Miss Bagel

Fødevaresektoren omstiller sig i takt med, at danskerne vælger kødet fra

Del

Flere danskere vælger kødet fra, når de handler, viser tal fra Coop. Og tendensen vil fortsætte, vurderer analysechef hos Coop. Fødevareproducenter som Miss Bagel omstiller sig til den ændrede efterspørgsel.

Vegansk bagel fra Miss Bagel. Fødevarer uden animalske produkter er en ny form for selling point på linje med glutenfri, laktosefri og fri for tilsætningsstoffer ifølge Lars Aarup. Foto: PR.
Vegansk bagel fra Miss Bagel. Fødevarer uden animalske produkter er en ny form for selling point på linje med glutenfri, laktosefri og fri for tilsætningsstoffer ifølge Lars Aarup. Foto: PR.

Danske forbrugere lægger færre kødprodukter i kurven, når de køber ind. Ifølge analysechef i Coop, Lars Aarup, er kødsalget hos Coop faldet 6,5 procent siden 2015. Tal fra Coop Analyse viser desuden, at 2,5 procent af den danske befolkning lever vegetarisk i dag. I 2017 var tallet 1,8 procent, og i 2010 var tallet ikke målbart. Der er altså sket en markant udvikling på området. Lars Aarup forudser, at salget af kød forsætter med at falde i 2020:

– Jeg tror, vi vil opleve et nyt forbrugsmønster i de kommende år, hvor danskerne bliver mere bevidste om ikke at være afhængige af kød for at kunne lave mad. Forbrugeren bliver mere selektiv og i stedet for at vælge kødet helt fra, vælger man det til i bestemte situationer, siger Lars Aarup.

Coop mærker en stigende efterspørgsel på plantebaserede fødevarer. Derfor har man oprettet en ny indkøbsgruppe, som skal holde øje med vegetariske og veganske varer på markedet, fortæller Lars Aarup.

Gennemsigtighed vigtigere end nogensinde før

Lars Aarup forklarer, at det i dag er en fordel for fødevareproducenter, hvis de kan tilbyde fødevarer uden animalske produkter. Det er nemlig en ny form for selling point på linje med glutenfri, laktosefri og fri for tilsætningsstoffer. Dette er man opmærksom på hos den danske fødevareproducent Miss Bagel, som leverer brød, kager og te til butikker, restauranter og cafeer.

– Før i tiden var det ikke nødvendigt at sætte labels på brød, der viser, at varen er uden animalske produkter, men det gør vi i dag. Ellers bliver varen måske valgt fra af vores kunder. De skal have sikkerhed, fordi slutbrugeren er blevet mere kritisk og spørger ind til fødevarernes indhold, siger Lone Kok, direktør i Miss Bagel.

Gennemsigtighed er ifølge Lone Kok et afgørende konkurrenceparameter for alle aktører i fødevaresektoren i dag. Derfor er det vigtigere end nogensinde før for Miss Bagel, at varernes indhold fremgår tydeligt i produktbeskrivelsen.

Flere grønne varer på hylderne i 2020

Miss Bagel lancerede i 2019 vegansk kakaodrik og veganske chai te-produkter under brandet KAV. Lone Kok ser gerne, at Miss Bagel forsætter med at udvide sortimentet af plantebaserede fødevarevarer allerede i år.

– Det er indlysende for os, at vi bliver nød til at være skarpe på den del af forretningen, hvis vi vil være konkurrencedygtige i fremtiden, afslutter Lone Kok.

Nøgleord

Kontakter

Lone Kok
Direktør, Miss Bagel
(+45) 20 84 80 94
lone@missbagel.dk

Billeder

Vegansk bagel fra Miss Bagel. Fødevarer uden animalske produkter er en ny form for selling point på linje med glutenfri, laktosefri og fri for tilsætningsstoffer ifølge Lars Aarup. Foto: PR.
Vegansk bagel fra Miss Bagel. Fødevarer uden animalske produkter er en ny form for selling point på linje med glutenfri, laktosefri og fri for tilsætningsstoffer ifølge Lars Aarup. Foto: PR.
Download
Med cheddarost på toppen er denne bagel fra Miss Bagel vegetarisk, men ikke vegansk. Foto: PR.
Med cheddarost på toppen er denne bagel fra Miss Bagel vegetarisk, men ikke vegansk. Foto: PR.
Download
Danske forbrugere lægger færre kødprodukter i kurven, når de køber ind. Kødsalget hos Coop er faldet 6,5 procent siden 2015. Coop mærker til gengæld en stigende efterspørgsel på plantebasserede fødevarer. Foto: PR.

Links

Information om Miss Bagel

Miss Bagel

Miss Bagel er et moderne håndværksbageri beliggende i Espergærde i Nordsjælland. Miss Bagel er en visionær og kompetent leverandør af bagels, brød og kager og dermed en uundværlig samarbejdspartner i foodserviceindustrien såvel som i detailhandlen.

Følg pressemeddelelser fra Miss Bagel

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.