FN Byen

FN’s undervisningstjeneste har verdensmål med i kufferten til Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg

Del
FN Byen tager til Aalborg under Bæredygtighedsfestivalen for at undervise i Verdensmålene. FN Byens undervisningstjeneste, #UNCity4Schools, besøger Sofiendalskolen d. 10. september og underviser i medborgerhuset på Aalborg Bibliotek d. 11 september under Bæredygtighedsfestivalen.

’Mindre Ulighed’, ´Kvalitetsuddannelse’ og ’Klimaindsats.’ Sådan lyder overskrifterne på tre af de i alt 17 verdensmål, som lederne af FN’s 193 medlemslande i 2015 blev enige om at arbejde for at nå inden 2030. Netop de 17 Verdensmål kommer på skoleskemaet i Aalborg, når et team af undervisere fra FN Byen i København besøger Aalborg for at tale med børnene om ulighed og om børns ret til at gå i skole.

”I 2030 skal ingen børn leve i ekstrem fattigdom, drenge og piger er lige og naturen og klimaet skal have det godt. Planen er klar og kaldes FN’s 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling. For at det kan lykkes kræver det, at alle børn og voksne kender til verdensmålene. Når #UNCity4Schools kommer til Bæredygtighedsfestivalen i Aalborg er de med til at inspirere og oplyse børn og unge i Aalborg Kommune, så de bliver i stand til at forstå, at de er en del af et globalt samfund”, siger Finn Reske-Nielsen, Formand for FN Forbundet Nordjylland.

”Danske børn og unge har rigtig meget at byde ind med og bør derfor inddrages i den bæredygtige udviklingsdagsorden. Det er deres fremtid, så selvfølgelig skal de være med til at forme den”, uddyber Finn Reske-Nielsen

Viden om Verdensmål sker gennem leg og dilemmaer

Med i kufferten har underviserne fra FN Byen spil og legeredskaber til at lære eleverne om Verdensmålene gennem aktiviteter og samtaler med og mellem eleverne. For eksempel har de et værdispil med, der tager eleverne med på en rejse til en fremmed planet, hvor de skal diskutere og prioritere Verdensmålene.

”Vi inviterer børnene ind i en verden, hvor de skal bruge deres fantasi og forestillingsevne. I #UNCity4Schools motiverer vi børnene ved selv at lade dem komme på banen og komme med løsninger frem for bare at sidde stille og lytte til os”, siger Nicole Rasmussen, Kommunikations- og undervisningskonsulent i #UNCity4Schools.

Det er ikke nyt for Nicole Rasmussen og hendes tre kollegaer at undervise i de 17 verdensmål. Siden 2017 har FN Byen i København haft besøg af 4.000 skolebørn om året, der gennem forskellige undervisningsforløb har fået indblik i de 17 Verdensmål og FN’s arbejde.

Der er 11 FN organisationer til stede i FN By i København. #UNCity4Schools er FN Byens undervisningstjeneste for grundskoleelever fra 1. – 9 klassetrin. Projektet er finansieret af Udenrigsministeriet. Besøgene er altid gratis og varer normalt 2 timer. Undervisningstjenesten blev i januar 2019 udvidet fra to til fire undervisningskonsulenter. Med udvidelsen er det blevet muligt for undervisningstjenesten at komme ud til skolebørn i hele Danmark og dermed nå 10.000 elever i løbet af 2019. Senere på året skal #UNCity4Schools bl.a. besøge Nyborg, Kerteminde, Svendborg, Tåsinge, Skanderborg og Sydsjælland.

Pressekontakt

For mere information om FN’s skoletjeneste og kontakt:

Nicole Rasmussen

nicole.rasmussen@one.un.org

+ 45 92 43 56 43.

www.un.dk/skoler

Nøgleord

Links

Information om FN Byen

FN Byen
FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø

Følg pressemeddelelser fra FN Byen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra FN Byen

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye