FOAs medlemmer er helt parate til covid19-vaccinen

Så snart de får tilbuddet, vil de takke ja til at få den længe ventede vaccine mod corona-virussen. Sådan lyder svaret fra langt størsteparten af respondenterne i en ny undersøgelse, som er gennemført blandt mere end 4.000 af FOAs medlemmer.
Villigheden til at blive vaccineret går igen på tværs af FOAs faggrupper. Hele 87 procent svarer således, at de er helt eller delvist enige i, de vil følge sundhedsmyndighedernes råd, hvis de anbefaler folk som dem at få en godkendt vaccine mod corona-virus. Dermed er FOA-medlemmerne endnu mere parate til at tage imod vaccinen end gennemsnittet af danskerne. I en undersøgelse, som Aarhus Universitet står bag, ligger danskerne i sammenligning med befolkningen i en række andre lande i forvejen højt, nemlig på 79 procent.
FOAs forbundsformand Mona Striib glæder sig over den store tilslutning til vaccinationen blandt både danskerne og blandt forbundets medlemmer i særdeleshed.
”Vaccinen er hele verdenssamfundets nøgle til at få has på den hæslige sygdom, som hver dag koster liv og kan have nærmest invaliderende senfølger. Rigtig mange af FOAs medlemmer indgår i de samfundskritiske funktioner, som står øverst på listen over dem, der får tilbudt vaccinen. Derfor er det vigtigt, at der også er opbakning til vaccinestrategien fra dem, der står i front,” siger hun.
Undersøgelsen afspejler dog også, at der endnu forestår en rigtig vigtig opgave, pointerer Mona Striib. For nogle er i undersøgelsen forsat i tvivl, om de vil tage vaccinen, og enkelte er helt eller delvist uenige i, at de vil tage vaccinen. For de fleste, 71 procent, handler det om, at de er bekymrede for bivirkninger eller for, at vaccinen ikke testet længe og godt nok.
”Det er endnu ikke alle, der føler sig helt trygge ved at få vaccinen. Derfor er det vigtigt, at myndigheder, arbejdsgivere og ledere på den enkelte arbejdsplads får givet al nødvendig information om vaccinen til de ansatte, som får tilbudt vaccinen,” siger forbundsformanden.
Mens arbejdsgiveren kan forlange af sine ansatte, at de bliver testet for corona – enten i arbejdstiden eller at de bliver kompenseret for det, kan man ikke forlange, at ansatte tager imod vaccinen.
”Det kan ikke have ansættelsesretlige konsekvenser ikke at tage vaccinen. Så når vi som samfund har en interesse i, at så mange som muligt takker ja til vaccinen, skal vi også sikre, at den enkelte ikke frabeder sig den, hvis deres utryghed er ubegrundet,” siger Mona Striib, der opfordrer medlemmer, der er i tvivl, til at spørge deres egen læge til råds.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Vedhæftede filer
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

