FN’s klimapanel (IPCC) i ny rapport: Landsektor udgør både problem og løsning i klimaforandringer
I dag fremlægger FN’s klimapanel en særrapport om klimaforandringer og landsektoren. Her har panelet samlet og skabt et opdateret overblik over den viden og forskning om klimaforandringer, der er på netop landsektor-området.
”Rapporten beskriver, hvordan landsektoren både optager og udleder drivhusgasser, og hvordan sektoren har brug for tilpasning til fremtidens klima. Landbrug, skovbrug og anden arealanvendelse udgør globalt set ca. 23 pct. af de menneskeskabte udledninger, men landsektoren er også en del af løsningen, fordi planter og træer optager CO2, når de gror. Ligesom det har stor betydning, hvordan man dyrker jorden, så man ikke udpiner den – eller endnu værre omdanner den til ørken. Også verdens skove er helt centrale, dels at vi passer på de skove, vi har, og at vi genrejser og ny-planter skov, ” siger ph.d. Tina Christensen, klimavidenskabelig rådgiver hos DMI, som er dansk kontaktpunkt for FN’s klimapanel (IPCC) og har repræsenteret Danmark under den endelige godkendelse af rapporten.
I særrapporten understreger FN’s klimapanel, at klimaforandringer påvirker landsektoren negativt i form af ørkenspredning, mere usikker fødevareforsyning og flere ekstreme vejrfænomener. Fødevareproduktion udgør en væsentlig del af udledningen fra landsektoren, og udledningen fra fødevarer kan mindskes i flere led fra produktion til forbruger.
”I rapporten konkluderes det, at omgående reduktioner af menneskelige drivhusgasudledninger vil mindske de negative konsekvenser af klimaforandringerne i økosystemer og i fødevaresektoren. Hvis man derimod venter med at handle, vil det medføre stadigt større negative konsekvenser i landsektoren, og det vil forringe udsigten til bæredygtig udvikling,” siger Tina Christensen fra DMI.
Find rapportens hovedbudskaber her:
https://www.dmi.dk/nyheder/2019/ny-rapport-fra-fns-klimapanel-landsektor-udgor-bade-problem-og/
https://www.dmi.dk/klima/temaforside-fns-klimapanel/
Rapporten blev offentliggjort torsdag den 8.8 kl. 10.00 på et pressemøde i Genéve og på IPCC’s hjemmeside: http://www.ipcc.ch/
Om IPCC
FN’s klimapanel blev oprettet i 1988 og har som opgave at udgive rapporter om den forskningsbaserede viden om klimaforandringer, klimatilpasning og forebyggelse af klimaforandringer. Panelet udfører ikke selv forskning eller indsamler data, men bygger på al tilgængelig forskning om klima fra hele kloden.
Til særrapporten om klimaforandring og landsektoren har over 107 forfattere gennemgået og sammenstillet information fra 7000 forskningsartikler i rapportens 1300 sider. Rapporten har i flere omgange været i høring blandt eksperter, og forfatterne har forholdt sig til 28.000 kommentarer.
Rapporten blev endeligt godkendt efter en lille uges møde i Genève i Schweiz med regeringsrepræsentanter fra op mod 195 lande. Danmark blev repræsenteret af to medarbejdere fra DMI, som er det danske kontaktpunkt for IPCC. På mødet sikrede hovedforfatterne og regeringsrepræsentanter i fælleskab, at rapportens sammendrag til beslutningstagere er forståeligt, relevant og er fagligt korrekt.
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkInformation om DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
17 stærke klimaprofiler skal rådgive Nationalt Center for Klimaforskning31.1.2024 08:40:21 CET | Pressemeddelelse
Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI har nedsat et nyt Advisory Board med 17 klima-kyndige medlemmer, der skal give NCKF en bedre indsigt i samfundets tendenser, udfordringer og behov. Dialogen med medlemmerne kan også danne grobund for nye partnerskaber, samarbejder og forskningsområder til gavn for samfundet.
Varsling af oversvømmelser oprustes25.4.2023 10:48:20 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen og partierne bag finansloven for 2023 har besluttet at afsætte 189,6 millioner kroner til et varslingssystem for oversvømmelser. DMI er nu sammen med andre myndigheder i gang med at opbygge kapacitet til den nye opgave med trinvise tiltag. Den samlede løsning ventes klar i 2026.
FN’s Klimapanel: Hellere i dag end i morgen20.3.2023 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
FN’s klimapanel (IPCC) har i dag sat sidste punktum i sjette hovedrapport. Rapporten vil stå som en videnskabelig hjørnesten mange år frem og danne grundlag for fremtidens klimapolitik.
Presseinvitation: Synteserapport fra FN’s Klimapanel, IPCC15.3.2023 13:06:25 CET | Presseinvitation
Invitation til pressemøde om IPCC’s synteserapport, der afslutter den samlede sjette hovedrapport, mandag den 20. marts kl. 14.15.
Klimaatlas kortlægger gevinsten ved at skrue ned for den globale opvarmning2.3.2023 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan bliver Danmarks klima frem mod slutningen af dette århundrede, hvis verden holder sig under Parisaftalens øverste grænse på to grader? Det viser DMI’s Klimaatlas nu helt ned på kommuneniveau, hvor gevinsten ved en global reduktion af udledninger af drivhusgasser tydeligt afsløres – f.eks. ved færre skybrud og knap så voldsomme stormfloder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum