Alle fængselsbetjente arbejder ekstra for at få driften til at køre rundt i Danmarks kvindefængsel
Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Jyderup Fængsel er stærkt bekymret for personalesituationen i kvindefængslet, som fylder fire år i oktober.

En arbejdsuge på 37 regnes som den rene slendrian i Jyderup, fortæller Jeanette H., da fagbladet træder ind ad døren: ”Så føler man jo næsten, at man holder fri.”
Fængslet er så underbemandet, at alle i uniform arbejder over for at få driften til at køre rundt.
Hver femte betjent mangler i bemandingen: ”Så hver måned skal vi lægge 20 procent ekstra, når vi laver vagtplan. Det er vanvittigt at arbejde et sted, hvor 45 timer er normen,” siger fængselsbetjenten.
Det problem er en af årsagerne til, at hun sagde ja til at tage over fra Jørn Nørgaard som Fængselsforbundets tillidsrepræsentant.
”Det har altid været sådan, at man kunne risikere at blive kaldt ind, men slet ikke i det omfang som nu. Der er nogle, som arbejder 11 timer ekstra om ugen bare for at købe sig fri af beordringer.”
Arbejder man så meget, slipper man nemlig for at få stukket en hvid seddel i hånden med krav om at møde på arbejde i utide.
Bedre løsninger
Men det burde ikke være så presset, hvis det står til Jeanette H. Hun vil som tillidsrepræsentant arbejde for at finde bedre løsninger.
”Der er ting, som vi kan gøre. Ledelsen kunne for eksempel deltage i overarbejdet. Når alle andre arbejder over, er det frustrerende, at ledelsen bare går hjem. Jeg tror også, at vi kan komme længere med bedre planlægning af tjenestetiden, og vi har brug for en fast normering.”
For det har konsekvenser, når der hele tiden mangler folk. Både sikkerhed og resocialisering står for skud: ”Vi er ikke bare skåret ind til benet. Vi er langt forbi benet. Jeg oplever, at sikkerheden nogle gange ryger ind under bussen. Jeg mistænker, at personalesituationen lægges til grund for sikkerhedsvurderingen – og ikke omvendt.”
Og der mangler tid til de indsatte: ”Vi ender med at være bussemænd, hvis vi kun står for de dårlige ting,” siger Jeanette H.
Det er også et problem, at sagsbehandlingen fylder mere og mere, og er blevet mere kompliceret: ”Det kan godt være, at der kommer forenklingsinitiativer, men der bliver hele tiden lagt nye ting på sagsbehandlingen. Det bliver nemt et skridt frem og to tilbage.”
Små-nogen-med-fletninger
Jyderup blev kvindefængsel i oktober 2021. Jeanette H. synes, det er en gode idé at afskære kvinderne, men man er ikke kommet i mål med opgaven endnu.
”Direktoratet troede dengang, at kvinderne ville være nogle små nogen med fletninger, men de er meget mere ressourcekrævende end mændene – især vores korttidsafsonere. Mange kommer med komplicerede udfordringer, og selvom der er gået fire år, er vi stadig ikke indrettet ordentligt. Der mangler tilbud. Vores arbejdspladser og træningsudstyr er ikke indrettet til kvinder, og afdelingerne er for store. Det bør man gøre noget ved, når man bygger et kvindefængsel i Jylland.”
Ukrainsk kvinde
Jeanette H. viser rundt i fængslet. I modtagelsen er en ukrainsk kvinde netop ankommet – hun ser beklemt ud i mødet med to mandlige fængselsbetjente.
Halvdelen af fængslets betjente er mænd – så hvis der er nogen, som skal visiteres, skal en kvindelig kollega træde til.
Jeanette H. kaster sig hurtigt over opgaven.
Hun trækker på skuldrene, da hun vender tilbage. For hende er situationen i Jyderup et spejl på en udvikling, der ikke kan ignoreres længere.
”Jeg håber virkelig, at vi kan få ændret kursen – for både personalets og de indsattes skyld. Vi har brug for ordentlige rammer og flere hænder,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Kommentarer til pressen: Forbundsformand, Bo Yde Sørensen
Tlf:72 55 99 98bys@faengselsforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fængselsforbundet
Horserød Fængsel er i knæ3.12.2025 09:18:33 CET | Nyhed
Bemandingssituationen i Horserød Fængsel er nu så kritisk, at både relationsarbejde, sikkerhed og den generelle drift er i fare.
35 millioner kroner til Fængselsforbundets medlemmer2.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
Fængselsforbundet og Danmarks Fængsler har i dag aftalt fordelingen af 35 milllioner kroner til det uniformerede personale i fængslerne.
Fængselsbetjente venter årevis på at få afgjort deres arbejdsskader30.10.2025 09:25:26 CET | Nyhed
Ventetiden på arbejdsskadesager hos AES skaber magtesløshed for Fængselsforbundets medlemmer som Christina, der har ventet i uvished i tre år.
Bekymrende udvikling i de nordiske fængsler23.9.2025 16:22:58 CEST | Pressemeddelelse
Det bliver stadig mere udfordrende at opretholde det særlige nordiske fængselssystem, der er kendetegnet ved god personaledækning, høj dynamisk sikkerhed og fokus på kriminalitetsforebyggelse. Sådan lyder budskabet fra Nordiske Fengselsfunktionærers Union (NFU), der i denne uge afholder konference i Odense. NFU er et samarbejde mellem fagforeningerne i Norge, Finland, Island og Danmark.
Worrying development in Nordic prisons23.9.2025 16:22:28 CEST | Pressemeddelelse
It is becoming increasingly challenging to maintain the special Nordic prison system, characterised by high staff-to-inmate ratios, dynamic security, and a focus on crime prevention. That is the message from the Nordic Prison Officials Union (NFU), which is organising a conference in Odense this week. NFU is a collaboration between the prison unions in Norway, Finland, Iceland, and Denmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum