Velfærdsloven hænger i en tynd tråd. Regeringen har ikke et bredt flertal bag sig, når loven i morgen skal førstebehandles i folketinget. Det står klart efter finansminister Nicolai Wammens pressemøde onsdag eftermiddag. Venstre valgte tidligere at trække stikket trods det såkaldte velfærdsløfte fra valgkampen 2019 og nu ser det ud til, at de radikale også er på vej ud af kampen.

”Hvis det ikke var så trist, ville det være morsomt. Vi står midt i en valgkamp, hvor partierne konkurrerer nærmest på liv og død om at love det allerbedste for de ældre og børnene og de udsatte, men når det så bliver alvor og der er noget konkret de kan gøre for at fremtidssikre velfærden, så viser det sig, at al violinmusikken ikke er noget værd,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Efter at både Venstre og de radikale lader til at være ude af arbejdet skal regeringen sandsynligvis bruge støtte fra Dansk Folkeparti, hvis den vil samle et flertal for loven.

Afhænger af DF

”Meget afhænger nu af DF. Ved de seneste folketingsvalg er DF netop gået til valg på, at de offentlige udgifter skal kunne følge med det demografiske træk, så nu håber jeg, at Kristian Thulesen Dahl lever op til løfterne,” siger Mona Striib.

Meningen med Velfærdsloven er at sikre, at det såkaldte demografiske træk på velfærden dækkes, det vil sige, at pengene følger med i takt med, at der bliver flere børn og ældre.

”Hvis vi ikke regulerer udgifterne til velfærd i takt med at vi bliver flere danskere, så er det konsekvensen, at der er færre penge pr. borger. Det er en forringelse for den enkelte borger. Med Velfærdsloven har vi endelig mulighed for som samfund at sikre et anstændigt velfærdsniveau i takt med, at vi bliver flere danskere. Og til at sikre os mod fremtidige regeringers udhuling af velfærden. Det demografiske udgiftsbehov er frem mod 2030 32 mia. kr. Det er velfærd, vi risikerer at miste, hvis udgifterne ikke følger med befolkningsudviklingen,” siger Thomas Enghausen, næstformand i FOA.

Den danske befolkning vokser fra 2021 til 2022 med ca. 17.000 personer, svarende til ca. 0,3 procent flere danskere. For at opretholde det nuværende serviceniveau, skal der i 2022 bruges i alt 1,25 mia. kr. mere bare i kommunerne, hvis de skal levere den samme service som i dag.

De demografiske udgifter drives især af børn i alderen 0-5 år og af ældre over 80 år, da disse grupper er både udgiftstunge og voksende.