Process Engineering

Fødevarebranchen: Fokus på HR og regionsafdelinger firedobler bundlinjen i ingeniørgazelle

Del

Ingeniørvirksomheden Process Engineering, der har hovedafdeling i Fredericia, har netop aflagt regnskab, hvor bundlinjen i 2016 er firedoblet til over syv millioner. Nu vil firmaet erobre nærmarkederne.

– Vi er tilfredse med udviklingen i vores forretning de seneste år og i særdeleshed 2016, der er med til at cementere Gazelle-prisen, vi modtog i slutningen af 2016 for andet år i træk, fortæller direktør Poul B. Jakobsen. Foto: PR.

Afdelinger placeret strategisk rundt i Danmark, fokus på proces- og fødevareindustrien og de rigtige medarbejdere har været nogle af ingredienserne bag en stor dansk ingeniørsucces. Process Engineering, der har hovedafdeling i Fredericia og tilbyder ingeniørrådgivning til især fødevarevirksomheder, er således vokset eksplosivt de senere år, og firmaet har netop afleveret rekordregnskab for 2016. Bundlinjen er firedoblet til lidt over syv millioner, mens bruttoresultatet er gået fra 29 millioner i 2015 til næsten 50 i 2016.

Vi er tilfredse med udviklingen i vores forretning de seneste år og i særdeleshed 2016, der er med til at cementere Gazelle-prisen, vi modtog i slutningen af 2016 for andet år i træk, fortæller direktør Poul B. Jakobsen.

– En stor del af succesen skyldes dygtige medarbejdere og et udpræget fokus på HR, salg og langvarige relationer til alle interessenter. Derudover er det blevet et væsentligt vækstparameter for os, at vi er landsdækkende med kontorer i alle regioner. De lokale afdelinger sikrer os også en god rekrutteringskanal, der også har været afgørende for vores vækst, fortsætter han.

Væksten har ændret opgaverne, så projekter i dag involverer op til 20-30 medarbejdere, og det kræver flere arbejdsressourcer.  

Flere og større opgaver

Virksomheden arbejder primært med at rådgive fødevarevirksomheder og virksomheder inden for procesindustrien ved store anlægsprojekter og er en af de førende rådgivningsvirksomheder i Danmark. Det har naturligt nok skabt en stor efterspørgsel på firmaets kompetencer blandt landets førende industrivirksomheder – det betyder, at virksomheden i dag er en attraktiv arbejdsplads for mange af de ambitiøse ingeniører, maskinmestre og teknikere, der er hård kamp om i disse år.

For mange ingeniører og teknikere er det vigtigt, at arbejdsopgaverne udvikler den enkelte medarbejder, og dér spiller projekternes karakter en afgørende rolle, siger Poul B. Jakobsen.

Udlandet kalder

For at fastholde vækstmomentum er det naturligt for Process Engineering at kigge ud over landets grænser for at udnytte virksomhedens ingeniørkompetencer.

Vi er i markedet for at købe udenlandske konkurrenter på vores nærmarkeder, men det kan også være interessant at indgå strategiske joint ventures, siger direktøren.

I resten af 2017 og årene fremover forventer Process Engineering, at virksomheden fortsætter den høje vækst.

Kontakter

Billeder

– Vi er tilfredse med udviklingen i vores forretning de seneste år og i særdeleshed 2016, der er med til at cementere Gazelle-prisen, vi modtog i slutningen af 2016 for andet år i træk, fortæller direktør Poul B. Jakobsen. Foto: PR.
– Vi er tilfredse med udviklingen i vores forretning de seneste år og i særdeleshed 2016, der er med til at cementere Gazelle-prisen, vi modtog i slutningen af 2016 for andet år i træk, fortæller direktør Poul B. Jakobsen. Foto: PR.
Download
Bundlinjen hos Process Engineering er gået voldsomt i vejret med en firedobling til lidt over syv millioner, mens bruttoresultatet er gået fra 29 millioner i 2015 til næsten 50 i 2016. Foto: PR.

Virksomheden arbejder primært med at rådgive fødevarevirksomheder og virksomheder inden for procesindustrien ved store anlægsprojekter og er en af de førende rådgivningsvirksomheder i Danmark. Foto: PR.

Information om Process Engineering

Process Engineering
Process Engineering
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia

Process Engineering yder uafhængig ingeniørrådgivning inden for processer og procesanlæg til industrien. Koncernens ydelser omfatter alt fra enkeltstående konsulenttimer til projektledelse af komplette leverancer af anlæg. Process Engineering blev grundlagt i 1999 og har afdelinger i Fredericia, København, Sorø, Aalborg og Aarhus. www.proeng.dk   

Følg pressemeddelelser fra Process Engineering

Ved at skrive dig op her, vil du modtage pressemeddelelser på mail når de udsendes. Indtast din mail og følg instruktionerne. Det er ligeså let at melde sig fra igen.

Flere pressemeddelelser fra Process Engineering

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum