FOA: Opret stordagplejer til Ukraines fordrevne børn

Alle sejl skal sættes ind, så vi som samfund kan tage bedst muligt imod de mange fordrevne børn fra Ukraine – ikke mindst de mindste. Derfor er det helt nødvendigt, at kommunerne i den netop indgåede politiske aftale i en periode sikres større fleksibilitet på blandt andet dagtilbudsområdet.
Aftalen tilsidesætter i sin løbetid blandt andet det gængse krav om, at der skal være dansk tale i pasningsordninger. Og det åbner for en ganske særlig mulighed for at etablere stordagpleje for de mindste af de ukrainske børn med ukrainske voksne som ansatte dagplejere.
”Kommunerne skal huske at bruge af hele paletten på dagtilbudsområdet, når vi skal tage imod de fordrevne børn. Selv om det er midlertidige indslusningsordninger, vi skal have oprettet, skal vi skabe ro og tryghed omkring disse børn. En helt oplagt mulighed for det, er, hvis kommunerne etablerer stordagplejer,” siger Kim Henriksen, formand for Pædagogisk Sektor i FOA.
Ved en stordagpleje kan tre voksne gå sammen om at passe op til 10 børn. Ordningen blev etableret under overenskomstforhandlingerne i 2021 og har endnu et stort uforløst potentiale. Men her og nu kan stordagplejen komme til at spille en helt central rolle, mener sektorformanden. Løsningen er nemlig ikke kun interessant i forhold til at sikre børnene dagtilbudspladser, men dagplejerne kan være børnenes forældre og andre ukrainere med erfaring fra det pædagogiske område.
”Ved at etablere stordagplejer skaber man altså ikke alene trygge dagtilbudspladser til børnene, men også beskæftigelse til nogle af de ukrainske flygtninge,” siger Kim Henriksen.
Selv om den nyindgåede politiske aftale tilsidesætter kravet om dansk tale i pasningsordningerne, lyder aftalen dog også, at kommunerne bør ”tilstræbe,” at der er dansktalende personale. Derfor bør kommunerne også afsøge muligheden for at ansætte eksempelvis pensionerede dagplejere.
”Det er klart, jo længere tid, børnene har deres tilværelse her, desto vigtigere bliver det, at børnene mødes af personale, som taler dansk, og at de lærer sproget. Dansktalende personale kan også hjælpe med til at sikre, at børnene får en hverdag, der hviler på den pædagogiske læreplans principper,” siger Kim Henriksen.
Han peger også på eksisterende dagplejere som en ressource i forhold til at tage imod de ukrainske børn.
”Rigtig mange dagplejere har tilkendegivet over for mig, at de står med åbne arme for at tage ukrainske børn med ind i deres børnegruppe. Det gælder naturligt nok først og fremmest dem, som i dag går med tre børn, men rigtig mange af dem kan og vil gerne hjælpe med at skabe en tryg og hjertevarm hverdag for børnene. Flere har også erfaring med at tage imod børn på flugt fra eksempelvis Syrien,” siger Kim Henriksen, der derfor opfordrer kommunerne til generelt at tænke dagplejen ind som en del af løsningen.
Kim Henriksen glæder sig også over, at den politiske aftale fritager kommunerne fra at skulle gennemføre sprogvurderinger af børnene.
”Det har været et ønske fra FOAs side at fritage fra sprogvurderinger af børnene, så personalet ikke presses unødigt af den opgave på et tidspunkt, hvor de skal bruge deres ressourcer på at kunne tage ekstra hånd om de ukrainske børn - både i daginstitutionerne og i dagplejen,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Højrisikofag kræver bedre vilkår for PTSD-ramte11.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Pressemeddelelse fra FOA, Fængselsforbundet, Politiforbundet og Reddernes Udviklingssekretariat i 3F
Samfundets sårbare mangler pædagogisk uddannede10.12.2025 08:56:11 CET | Pressemeddelelse
Ikke kun børn i dagtilbud har brug for flere voksne med en pædagogisk uddannelse. Det samme gælder på det specialiserede socialområde, hvor 4 ud af 10 ansatte mangler relevant uddannelse.
FOA: Behersket bifald til regeringens sosu-skoler i udlandet9.12.2025 12:28:53 CET | Pressemeddelelse
Selv om ideen om danske sosu-skoler i udlandet ikke er groet i FOAs baghave, ser regeringens konkrete planer fornuftige ud. Men der mangler stadig svar på, hvad man egentlig stiller de kommende udenlandske kollegaer i udsigt, når de kommer til Danmark, påpeger fagforbundet.
Forlig styrker politiets jagt på velfærdskriminelle4.12.2025 14:28:30 CET | Pressemeddelelse
FOA roser det nye politiforlig. I det afsættes midler til at gå hårdere efter skruppelløse kriminelle, som udnytter botilbud og andre sociale tilbud til skattesnyd, hvidvask og anden kriminalitet.
FOA kalder ny rapport om hvidvask på bosteder for rystende24.11.2025 12:33:59 CET | Pressemeddelelse
Private sociale tilbud til samfundets sårbare mistænkes i udbredt grad for hvidvask og skattesnyd, viser ny rapport fra Hvidvasksekretariatet. Afsløringen kalder med høj klar stemme på politisk handling, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

