FOA: Tiltrængt opgør med deltidskultur i kommunerne
10.1.2020 05:55:00 CET | FOA | Pressemeddelelse

I dag arbejder 40 procent af de kommunalt ansatte på deltid. Og opgør man tallene på de enkelte faggrupper er omkring 80 procent af de social- og sundhedsansatte på deltid.
Den tradition vil KL nu gøre op med, det fortæller Michael Ziegler, formand for KL’s Løn- og Personaleudvalg, i forbindelse med en to-dages konference om den kommunale økonomi.
KL har i samarbejde med Forhandlingsfælleskabet, der repræsenterer 51 faglige organisationer, besluttet at lave et fælles projekt, hvor man sammen vil arbejde på at få flere medarbejdere op i tid.
Det er et positivt skridt, og godt for den fælles velfærd i fremtiden, mener FOAs formand Mona Striib, som også er formand for Forhandlingsfællesskabet.
En landsdækkende opgørelse over jobopslag for social- og sundhedsansatte viser, at i 2019 var 66 procent af alle jobopslag på deltid.
”Det er ikke nogen hemmelighed, at vi længe har presset på for at give vores medlemmer mulighed for at komme på fuldtid, hvis de ønsker det, men det er jo svært, når langt de fleste stillinger slås op som deltidsstillinger. Derfor er vi glade for, at KL nu vil rykke sig på det område,” siger Mona Striib.
”En ændring i kommunernes ansættelsespolitik er også nødvendig, hvis vi skal kunne levere den velfærd, danskerne forventer. Og så er det altså også mere end rimeligt, at man kan få en ansættelse, man kan leve af.”
Hun understreger, at en indsats for at få flere ansatte på fuld tid, skal gå hånd i hånd med fokus på arbejdsmiljøet.
Nødvendigt, godt og på høje tid
” Det er nødvendigt, godt og på høje tid, at ændre kommunernes ansættelseskultur. I de næste år vil antallet af børn og plejetrængende ældre vokse markant. Hvis vi ikke forholder os til det nu, vil vi komme til at mangle mange varme hænder i fremtiden. At så mange jobs slås op på deltid understreger, at kommunerne har rigeligt plads til forbedring på området” siger Mona Striib.
Regionerne har for nylig besluttet at give plejepersonalet ret til fuldtid. Og i Sverige er arbejdsmarkedets parter blevet enige om, at alle ansatte på velfærdsområdet har ret til at gå på fuldtid.
”Så langt har KL desværre ikke været villig til at gå, men vi er glade for, at vi sammen har været i stand til tage det første vigtige skridt,” siger Mona Striib.
Bag tallene er jobopslag i både regioner, kommuner og private virksomheder for social- og sundhedshjælpere og -assistenter. Langt de fleste jobs er slået op af kommuner.
Klik på linket længere nede for at se, hvor mange deltidsstillinger, der bliver slået op i de enkelte kommuner. Kilde AMOS.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
Tlf:23 41 41 98/46 97 23 12ms027@foa.dkVedhæftede filer
Links
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
