KVINFO

FOLKEMØDET: ’HÅRDE’ MÆND OG ’BLØDE’ KVINDER

Del
Der er en rimelig balance i repræsentationen af køn i debatterne på årets Folkemøde. Men kvinder debatterer fortsat mest ’bløde’ spørgsmål, mens mænd står for de ’hårde’.

Repræsentationen af køn er for første gang oppe i det såkaldte normalområde med på 40/60-balance på årets Folkemøde. Blandt debattørerne er 58,4 procent mænd og 41,6 procent kvinder. Det viser KVINFO’s Folkemøde-analyse.

Det er fjerde år i træk, at der er positiv udvikling i kønsbalancen. Hvor stigningen i kvindelige debattører de seneste tre år var på beskedne et procentpoint, viser dette års analyse en fremgang på fire procentpoint. Således var andelen af kvindelige debattører 37,4 procent i 2018 mod 41,6 procent i år.

Folkemødet er dermed tættere end nogensinde på at nå sin målsætning om at ”styrke demokratiet og dialogen i Danmark.”

"Det er fundamentalt for vores demokratiske dialog, at de, som har taletid afspejler samfundet i køn og etnicitet. Så det er vigtigt, at vi bevæger os i denne retning," siger KVINFO's direktør, Henriette Laursen om årets situation for repræsentation.

Hårde mænd og bløde kvinder

Billedet forandrer sig dog, når man ser på Folkemødets kategorier for debat. I 14 af de 15 officielle temaer er mænd fortsat i overtal som debattører.

Samtidig tegner der sig igen i år det mønster, at mandlige deltagere i særlig stor grad dominerer de traditionelt set ’hårde’ temaer, mens kvindelige deltagere i højere grad er repræsenteret i de traditionelt set ’bløde’ temaer.

Mænd: Forsvar, penge og klima. Kvinder: Børn, sundhed og socialpolitik

De tre temaer, som har højest andel mandlige debatdeltagere er Forsvarspolitik (87 % mænd), Økonomi, finans og skat (68 % mænd) og Klima og energi (66 % mænd).

Modsat er kvindelig debatdeltagelse størst indenfor temaerne Børn, unge og undervisning (51 % kvinder), Sundhed, omsorg og forebyggelse (49 % kvinder) og Socialpolitik og integration (46 % kvinder).

Største tema har lige repræsentation

Årets største emne er Sundhed, omsorg og forebyggelse. Det tegner sig for hele 1.212 af Folkemødets i alt 6.421 debatdeltagelser.

Og her ligger repræsentationen af køn ikke blot indenfor 40/60-normalområdet, men så tæt på lige fordeling, som man næsten kan komme.

Kvinder tegner sig for 49 procent af debatdeltagerne, mens mænd står for 51 procent.

Flere debattører med ikke-vestlig minoritetsbaggrund

KVINFO’s analyse viser også, at debatter med personer med ikke-vestlig baggrund er i stigning. I år gælder det 2,1 procent af deltagerne mod 1,8 procent i 2018 og 1,9 procent i 2017.

"Det er en vigtig fremgang, men desværre er debattører med ikke-vestlig baggrund stadig stærkt underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, hvor de tæller 8,8 procent. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og arbejde på at gøre bedre," siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.

Det hører samtidig med til billedet, at ganske få personer går igen i flere debatter og således udgør en betragtelig del af det samlede tal. Det gælder både blandt majoritets- og minoritetsetniske debattører, men det giver især udslag i den etniske minoritetskategori. Således står journalisten Abdel Aziz Mahmoud, psykologen Mozhdeh Ghasemiyani og læge og IT-iværksætter Imran Rashid alene for 18 ud af de 137 debatdeltagelser for deltagere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande.

MERE INFORMATION

Læs mere og find hele analysen på KVINFO’s hjemmeside på dette link: https://kvinfo.dk/haarde-maend-og-bloede-kvinder/

Kontakter

Presseansvarlig Mai Rasmussen, T: 50 760 33 82. M: mai.rasmussen@kvinfo.dk

Billeder

Vedhæftede filer

Information om KVINFO

KVINFO
Christians Brygge 3
1219 København K

50763382http://www.kvinfo.dk

KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt.

Følg pressemeddelelser fra KVINFO

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra KVINFO

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye