FødevareBanken opretholder nødberedskab til socialt udsatte

Som de fleste af landets arbejdspladser har FødevareBanken sendt mange medarbejdere hjem, så vi ikke medvirker til at sprede Corona-epidemien yderligere. Hjemsendelsen gælder alle medarbejdere, der ikke er direkte involveret i fysisk varehåndtering.
Til gengæld er fødevareforsyningen til nogle af samfundets mest udsatte – dem, der er afhængige af de mange varmestuer, botilbud og andre væresteder – noget vi fortsætter med, så længe det overhovedet er muligt. Selv mange af de steder, der har måttet lukke for fysisk ophold pga. smittefare, opretholder en nødfunktion, hvor hjemløse kan komme og få et måltid mad ud af huset. Adgangen til et dagligt måltid og en varm kop kaffe bliver ekstra vigtig for dem den kommende tid, hvor de af åbenlyse grunde vil mærke flere lukkede døre end normalt.
Af vores mere end 300 modtagersteder er det godt halvdelen, der stadig er i fuld eller reduceret drift og derfor stadig har brug for leverance af mad fra FødevareBanken. Vi oplever, at alle involverede tager håndteringen af nødberedskabet meget alvorligt i forhold til at holde sig på afstand af hinanden, undgå fysisk kontakt, holde god håndhygiejne og spritte essentielt udstyr af hele tiden.
Vi får stadig masser af overskudsvarer ind fra vores faste donorer og samarbejdspartnere i fødevareindustrien, og lige nu får vi desuden mange henvendelser fra nye donorer, der strander med madvarer pga. nedlukning – dem håndterer vi løbende, så alle gode og friske varer kommer ud og gør nytte blandt nogle af dem i samfundet, der har allermest brug for en håndsrækning.
"En stor tak skal lyde til alle de donorer i fødevareindustrien, som netop nu opretholder donationerne til de mest udsatte i Danmark via FødevareBankens nødbredskab. Og til alle de nye donorer, der har meldt sig under fanerne, det er fantastisk at opleve den omtanke og det overskud i en svær tid", siger direktør i FødevareBanken, Karen-Inger Thorsen.
FødevareBanken opretholder nødberedskabet, så længe der er brug for os blandt de mest udsatte borgere. Vi følger situationen time for time og retter os selvfølgelig efter de forskrifter, som myndighederne til enhver tid udstikker.
Kontakter
Lea Gry Von Cotta-SchønbergDirektør
Tlf:+45 60 11 24 07lvs@foedevarebanken.dkRebecca Rasmussen-KihlKommunikation og presse
Tlf:+45 60 11 16 45reb@foedevarebanken.dkBilleder

Information om Fødevarebanken
FødevareBanken reducerer madspild og afhjælper samtidig madfattigdom i Danmark.
FødevareBanken er den største organisation i Danmark, der arbejder struktureret og fødevaresikkert med at fordele madoverskud til socialt udsatte.
Følg pressemeddelelser fra Fødevarebanken
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Fødevarebanken
FødevareBanken med rekordår: 1.572 ton overskudsmad blev til knap 4 mio. måltider for socialt udsatte7.3.2022 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
NGO’en FødevareBanken leverer rekordår med ny direktør på posten. I 2021 var rekord for både ton overskudsmad indsamlet, måltider leveret og nye modtagersteder i FødevareBanken.
FødevareBanken nomineret til ny bæredygtighedspris hos Nordnet10.2.2022 11:30:33 CET | Pressemeddelelse
Fra millioner af aktier til millioner af måltider. Nordnets kunder kan vælge at stemme på FødevareBanken til bæredygtighedsprisen The Re:turn Initiative og dermed sikre en stor donation fra Nordnet til arbejdet med at gøre madspild til måltider.
Salling Groups butikker gør madspild til måltider for dem, der har det svært23.11.2021 12:49:36 CET | Pressemeddelelse
FødevareBanken og Salling Group har indgået et strategisk partnerskab om at mindske madspild og madfattigdom.
FødevareBanken vinder europæisk pris for kampagne om madspild4.10.2021 12:34:01 CEST | Nyhed
Den europæiske sammenslutning af fødevarebanker udråber Fødevarebanken til vinder af #FoodNoWaste-konkurrencen for arbejdet med at formidle viden om madspild og madfattigdom på de sociale medier.
FødevareBanken udvikler madfællesskaber i 45 boligområder over hele landet8.7.2021 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mødet med andre mennesker over et måltid kan gøre en kæmpe forskel i at komme problemer som ensomhed og isolation i udsatte boligområder til livs. Derfor vil FødevareBanken udvikle madfællesskaber til 45 boligområder fordelt over hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum