliver det ekstra festligt. I 2025 er det nemlig 100 år siden, Gl. Kongsgaard blev åbnet som museum, og det skal fejres med manér.
Arbejderhistorisk langbordsmiddag på Lützhøfts Købmandsgaard1.5.2025 15:45:01 CEST | Pressemeddelelse
Til hverdag kan du dufte, føle, høre, se og smage historien på den gamle købmandsgård i Roskilde. Nu kan du komme endnu tættere på hverdagen for 100 år siden, når museet indbyder til arbejderhistorisk langbordsmiddag den 20. maj med et måltid hentet ud af historiens kogebøger
Sommersucces gentages: Tag med til middelalderens magtfulde Roskilde15.4.2025 14:34:33 CEST | Pressemeddelelse
I starten af august bliver tiden skruet tilbage på Roskildes centrale Stændertorv, når ROMU for andet år i træk afholder Roskilde Middelalderdage. Der vil være aktiviteter, musik og et væld af gode historier for hele familien, når Roskildes rolle som stor og magtfuld middelalderby sættes i fokus.
Mød påskens dunede superstjerner i Lützhøfts Købmandsgaard27.3.2025 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Kom i påskestemning på købmandsgården: Nus de nyfødte kyllinger, tril eller farv æg og gå på jagt efter påskeharens skatte i købmandsgårdens krinkelkroge.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum