Folkekirkens Nødhjælp skruer op for hjælpen til Etiopien

Mere end 42.000 mennesker er flygtet fra krigen i Etiopien til Sudan. FN anslår, at det tal hurtigt vil stige til mindst 200.000. Derfor støtter Folkekirkens Nødhjælp en akut indsats i de nyopståede flygtningelejre i Sudan. Indsatsen inkluderer basale fornødenheder som rent drikkevand og adgang til sanitet. Derudover giver Folkekirkens Nødhjælp støtte til de mest traumatiserede børn. Og kvinder, der er udsat for overgreb, får beskyttelse.

Hjælpen til den humanitære krise i Tigray-provinsen kommer oven i Folkekirkens Nødhjælps øvrige humanitære indsatser i Etiopien. Landet huser nemlig næsten en million flygtninge fra sine konfliktramte nabolande. Dertil kommer, at der allerede et to millioner internt fordrevne mennesker i Etiopien, og op imod ti millioner mennesker er afhængige af fødevarehjælp.

”Vi er nødt til at reagere på den humanitære krise med tusindvis af nye flygtninge, der befinder sig på grænsen til Sudan. Situationen kan hurtigt blive desperat med op mod 200.000 flygtninge på vej. Her skal vi selvfølgelig hjælpe med at redde liv,” siger generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen. Samtidig advarer hun om konsekvenserne, hvis det internationale samfund mister fokus på landets øvrige humanitære kriser:

”Det er nødvendigt, at der bliver skruet op for den akutte hjælp til de mennesker, der lige nu flygter fra krigshandlinger. Men det må ikke betyde en nedprioritering af den eksisterende hjælp til Etiopien. I Folkekirkens Nødhjælp fortsætter vi vores hjælpearbejde, der er rettet mod de millioner af flygtninge og internt fordrevne, der i mange tilfælde lever på sultegrænsen,” siger Birgitte Qvist-Sørensen.

Manglen på mad er en af livets grundpræmisser for alt for mange etiopiske familier, der lever i et af de mest regnfattige områder i verden. Tilmed er det tørre Østafrika blevet klimaforandringernes epicenter. Manglen på mad og de etniske konflikter hænger desværre uløseligt sammen i Etiopien, og sidste gang Etiopien gennemlevede en borgerkrig fra 1974-1991, døde mere 1.4 millioner mennesker – heraf var mere end million dødsfald relateret til sult.

Klimaforandringerne har bidt sig fast på Afrikas Horn, og realiteten er, at tørke igen og igen vil hærge i Etiopien. Hvis krigen spreder sig, vil langt flere dø af tørken, fordi krig begrænser adgangen til selv de mest basale fødevarer. Og i et land, hvor der er let adgang til våben, kan mangel på mad hurtigt være med til at eskalerer konfliktniveauet.

”Det er afgørende, at krigshandlingerne og de svære humanitære vilkår i store dele af Etiopien ikke kommer ud af kontrol. Hvis Etiopien vælter, er der en overhængende risiko for, at det tager de omkringliggende lande med i faldet,” siger generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp.