FOA og Handicapformidlingen indgår overenskomst for handicaphjælpere
29.12.2020 06:00:00 CET | FOA | Pressemeddelelse
”Et stort skridt er taget for at sikre ordnede arbejdsforhold for alle handicaphjælpere.”
Sådan siger sektorformand i FOA Torben Hollmann om den overenskomst, som Handicapformidlingen skrev under på lige inden jul.
Overenskomsten gælder de ansatte på BPA-området.
Handicapområdet skiller sig fra resten af arbejdsmarkedet med nogle specielle ansættelsesforhold, hvor man som medarbejder er ansat af og hos den enkelte borger, medmindre de hyrer en virksomhed som Handicapformidlingen til at tage arbejdsgiveransvaret.
”Vi kan ikke forvente at indgå overenskomst med den enkelte borger, og kommunerne har gang på gang vist, at de ikke udmåler det, overenskomsten på området foreskriver, så derfor er det ekstra vigtigt med overenskomsterne for de virksomheder, der har arbejdsgiveransvaret,” siger Torben Hollmann.
Med aftalen med Handicapformidlingen er der nu overenskomster for en stor del af de ansatte på handicapområdet, hvor der sidste år blev indgået overenskomst med blandt andre Olivia Danmark.
Hos Handicapformidlingen glæder direktør Søren Rynkebjerg sig over aftalen.
”Vi er altid interesserede i at skabe de bedst mulige forhold for vores ansatte. Med overenskomsten er vi også med til at sende et signal til omverdenen om, at vi tager ansvar,” siger han.
”Vi oplever alt for ofte, at kommunerne ikke udmåler efter overenskomsten på området. Vores håb er også, at vi sammen med FOA kan arbejde for at sikre, at kommunerne i højere grad følger overenskomsten.” siger Søren Rynkebjerg.
FOA arbejder sammen med arbejdsgiver- og brugerorganisationer for at ændre kommunernes praksis med at forringe forholdene for handicappede og handicaphjælpere.
Nøgleord
Kontakter
Søren RynkebjergAdm. direktørHandicapformidlingen
Tlf:71 997 387Torben Klitmøller HollmannSektorformand
46 97 24 43
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
Dagplejere får topkarakter af forældre27.8.2026 14:05:37 CEST | Pressemeddelelse
Forældre til børn i dagpleje er langt mere tilfredse end forældre til børn i andre dagtilbud. Kommunerne skal gøre en meget større indsats for at værne om dagplejen, lyder opråb fra FOA.
Psykiatripatienter udskrives før tid i prikkerunder14.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods psykiatriplanen bliver indlagte i psykiatrien stadig i stor stil udskrevet før tid, fordi der mangler sengepladser. Det viser ny undersøgelse, som også afdækker en hårdt presset socialpsykiatri.
Sådan kan vi skaffe 1.200 flere sosu’er til ældreplejen8.7.2026 10:14:18 CEST | Pressemeddelelse
Mere end hver 10. deltidsansatte i ældreplejen ønsker at gå op i tid. Men trods heftig personalemangel får mange afslag på flere timer. En meningsløs situation, mener de ansattes fagforbund FOA.
Mona Striib er lettet over regionsaftale: Pengene er der19.6.2026 10:33:56 CEST | Pressemeddelelse
Den nye økonomiaftale mellem regeringen og regionerne leverer det nødvendige løft, hvis bl.a. sundhedsreformen skal blive en succes, vurderer FOAs formand, Mona Striib.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
