Folketinget udskyder fristen for virksomheders årsrapporter permanent
19.5.2022 14:33:15 CEST | Erhvervsministeriet | Pressemeddelelse
I dag har et flertal i Folketinget stemt for en ændring af årsregnskabsloven der sikrer, at danske virksomheder får bedre tid til at aflevere deres årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Ændringen betyder, at fristen for indberetning af årsrapporten udskydes permanent med en måned fra 5 til 6 måneder. Fristen for indberetning af årsrapporter vil således blive ensrettet med fristen for indberetning af oplysningsskemaet på Skatteministeriets område. Udskydelsen kan anvendes allerede nu for de årsrapporter, der skulle være indberettet 31. maj 2022.
”Når jeg besøger virksomheder rundt omkring i landet, hører jeg ofte, at de bruger meget tid på at overholde pligter og indberetninger til det offentlige. Og med stress og jag kan der komme fejl. Derfor er det vigtigt, at danske virksomheder har tid nok til at få tjekket årsrapporten igennem, så de kan levere en høj kvalitet i deres regnskaber. Nu udskyder vi fristen for indberetning permanent, så virksomheder rundt om i landet får en måned ekstra til at gå årsrapporten efter i sømmene,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.
Med lovændringen ensrettes frister til offentlige myndigheder på tværs af Skatteministeriet og Erhvervsministeriet.
Fristudskydelsen af årsrapporterne indgik i den politiske aftale om det fremadrettede behov for revision af 23. juni 2021, som regeringen indgik med V, SF, RV, Ø, NB og Å.
Kontakter
For yderligere information kontakt Erhvervsstyrelsen på tlf. 72200030
Hvis du er journalist og har spørgsmål kontakt Erhvervsministeriets pressetelefon på tlf. 91337007
Information om Erhvervsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Erhvervsministeriet
Ændring af eksportkontrolloven skal sikre danske virksomheders fortsatte drift27.8.2026 10:27:16 CEST | Pressemeddelelse
Det skal være muligt for danske virksomheder at køre videre, selvom de er ejet eller kontrolleret af personer, der havner på EU’s sanktionsliste. Tiltaget skal sikre beskyttelse af danske arbejdspladser og dansk produktion.
Dansk life science står stærkt trods global uro24.8.2026 13:54:23 CEST | Pressemeddelelse
Trods uro og høje energipriser klarer den danske life science-industri sig godt, viser ny analyse fra Erhvervsministeriet. I 2025 eksporterede industrien for 208 mia. kr. direkte fra Danmark.
Lidegaard sætter konkurrencekraft og forsvarsindustri på dagsordenen i Paris18.6.2026 11:46:14 CEST | Pressemeddelelse
Under besøget vil erhvervs- og konkurrencekraftsministeren have fokus på, hvordan man styrker samarbejdet mellem Danmark og Frankrig inden strategiske og innovative industrier i en verden præget af uro.
Ministeroverdragelse i Erhvervsministeriet3.6.2026 10:12:44 CEST | Pressemeddelelse
Pressen inviteres til overdragelsesforretning i Erhvervsministeriet kl. 14.00.
Bødskov: Ulovligt billigt bras fra tredjelande er gift for EU26.2.2026 09:00:05 CET | Pressemeddelelse
Erhvervsminister Morten Bødskov rejser i dag til Bruxelles for at deltage i dagens EU’s konkurrencerådsmøde. Med sig har han en klar vej til at tøjle de massive problemer med onlinemarkedspladser fra tredjelande, som fx Temu.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
