Folkekirkens Nødhjælp og Renosyd indgår samarbejde i den gode sags tjeneste

Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i Østjylland kan sælge mange flere varer, end de får ind. Det er der nu fundet en løsning på.
Renosyd har nemlig sagt ja til at indgå i et samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp fra 1. april, der betyder, at Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker nu kommer til at udvide sortimentet af varer med genbrug fra Renosyds genbrugsplads.
På genbrugspladsen i Galten bliver der opstillet en container, hvor alle har mulighed for at komme af med brugt tøj, møbler, bøger og diverse brugte genstande, som andre kunne have glæde af. Flere gange om ugen bliver varerne bragt ud i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutikker i Østjylland.
”Vi er glade og taknemlige for, at Renosyd har lyst til at indgå denne aftale med os. Aftalen er en kæmpe hjælp for vores butikker i Østjylland og en konkret måde for os at få flere varer på hylderne i vores genbrugsbutikker, hvor vi ofte ikke kan følge med efterspørgslen,” siger Bent Ole Pedersen, drift- og forsyningsansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp.
I Folkekirkens Nødhjælp og Renosyd håber man, at der kommer mange flere af denne type samarbejder i fremtiden, fordi ny lovgivning kræver, at kommuner sætter mere fokus på at genbruge og genanvende.
”Vi har allerede lignende aftaler på Sjælland, og jeg håber, vi kommer til at lave flere i hele landet. På den måde kan vi i Folkekirkens Nødhjælp hjælpe med til, at mange flere varer bliver genbrugt til fordel for den grønne omstilling og klimaet. Samtidig går overskuddet til at hjælpe mennesker i verdens fattigste lande. Det er ren win-win,” siger Bent Ole Pedersen. Også Thorkild Videbæk, som er chef for drift og udvikling hos Renosyd er begejstret for samarbejdet.
”Vi får store mængder genbrug ind fra borgerne, og der er masser af værdi i de ting, folk afleverer. Det er vores fornemmeste opgave at skabe mest muligt genbrug og sørge for, at tingene får nyt liv. Derfor passer samarbejdet som fod i hose for begge parter og gavner samtidig miljøet og mindsker ressourceforbruget,” siger Thorkild Videbæk.
I Folkekirkens Nødhjælp håber man, at borgerne vil tage godt imod de nye genbrugscontainere hos Renosyd.
”Vi ser frem til en masse fyldte containere, som kan få nyt liv og gøre gavn for andre,” siger Bent Ole Pedersen.
---------
For yderligere information:
Kontakt Thorkild Videbæk, Chef for Drift & Udvikling hos Renosyd 86 52 52 11
Eller Bent Ole Pedersen, Drift- og forsyningsansvarlig i Folkekirkens Nødhjælp 25 50 21 22
Nøgleord
Billeder

Information om Folkekirkens Nødhjælp
Folkekirkens Nødhjælp støtter verdens fattigste i deres kamp for et værdigt liv og hjælper mennesker i nød. Vi giver akut nødhjælp i katastroferamte områder og langsigtet udviklingshjælp i fattige egne for at skabe en mere ligeværdig og bæredygtig verden.
Følg pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Folkekirkens Nødhjælp
Danskerne shopper genbrug til jul i stor stil11.12.2025 07:45:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrug er årets julehit: Hver tredje dansker overvejer at købe brugte gaver til jul – og det giver travlhed i landets genbrugsbutikker.
Salling sælger rekord mange palæstinensiske dadler8.12.2025 12:20:07 CET | Pressemeddelelse
Sallings butikker - Netto, Bilka og føtex - sælger rekord mange palæstinensiske dadler i julehandlen.
To ud af tre danskere har svært ved at finde på julegaveønsker4.12.2025 06:03:00 CET | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at langt de fleste danskere svært ved at fylde ønskesedlen ud. Kendt livsstilsekspert opfordrer til meningsfulde gaver – det samme gør Folkekirkens Nødhjælp.
Midtjyderne er danmarksmestre i sorte sokker under træet24.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
Halvdelen af de danske mænd har fået sorte sokker i julegave – men ingen steder er sokkegaven så udbredt som i Midtjylland.
Halvdelen af danske mænd får sorte sokker i julegave24.11.2025 07:55:00 CET | Pressemeddelelse
I dag er der præcis en måned til juleaften, og vi skal i gang med at finde på noget at ønske os. Én ting vil med sikkerhed finde vej til mange mænds ønskesedler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
