Udenrigsministeriet

Folketinget vedtager lovgrundlaget for folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022

Del
Det retlige grundlag er nu på plads for at afholde en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni 2022.

Det står klart, efter et bredt flertal i Folketinget i dag har vedtaget de to lovforslag vedrørende Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet.

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:

”Putins krig på europæisk jord udfordrer vores frihed, demokrati og tryghed. Det er derfor vigtigt, at Danmark nu tager mere ansvar for Europas og Danmarks sikkerhed. Derfor er jeg meget tilfreds med, at et bredt flertal i Folketinget i dag har skabt grundlaget for, at danskerne den 1. juni kan stemme om dansk deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar. Det er tid til at vælge sammenhold frem for forbehold.”

Det første lovforslag handler om afskaffelse af EU-forsvarsforbeholdet med henblik på dansk deltagelse i alle dele af EU-samarbejdet om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, herunder samarbejdet om den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Lovforslaget vil alene blive stadfæstet – og dermed blive til lov – hvis det opnår flertal ved folkeafstemningen den 1. juni 2022.

Det andet lovforslag skaber det retlige grundlag for at afholde folkeafstemningen den 1. juni 2022. Loven om afholdelse af folkeafstemning vil træde i kraft den 11. maj 2022.

Lovforslagene kan findes her:

Lovforslag nr. L 193, Folketinget 2021-22, Forslag til Lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (ft.dk)

Lovforslag nr. L 194, Folketinget 2021-22, Forslag til Lov om afholdelse af folkeafstemning om forslag til lov om Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde om sikkerhed og forsvar ved at afskaffe EU-forsvarsforbeholdet (ft.dk)

For yderligere oplysninger, kontakt udenrigsministeriets pressevagt: pressevagten@um.dk

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye