Process Engineering A/S hovedrådgiver ved genopbygning af Avista Oils raffinaderi
Avista Oils raffinaderi i Kalundborg var et sørgeligt syn efter branden i 2017. Produktionen måtte standses, og kunderne måtte betjenes af det tyske raffinaderi i Dollbergen.Branden medførte store skader på anlægget, og hovedparten af anlægget skal nu genopbygges. Opgaven, som Process Engineering er valgt som hovedrådgiver på, er opdelt i procesudstyr, serviceudstyr, tanke, el, automation samt byggeri. Kapaciteten på det nye raffinaderi udbygges betydeligt i forhold til kapaciteten på det tidligere Avista Oil-raffinaderi i Kalundborg, oplyser parterne.
Anlæg vil stå klart i 2019
Process Engineering vil ved løsningen af den store opgave anvende en faseopdelt projektmodel, som er velafprøvet ved flere større danske projekter gennem de senere år. Første del af projektet er designdelen, der netop er opstartet og som løber gennem 2018. Installationerne gennemføres i 2019, og opstarten af anlægget er planlagt til udgangen af 2019, oplyser ingeniørfirmaet. Genopførelsen af raffinaderiet er en betydelig opgave, som ikke ses ofte i Danmark. De primære opgaver for Process Engineering A/S bliver selvsagt den overordnede projektledelse, men også ingeniørarbejde, leverandørkontakt og inspektioner er væsentlige dele af de opgaver, som Process Engineering har ansvaret for.
Stolthed over aftale
Poul B. Jakobsen direktør for Process Engineering A/S er meget glad for opgaven:
– Vi er særdeles stolte over, at vi er blevet valgt som hovedrådgiver på dette store projekt på Sjælland. Vi ser frem til at samarbejde med Avista Oil A/S og mange andre leverandører inden for denne branche om at skabe et godt projekt og aflevere det til tiden, siger han. Projektet vil også betyde, at Process Engineering vil fortsætte den positive vækst, der har præget virksomheden de senere år.
Glad borgmester
Borgmester i Kalundborg Kommune, Martin Dam (V), glæder sig over nyheden:
– Det er en rigtig god nyhed. Avista Oils er jo en virksomhed, der var inde i en sund og god udvikling, men så kom den ødelæggende brand og gav en masse tanker og bekymringer, blandt andet om arbejdspladserne. Så det er dejligt, at virksomheden genopstår i styrket form og med et nyt og større produktionsapparat, siger han.
Process Engineering er en 100 procent danskejet rådgiver med fem afdelinger i Danmark. Hovedsædet ligger i Fredericia, og selskabet har omkring 80 ansatte. Process Engineering løser opgaven i Kalundborg sammen med partnere på byggeri, el og automation. Projektet ledes fra Process Engineerings afdeling i København.
Nøgleord
Kontakter
Poul Bernstorff Jakobsen
Direktør, Process Engineering
(+45) 24 24 11 83
pbj@proeng.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Process Engineering
Strevelinsvej 36
7000 Fredericia
Process Engineering A/S yder uafhængig ingeniørrådgivning inden for processer og procesanlæg til industrien. Koncernen blev grundlagt i 1999 og har i dag hovedkontor i Fredericia samt afdelinger i København, Sorø, Aalborg og Aarhus. www.proeng.dk
Følg pressemeddelelser fra Process Engineering
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Process Engineering
Ingeniørgazelle med ambitiøs vækstplan – indtager Norge som første skridt18.6.2019 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden Process Engineering A/S, der er aktuel med et rekordregnskab, har lanceret en ny vækststrategi frem mod 2023, hvor antallet af ansatte skal tredobles. Vækststrategien indbefatter også etablering i udlandet, hvor første skridt bliver Norge.
Gennembrud: 2200 husstande i Køge forsynet med overskudsfjernvarme11.6.2018 16:14:04 CEST | Pressemeddelelse
En ny samarbejdsaftale i Køge sikrer byen overskudsvarme fra pektinfabrikken CP Kelco. Overskudsvarmen kan forsyne i omegnen af 2200 husstande med fjernvarme, svarende til hele 25 procent af fjernvarmebehovet i Køge.
Erfaren gazelle: Virksomheder skal turde blive ved med at geninvestere19.10.2017 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Process Engineering er for tredje gang kåret som Gazelle og deltager i konkurrencen EY Entrepreneur Of The Year. For virksomhedens direktør er vækst vigtigere end at have en Mercedes stående i garagen.
Ingeniørmangel: Succesvirksomhed har knækket koden20.7.2017 14:19:44 CEST | Pressemeddelelse
Trods ingeniørmangel har Process Engineering A/S succes med at tiltrække nye medarbejdere. Det skyldes især topledelsens fokus på balance mellem arbejds- og familieliv samt faglige og alsidige udfordringer.
Fødevarebranchen: Fokus på HR og regionsafdelinger firedobler bundlinjen i ingeniørgazelle3.5.2017 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ingeniørvirksomheden Process Engineering, der har hovedafdeling i Fredericia, har netop aflagt regnskab, hvor bundlinjen i 2016 er firedoblet til over syv millioner. Nu vil firmaet erobre nærmarkederne.