Fængselsforbundet

Følger der en mundkurv med uniformen?

Del

Er ytringsfriheden under pres for fængselsbetjente? Svaret er ja, både hvis man spørger Fængselsforbundet og forsker Rasmus Willig, der mener at tavshedskulturen generelt er et stort samfundsmæssigt problem.

Ophavsret: Fængselsforbundet
Ophavsret: Fængselsforbundet

”Når en journalist før i tiden ringede og spurgte mig, om jeg kunne finde en fængselsbetjent, der ville udtale sig om en problemstilling, kunne jeg altid finde en. Det kan jeg ikke længere,” siger Fængselsforbundets formand, Bo Yde Sørensen.

I hans øjne er grunden den, at Kriminalforsorgen generelt ønsker større kontrol over de budskaber, der rammer offentligheden.

”Som alle andre myndigheder vil Kriminalforsorgen gerne tegne et positivt billede af sin organisation. Det giver god mening, men det er en svær øvelse, når man har at gøre med en virksomhed med så store problemer som Kriminalforsorgen,” siger Bo Yde Sørensen.

Han mener ikke, at Kriminalforsorgen gør noget ulovligt. Men man påskønner ikke en åben dialog om forholdene bag de lukkede mure.

Derfor er det ikke karrierefremmende at ytre sig.

”Vi oplever, at de fængselsbetjente, der har udtalt sig kritisk til pressen, står bagest i køen, når arbejdsgiveren for eksempel skal godkende en ansøgning om at gå på deltid. Jeg har en klar opfattelse af, at de regulerer dem, der har haft næsen for langt fremme.”

Også den interne ytringsfrihed har ifølge Bo Yde Sørensen trange kår: ”Jeg kender til mere end ét tilfælde, hvor konstruktive ændringsforslag til ledelsen er blevet mødt med opfordringen til at finde et andet job, hvis man er utilfreds. Jeg bliver ofte selv mødt med ’det er et grundvilkår i Kriminalforsorgen,’ når jeg sætter spørgsmålstegn ved procedurer. På den måde lukker man både for dialog og udvikling.”

Whistleblowerordning tegn på problemer

Som en udløber af Tibet-sagen, er der nu indført en whistleblowerordning på Justitsministeriets område. Den gør det muligt for medarbejdere at fremføre kritik anonymt.

Men whistleblowerordningen er i sig selv et tegn på, at der er problemer med ytringsfriheden, mener Fængselsforbundets formand.

”Som i en hver anden moderne organisation bør kritik af arbejdsforholdene i Kriminalforsorgen kunne fremsiges åbent uden frygt for repressalier. Der bør slet ikke være behov for sådan en ordning, og hvis det skulle være en ægte whistleblowerordning, så burde sagerne behandles af en uafhængig myndighed og ikke direktoratet selv,” siger Bo Yde Sørensen.

Tavshedskultur er formlen på fiasko
Rasmus Willig er leder af Center for Offentligt og Private Ansattes Ytringsfrihed på Roskilde Universitet og har forsket i ytringsfrihed i 15 år. Han ser frygten for at turde udtale sig som et generelt problem i den offentlige sektor.

”Det er et stort og veldokumenteret problem, at der er en udbredt tavshedskultur blandt offentligt ansatte, som man også har kunnet se i den offentlige debat,” siger han.

Tavshedskulturen har ifølge Rasmus Willig altid været synlig i professioner, som befolkningen skal have tillid til som for eksempel politi- og fængselsbetjente.

Men fænomenet er blevet langt mere udbredt og udgør nu et generelt problem, der direkte skader organisationers udvikling, mener forskeren: ”Når medarbejderne ikke længere tør udtale sig kritisk hverken offentligt eller direkte til ledelsen, har vi en succesfuld formel på fiasko. Ledelsen får ikke handlet rettidigt på problemerne, der i stedet bare vokser. Det er ikke bare et problem for ledelsen, det er et kæmpe samfundsmæssigt problem, og det kan ikke blive ved.”

Samtidig bliver det psykiske arbejdsmiljø påvirket negativt, når der ikke er plads til en åben dialog.

”En primær forudsætning for, at tingene kan løses er, at man kan tale om tingene. Når det modsatte er tilfældet, og medarbejderne i stedet censurerer sig selv, fører det til stress og ønsket om at finde et andet arbejde,” siger Rasmus Willig og påpeger, at det også er et problem for ledelsen: ”Hvis ledelsen ikke kan svare på kritik mister den sin legitimitet som ledelse.”

I Rasmus Willigs øjne er den eneste og nødvendige vej ud af problemet, at der bliver skabt en ny åbenhedskultur. På spørgsmålet om, hvorvidt den offentlige sektor er på vej i denne retning, svarer han: ”Det er jeg nervøs for, at den ikke er. Men jeg håber det, for tavshedskultur tjener absolut ingen.”

Kkriminalforsorgen vil ikke kommentere
Kriminalforsorgen ønsker ikke at kommentere på problemstillingen på grund af valget.

DEBAT PÅ FOLKEMØDET
Fængselsforbundet sætter sammen med Politiforbundet fokus på politi- og fængselsbetjentes ytringsfrihed i en paneldebat på Folkemødet. Det foregår lørdag den 15. juni i Folkets Hus kl. 10.30.

Kontakter

Billeder

Ophavsret: Fængselsforbundet
Ophavsret: Fængselsforbundet
Download

Information om Fængselsforbundet

Fængselsforbundet
Fængselsforbundet
Ramsingsvej 28A
2500 Valby

7255 9976http://faengselsforbundet.dk/

Fængselsforbundet har cirka 3.500 medlemmer og repræsenterer fængselsbetjente, værkmestre og uniformerede ledere i Kriminalforsorgen i Danmark, Grønland og på Færøerne. Desuden repræsenterer forbundet fiskerikontrollører i Fiskeristyrelsen. Vi er uafhængige af partipolitik og fokuserer alene på at forbedre vores medlemmers arbejdsliv.

Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum