FOA i opråb til ministre: Pressede dagplejere har brug for varmecheck
1.4.2022 06:00:00 CEST | FOA | Pressemeddelelse

Mens landets hårdest trængte borgere bliver tilgodeset med en forhøjet varmecheck på 6.000 kroner, så de kan imødese en del af de stigende udgifter til varme, bliver en særligt hårdt presset gruppe overset af politikerne. Det gælder de kommunale dagplejere, som i den seneste tid har oplevet, at ikke bare privatøkonomien bliver ramt af de stigende priser, men de bliver ramt dobbelt, fordi også udgifterne til at drive dagplejen er steget.
”Bare opvarmning af huset er steget til det dobbelte. Jeg er bange for, at jeg ikke har råd til at fortsætte som dagplejer,” lyder en kommentar fra en dagplejer i en undersøgelse, FOA har gennemført blandt medlemmer i dagplejen. Eller ”Som dagplejer kan du ikke lade børn gå rundt og fryse, fordi vi skal spare på varmen,” lyder en anden dagplejers kommentar om de økonomiske kvaler, de lige nu oplever.
Tidligere på måneden gjorde formand for Pædagogisk Sektor i FOA Kim Henriksen børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil opmærksom på dagplejernes alvorlige situation. Derpå blev der aftalt et møde med ministeren, som dog netop har udskudt mødet en måned frem til den 2. maj.
Men så længe kan dagplejerne ikke vente på en løsning, understreger Kim Henriksen, der sammen med forbundsformand Mona Striib derfor nu har sendt et brev med en appel til såvel børneministeren som finansminister Nicolai Wammen.
”Vi har eksempler på dagplejere, der oplever el- og gaspriser, der er steget op imod 3.000 kr. om måneden siden 2021. Og det kommer oveni de almindelige stigninger på dagligvarer. Vi kan som samfund ikke holde til, at vores dagplejere ikke har råd til at være dagplejere, da vi har brug for alle til at håndtere det stigende antal børn i dagtilbud. Derfor beder vi om en pulje på 25 millioner kroner til et skattefrit tilskud til dagplejen, der fordeles til de hårdest ramte,” lyder det blandt andet i brevet fra Kim Henriksen og Mona Striib til de to ministre.
Næsten hvert tredje barn i 0-2-årsalderen, som er indskrevet i kommunale dagtilbud, svarende til godt 28.000, går i dagpleje, som er en del af de kommunale dagtilbud på lige fod med vuggestuer og børnehaver. Alligevel lander regningen for prisstigningerne lige nu hos den enkelte dagplejer, mens daginstitutionerne kan sende regningen videre til kommunen.
”Det kan ikke være rigtigt, at dagplejerne, som er en del af et kommunalt tilbud, skal stå alene i denne her situation, fordi de arbejder i deres eget hjem. Derfor er det nødvendigt med denne håndsrækning,” siger Kim Henriksen.
Nøgleord
Kontakter
Kim HenriksenSektorformand
46 97 23 47
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
På onsdag fejres Maddag over hele Danmark24.9.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. september fejrer daginstitutioner, dagplejere og plejehjem Maddag med masser af aktiviteter og dejlig mad.
Maddag viser de offentlige køkkeners store potentiale23.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hver dag serveres mere end én million måltider i det offentlige Danmark. Det viser de offentlige køkkeners betydning for sundhed og livskvalitet. Onsdag den 30. september fejrer de offentlige køkkener på plejehjem og i dagtilbud Maddag
FOA roser Mette Frederiksen for melding om velfærdskriminalitet og profit12.9.2026 13:36:53 CEST | Pressemeddelelse
Mette Frederiksen er i dag på Socialdemokratiets årsmøde stemplet ind i debatten om velfærdskriminalitet og profit på velfærden. Det får stor ros fra FOAs næstformand Thomas Enghausen.
FOA: Nyt studie om PTSD blandt ambulanceansatte bør få alle advarselslamper til at blinke4.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ikke kun dramatiske enkeltepisoder, der fremkalder posttraumatisk stress. Et nyt studie dokumenterer risikoen for at udvikle PTSD på grund af flere mindre hændelser.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

