Folketingskandidater vil have flere decentrale uddannelser
26.10.2022 08:44:29 CEST | Balance Danmark | Pressemeddelelse
74 % af folketingskandidaterne svarer i en undersøgelse, som Balance Danmark har foretaget, at de i næste valgperiode vil arbejde for, at der etableres flere videregående uddannelser uden for de fire store byer.
”Et bredt flertal i Folketinget vedtog i foråret en uddannelsesaftale, hvor det første opgør med årtiers massive uddannelsescentralisering blev taget. Det var godt og nødvendigt, men vi er langt fra i mål endnu, og derfor er det glædeligt, at et så stort flertal af folketingskandidaterne siger, at vi skal fortsætte med at etablere decentrale uddannelser de kommende år. Helt i tråd med ambitionerne i uddannelsesaftalen,” siger Kim Ruberg, bestyrelsesformand i Balance Danmark.
Balance Danmarks seneste uddannelsesanalyse viser, at 83 % uddannelsespladserne på de videregående uddannelser med optag i 2022 er placeret i hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. I de foregående år var tallet 81 %.
”Det generelle fald i optaget på velfærdsuddannelserne og lukningen af flere tusinde studiepladser på de engelsksprogede uddannelser i år har ramt mange af de mindre uddannelsesbyer hårdt på optaget. Men tallet viser også, at der fortsat er behov for bred politisk opbakning til at skabe flere bæredygtige uddannelser uden for de store universitetsbyer. Det er helt afgørende, hvis vi skal sikre, at virksomheder i hele Danmark kan få den arbejdskraft, de skriger på,” siger Kim Ruberg.
Styrk de decentrale uddannelser
Balance Danmark peger specifikt på, at økonomien på de decentrale uddannelser skal forbedres. Det siger Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune og næstformand i Balance Danmark.
”Det er afgørende, at pengene følger med ambitionerne om flere decentrale uddannelser. Ellers mislykkes hele idéen om at have gode uddannelser i hele landet. Det er i dag en underskudsforretning at tilbyde universitetsuddannelser uden for de største byer, og det gør universiteterne tilbageholdne med at oprette de uddannelser, vi mangler. Derfor efterspørger vi en helt ny måde at tænke finansiering på, som er tilpasset de mellemstore campusser i provinsbyerne.”
Jesper Frost Rasmussen peger bl.a. på at forhøje taksten til de decentrale universitetsuddannelser.
”Konkret foreslår vi, at taksten til universitetsuddannelserne uden for de store byer fordobles, og så skal fonden med midler til at udflytte uddannelser gøres permanent. Derudover foreslår vi at oprette en særlig statslig pulje til at medfinansiere dyrt forskningsudstyr, når nye forskningsmiljøer skal etableres. Det er samlet set minimale udgifter, som ikke kommer i nærheden af det, samfundet taber på, at der mangler højtuddannede uden for de største byer.”
Udbetalingen fra den særlige statslige pulje skal kun ske, når der samtidig er medfinansiering fra lokale virksomheder, kommuner, regioner eller fonde.
”I Esbjerg og mange andre provinsbyer er der stor opbakning fra det lokale erhvervsliv til at løse de uddannelsesudfordringer, vi står over for. Men vi har samtidig brug for, at de folketingskandidater, der aktivt vil arbejde for flere decentrale uddannelser, også tænker på, hvordan vi skaber den rette finansiering, der er tilpasset mindre campusser,” siger Jesper Frost Rasmussen.
Forslagene vil være en rigtig god investering i hele Danmark, understreger Kim Ruberg.
”For dansk økonomi er det afgørende med gode og relevante uddannelsesmuligheder i hele Danmark, som skal sikre den rette arbejdskraft til de eksportvirksomheder uden for de store byer, vi lever af i det her land. Kan virksomhederne ikke få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger, rykker de ud af landet, og så taber hele Danmark igen stort på centraliseringen,” siger Kim Ruberg.
Undersøgelsen er foretaget via et spørgeskema, som Balance Danmark har sendt ud til ca. 800 folketingskandidater i hele landet.
254 folketingskandidater har svaret på, om de inden for næste valgperiode vil arbejde for, at der etableres flere videregående uddannelser uden for de fire store universitetsbyer?
74,41 % svarer ja. 11,81 % svarer nej. 13,78 % svarer ved ikke.
Kontakter
Kim Ruberg
Bestyrelsesformand Balance Danmark
Tlf. 40 300 500
Jesper Frost Rasmussen
Borgmester Esbjerg Kommune og næstformand Balance Danmark
Tlf. 27 24 18 00
Martin Ø. CarstensenSekretariatschefmac@balance-danmark.dk
Tlf:23 71 00 43Information om Balance Danmark
Balance Danmark er en partipolitisk uafhængig organisation, der kæmper for et Danmark i bedre balance.
Følg pressemeddelelser fra Balance Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Balance Danmark
Folketingskandidater: Markant opbakning til flere uddannelser uden for de største byer20.3.2026 08:17:27 CET | Pressemeddelelse
Et klart flertal af folketingskandidaterne ønsker, at flere videregående uddannelser placeres uden for hovedstadsområdet, Aarhus, Odense og Aalborg. Samtidig bakker et flertal op om, at statens taxameter- og tilskudssystem i højere grad skal tilgodese uddannelsesinstitutioner i områder, der er negativt ramt af den demografiske udvikling.
94 pct. af folketingskandidaterne vil have en national balanceplan19.3.2026 08:16:53 CET | Pressemeddelelse
Et meget stort flertal af folketingskandidaterne mener, at Danmark bør vedtage en langsigtet national strategi og vision for geografisk balance med konkrete mål og initiativer. Balance Danmark opfordrer til, at det omsættes til konkret politik og skrives ind i et kommende regeringsgrundlag.
Folketingskandidater: Klar opbakning til evaluering af Bedre Balance og flertal for nye udflytninger18.3.2026 11:35:32 CET | Pressemeddelelse
Et stort flertal af folketingskandidaterne bakker op om en uvildig evaluering af udflytningsaftalerne Bedre Balance I og II. Samtidig mener et flertal, at der bør gennemføres en ny runde strategiske flytninger af statslige arbejdspladser, og at nye statslige job som udgangspunkt bør placeres uden for hovedstaden.
Ros fra Balance Danmark: Største analyse af udligningssystemet i 30 år17.6.2025 10:52:37 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har netop præsenteret det kommissorium, der skal danne baggrund for en ny tilskuds- og udligningsreform.
Kommunerne står sammen: KL foreslår bred udligningsanalyse23.1.2025 21:40:30 CET | Pressemeddelelse
Balance Danmark roser KL for at have samlet alle landets 98 borgmestre bag en klar og tydelig anbefaling til regeringen om behovet for en bred og grundig analyse af det kommunale tilskuds- og udligningssystem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
