FOA: En finanslov med den rigtige retning
Efter lange og til tider drøje forhandlinger er regeringen og dens støttepartier blevet enige om en finanslov for 2020. For FOA er den et skridt i den rigtige retning, mener formand Mona Striib.
”Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi havde ønsket og håbet på mere, men set samlet, er finansloven et skridt i den rigtige retning. Efter mere end et tiår med sværere og sværere kår for velfærden, ser vi begyndelsen på en genopretning. Vi ved godt, at genopretningen af velfærden skal ses og forfølges over en årrække. For os er finanslovsforliget blot begyndelsen, og vi har tænkt os at holde partierne, bag forliget, fast på at fortsætte udviklingen,” lover Mona Striib.
Bedre normeringer
Partierne bag finansloven har afsat 1,6 milliarder kroner til minimumsnormeringer, som skal indfases fra årsskiftet frem til 2025. Første del på 500 millioner kroner falder næste år, hvor beløbet fordeles ud fra antallet af børn i den enkelte kommune.
”Forældre, fagforeninger, forskere og mange andre gode kræfter har sagt klart og tydeligt, at vi har brug for et massivt løft på børneområdet. Og politikerne har lyttet. Det er en vigtig sejr,” siger Mona Striib.
Hun understreger, at anstændige normeringer blot er første skridt på vejen mod en ny kurs for børnepolitikken. Området har brug for et generelt kvalitetsløft, som også handler om at få området uddannelsesdækket, samt bedre efter-og videreuddannelse og tilsyn.
Psykiatrien er nødlidende
Forligspartierne er blevet enige om at tilføre psykiatriområdet 600 millioner kroner med finansloven. Samtidig rykkes 150 sengepladser over i den almindelige psykiatri.
”Det er positivt, at psykiatrien også bliver tilgodeset. Og på høje tid. Psykiatrien er det sted, hvor vi oplever uligheden i sundhedssystemet mest tydeligt. Psykisk syge danskere dør mellem 15 og 20 år før deres medborgere. Det er et både trist og skammeligt tal, som understreger, hvor vigtigt det er, at psykiatrien igen kommer ind på den politiske prioriteringsliste. Derfor er det vigtigt, at vi holder fast i behovet for en 10-årsplan, der skal genopbygge det psykiatriske område. Ikke mindst med fokus på socialpsykiatrien og de mange mennesker med dobbeltdiagnose, som desværre ofte bliver svigtet i dag,” fastslår Mona Striib.
Et flertal i folketinget vedtog sidste år, at man for at kunne få dagpenge skulle have boet i Danmark eller EU 7 af de seneste 12 år. Det krav er væk med den nye finanslov.
”Opholdskravet repræsenterede endnu en udhuling af dagpengene. Det var en såkaldt stramning opfundet for at genere udlændinge, og som hurtigt viste sig at ramme ganske vilkårligt. Vi var imod det fra begyndelsen. Og vi er glade for at se det forsvinde, siger Mona Striib.
Den nye finanslov indeholder også en række grønne elementer, og peger frem mod den klimalov, som regeringen og den støttepartier har aftalt. Det støtter FOA.
”Det er vigtigt, at den grønne dagsorden er med helt fremme sammen med velfærden i en finanslov, der vil sikre en bedre fremtid for alle danskerne,” mener Mona Striib.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
Tlf:23 41 41 98/46 97 23 12ms027@foa.dkInformation om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 32 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
Ny uddannelse til paramediciner: God idé, men skidt udført19.4.2024 12:53:17 CEST | Pressemeddelelse
Professionshøjskolen UCN opretter ny uddannelse til paramediciner. Fagforeningen FOA, der organiserer paramedicinerne, mener at det er en god idé at løfte uddanelsesniveauet, men at måden man har valgt at gribe det an på er forkert
Aftale om ny ældrelov er en god begyndelse, men meget arbejde udestår18.4.2024 19:35:35 CEST | Pressemeddelelse
FOA ser positivt på det nye forlig på ældreområdet, men understreger, at der venter hårdt arbejde for kommuner og stat og ikke mindst medarbejdere, hvis projektet skal lykkes.
FOAs medlemmer stemmer ja til nye overenskomster15.4.2024 14:28:12 CEST | Pressemeddelelse
FOAs medlemmer har sagt ja til de nye overenskomster på det offentlige arbejdsmarked. 82,3 procent stemte for, mens 17,7 procent har stemt mod. Med 93.497 optalte stemmer ligger den samlede stemmeprocent på rekordhøje 67 procent. ”Medlemmerne har talt og gjort deres stemme gældende,” siger forbundsformand Mona Striib.
Anbefalinger mangler fuldt stop for profitmageres gevinst på samfundets sårbare3.4.2024 14:13:41 CEST | Pressemeddelelse
Ekspertudvalgs anbefalinger til bedre udgiftsstyring på det specialiserede socialområde rummer godt nyt og gammelt skidt. Især savner FOA et opgør med privates profit på velfærd til sårbare mennesker.
En aftale der sætter kommunerne før borgerne14.3.2024 11:07:00 CET | Pressemeddelelse
Den nye sygedagpengeaftale har et godt udgangspunkt og flere positive elementer, men desværre har den mere fokus på kommunernes frihed end på borgernes rettigheder, mener FOA.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum